skip to Main Content

Parat til Start med 3-Trins-Raketten

Parat Til Start Med 3-Trins-Raketten

Babymad

Når baby er cirka 6 måneder, er det tid til at introducere baby for fødevarernes forunderlige univers.
Men hvordan kommer du bedst fra start med babymad?

Jeg vil anbefale dig at bruge min metode 3-trins-raketten, hver gang du introducerer din baby for en ny fødevare.
På den måde kan du fange de små signaler på en allergisk reaktion.
Og uanset om din baby er allergidisponeret eller ej, får den lille mund og mave ro til at vænne sig til de nye smagsoplevelser og sanse hver enkelt fødevare.

Metoden er blidere, langsommere og mere bevidst end det, de fleste gør, når baby begynder på fast føde.

Så det handler om langt mere end at forebygge allergi og intolerance!

Du kan bruge metoden, uanset om dit barn får skemad eller spiser selv (BLW / fingermad / baby-led weaning) – eller en kombination.

 

Tarmvenlig overgangskost

En glad babymave giver en raskere baby!
For cirka 70 % af immunsystemet “bor” i tarmene.
Så det er ikke ligegyldigt, hvad baby spiser – og hvornår.

3-trins-raketten kræver god tid, og derfor er det okay at starte i det små, især hvis dit barn er interesseret og parat.
Vælg et tidspunkt, hvor baby er veloplagt, mæt og i godt humør.

Vær opmærksom på, at din baby skal kunne styre sin tunge, så han eller hun selv kan bestemme, om maden skal ind eller ud.

Principperne, når du skal introducere din baby til en ny fødevare, er:

1. dag: 1 tsk.

2. dag: 1 spsk.

3. dag: 1 portion

Hvis babys krop har accepteret den nye fødevare, så begynd forfra med 3-trins-raketten næste dag med en ny fødevare.
Det er bedst ikke at blande den nye fødevare med noget kendt.
Så får baby en ærlig chance for at smage ordentligt på det.


babymad
Lægen anbefaler

Hør, hvad læge og forfatter Irene Hage siger om 3-trins-raketten:

“Tarmsystemet er ikke færdigudviklet hos alle børn ved 4-måneders-alderen.
Fødevareintolerance og allergi er et langt større problem hos mange i dag, end det hidtil er antaget.
Det kan blandt andet forårsage træthed, hovedpine, ondt i led, eksem og meget mere.

Det kan kun gavne barnet, at man på på et tidligt stadie er opmærksom med hensyn til fødevareintolerance ved ikke at provokere tarmsystemet, før det er klar.”

Irene Hage er, ud over sin uddannelse som læge ved Københavns Universitet, videreuddannet fra et af USAs fremmeste universiteter inden for sundhed og ernæring.

 

babymad

BABY-bogen

Irene Hage har godkendt alle anbefalinger i min bestsellerbog BABY – 100% naturlig (Politikens Forlag, 2020).

I BABY bliver du guidet gennem babys første år, måned for måned, med alt hvad du skal vide om sund økologisk babymad, optimale kosttilskud og bæredygtigt tøj og udstyr uden skjult kemi.

Med BABY i baghånden kan du opbygge babys spisekammer trin for trin, så fødevarerne bliver introduceret i den bedst mulige og blideste rækkefølge.
Det giver sundere og gladere børn.

Klik her og læs mere om BABY – og bestil dit eksemplar

 

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top