skip to Main Content

Ny anbefaling: Levertran frem for fiskeolie

Ny Anbefaling: Levertran Frem For Fiskeolie

Vælg levertran frem for fiskeolie

Dette indlæg er senest opdateret januar 2020.

Jeg har i mange år anbefalet Omega-3 fiskeolie fra Nordic Naturals.
Desværre kan jeg ikke længere anbefale den.

Det skyldes, at kvaliteten er aftaget, så totoxtallet nu er helt oppe på 10 .
Totoxtallet fortæller noget om oliens harskhed og er et af parametrene, når man vurderer en fiskeolie/levertran.

Fiskeolien har været god i en årrække, så det har været helt perfekt at tage den!
Men sådan noget kan jo ændre sig.

Det er rigtig ærgerligt.

Til gengæld kan levertran fra Nordic Naturals, nemlig Arctic Cod Liver Oil og Arctic-D Cod Liver Oil fortsat anbefales (lav totox).

Arctic Cod Liver Oil (altså uden D’et) findes både i flydende form og som kapsler (store).

Arctic-D Cod Liver Oil findes kun i flydende form.
Den indeholder D-vitamin (25 mcg i 1 tsk.).
Derfor skal du være obs. på det samlede indtag af D-vitamin også fra andre kosttilskud, hvis du vælger denne variant.

Omega-3 MINI (levertran i små kapsler med jordbærsmag) fra Nordic Naturals kan også anbefales. MEN!
For det er et stort men.
For at få en mængde EPA og DHA, der svarer til indholdet i 1 tsk. levertran, skal dit barn have … hold nu fast … 14 stk. dagligt!
Så det bliver hurtigt en dyr fornøjelse.

Alternativt kan du vælge Alaska Vildlaks Omega 3 fra Nani.
Den findes både i flydende form og som kapsler.
Som medlem af Grøn Stue får du 15 % rabat hos nani.dk.

Den mest eksklusive og ultrafriske ubehandlede levertran med naturligt indhold af A- og D-vitamin får du fra Rosita Real Foods.
Kvaliteten er i top, og den har som noget særligt en korrekt naturlig ratio mellem A-vitamin og D-vitamin (A:D som 10:1).
Den er dog dyr, harskner hurtigt og smager meget kraftigt af levertran.

For en god ordens skyld gør jeg opmærksom på, at jeg ikke får og aldrig har fået nogen form for procenter, afilliates eller lign. i relation til de produkter, producenter og forhandlere, som jeg anbefaler eller linker til.

Mine anbefalinger er derfor som noget særligt helt fri for økonomiske interesser.

 

 

levertran frem for fiskeolie

Kvalitetsvurdering af fiskeolie og levertran

Når man vurderer en fiskeolie/levertran, er det langt fra kun totoxtallet, som er interessant.
Også indholdet af dioxiner, tungmetaller, PCB’er og andre miljøgifte er yderst relevant.

Du kan til enhver tid kontakte en producent og bede om en CoA (Certificate of Analysis), altså en analyserapport fra et uafhængigt laboratorium.

Inde på Grøn Stue kan faglig konsulent Maja Kirkegaard vurdere rapportens resultater ifht. totoxtal, indhold af miljøgifte m.m.

 

levertran frem for fiskeolie

 

Levertran og multivitamin

Levertran kan kombineres med udvalgte multivitaminer uden risiko for overdosering af A-vitamin.

Du kan f.eks. fint give dit barn den nye Omnimini (2018), da den kun indeholder betacaroten.
Betacaroten er et forstadie til A-vitamin. Det findes i frugt og grøntsager.

Den animalske letoptagelige “grundform” for A-vitamin hedder retinol.

En dagsration på 5 ml levertran Arctic-(D) Cod Liver Oil indeholder 69 – 276 mcg retinol.
Til sammenligning indeholder 1 gram (!) leverpostej ca. 39,5 mcg retinol.

 

A-vitamin – det misforståede vitamin

En af forskellene på fiskeolie og levertran er, at levertran indeholder A-vitamin.
Det gør fiskeolie ikke.

Der er mange myter og misforståelser om A-vitamin og overdosering af dette yderst vigtige vitamin, særligt i den animalske form, som hedder retinol.

Den største misforståelse er nok, at A-vitamin er såkaldt farligt for gravide, som derfor bør sky levertran, lever og leverpostej som pesten.
Men denne anbefaling kan føre til udviklingsforstyrrelser hos fostret.

Tilstrækkelig tilførsel af zink, D- og K2-vitamin forebygger risikoen for at overdosere A-vitamin.
Det er værd at notere sig, at mange danskere – også børn og gravide – mangler netop zink og D-vitamin.

Der er også afgørende forskel på syntetisk A-vitamin og fødevarer med naturligt indhold af A-vitamin.

Min ændrede anbefaling om levertran frem for fiskeolie er anledning til, at jeg har lavet et nyt tema:

A-vitamin – det misforståede vitamin

I temaet om A-vitamin får du en dybere forståelse for de komplekse sammenhænge mellem A-vitamin og en række andre vitaminer og mineraler.

Med udgangspunkt i disse sammenhænge og nyere viden får du konkrete anbefalinger om indtag af A-vitamin til både børn, gravide og andre voksne.

Grøn Stue kan du se alle mine skræddersyede og nøje sammensatte “pakkeløsninger” med kosttilskud til både baby, børn, gravide, ammende og andre voksne.

 

levertran frem for fiskeolie

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål om fiskeolie, levertran eller andre kosttilskud til dig eller dit barn?
Så er du meget velkommen til at benytte muligheden for ubegrænset personlig rådgivning fra mig på Grøn Stue.

Jeg har desværre ikke ressourcer til at yde individuel rådgivning i kommentarsporet her på bloggen.
Mange tak for din forståelse.

amning miljøgifte

 

Gratis e-bog til dig

Glæd dit barn med en festlig fødselsdag uden sukkerchok!
Få genvejene i min gratis e-bog MUMS – Søde Sunde Sager.

  • Gratis e-bog med eventyrlige illustrationer.
  • Konkrete tips og gennemtestede opskrifter med naturlig sund sødme til dit barns fødselsdag.
  • Genvejene til lækre sunde sager, som er en sikker børnesucces.
  • Uden stress.

Klik her for at få e-bogen gratis.

 

This Post Has 5 Comments
  1. Hej Rose. Jeg har slet ikke tiltro til produktionen af fiskeolie – delvist pga. selve produktionen men især også pga. den stigende forurening af verdenshavene, som afspejler sig i fiskene med diverse toxiner og mikroplast. Jeg køber kun plantebaseret omega-3 tilskud, hvor omega-3 udvindes af alger, der aldrig har levet i havvand. A- og D-vitamin får jeg – udover A-vitamin fra fødevarer – via foodstate kosttilskud købt i England (Cytoplan – ikke syntetiske eller naturidentiske vitaminer). Jeg har tidligere spist meget fisk fremfor kød, men det gør jeg heller ikke mere i dag. For få dage side læste jeg, at ALLE organismer i havvand i dag indeholder mikroplast – i så høj en grad, at selv forskerne var overraskede over det. Det er ærgerligt, når man er glad for fisk, men man må jo forholde sig til det.
    Mvh. Unni

  2. Hej Rose. Tak for dine opdateringer. Jeg følger dine råd fra Dit sunde barn – sådan, kosttilskud basics. Kan jeg godt kombinere Arctic Cod Liver Oil med Spektro kids multivitamin (som jeg har læst at du anbefaler i stedet for omnimini)?
    På forhånd tak for hjælpen.
    Mvh Sisse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top