skip to Main Content

[Bedste isform] Ispindforme uden kemi

[Bedste Isform] Ispindforme Uden Kemi

Bedste isform

Senest revideret juli 2023. 

SPØRGSMÅL

Hej Rose.

Jeg vil gerne lave frys-selv-is (uden tilsat sukker mm) her til foråret/sommer, men er i tvivl om hvilke forme jeg kan bruge, når jeg ønsker at undgå kemi.

Politikken havde sidste sommer en artikel om det. Det er dog ikke lige til at gennemskue, om der er nogle af de forme der slipper igennem anti-kemi-nåleøjet.

Har du et godt bud på en sund variant? På forhånd mange tak!

Mvh S


SVAR

Kære S

Tak for dit relevante spørgsmål om den bedste isform; det er jo snart ispind-sæson!

Det mest optimale bud er ispindforme i rustfri stål fra Pulito – set hos naturebaby.dk og hos økofamilien.dk.

Ispindformene er übercool og fås i flere former og størrelser.
Det særligt smarte er, at ispindene fryses seperat, så man kan tage dem op enkeltvis efter behov.
De slipper formen let, og det føles virkelig godt at slippe for Plastic Fantastic.

Designet er ret gennemført og også her får du et kvalitetsprodukt, som holder nogenlunde uendeligt.

Som medlem af mit onlineunivers Grøn Stue får du fast rabat på 15 % på næsten alle varer hos Naturebaby og 15 % rabat på alt hos Økofamilien.

Som plan B anbefaler jeg ispindforme i plasttypen polypropylen (PP). Jeg bruger selv dem fra Rice. De fås mange steder – søg blot på ‘isform rice’.

Endelig er IKEA’s ispindforme UPPFYLD i propenplast okay – og de er billige!

 

Når isene er gennemfrosne, kan de tages ud af formen og lægges i en frysepose eller bøtte.
Så er formen klar til ny produktion!

Jeg fraråder af forsigtighedsgrunde ispindforme i silikone eller blød plast.

Generelt ville jeg undgå silikone (blandt andet isforme fra Lékué), det gælder for øvrigt også muffinsforme og lignende.

Alt plast er dog i princippet problematisk, da det kan indeholde østrogene kemikalier (se om det her), men noget plast er værre end andet.

Du kan få ispinde af bøge- eller birketræ mange steder, f.eks. hos cchobby.dk.

Jeg håber, at dette har gjort det nemmere for dig at vælge den bedste isform.

For en god ordens skyld gør jeg opmærksom på, at jeg aldrig får procenter og lign. for at linke til butikker eller anbefale produkter.
Det er ren grøn karma.

God fornøjelse med isen!

KH

Rose

 

PS

Har du brug for at få tjekket, om produkterne i dit køkken og på barneværelset er uden kemi?
Så kig ind i Grøn Stues medlemsforum og facebookgruppe.

Dér har du fri og ubegrænset adgang til personlig rådgivning fra mig og mit fagteam med bl.a. Maja Kirkegaard, som har en phd i miljømedicin og er supersej til at kaste et kemi kritisk blik på produkter til hjemmet.

Læs mere om dine medlemsfordele her.

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has 15 Comments
  1. Hej. Jeg bliver nysgerrig, når rice er ok til ispinde. Er deres øvrige produkter så også okay? Jeg har nemlig ikke brugt nogle små, praktiske bøtter fra rice i lang tid, da jeg tænkte de var problematiske. Mvh Lea

  2. Der er lige det nye om melamin med, at man ikke skal bruge det til varm mad og syrlige produkter som appelsin …

  3. @Thea, tak for din kommentar, det er for så vidt ikke nyt, IMS har bare præciseret det. Altså, spisetemperet mad er ok, men ikke kogende vand, skoldhed suppe, mikroovn m.m. Det ville jeg i øvrigt undgå med alt plast, og mikroovn anbefaler jeg ikke.
    Tomat er i øvrigt også ret heftigt ved gryder, emballage m.m. Så ikke putte tomatsuppen i en plastikbøtte.
    KH Rose

  4. Hej,
    Jeg har skrevet til GS Casa, da jeg ikke kunne finde is-monstrene på deres side. Her er deres svar:

    “Ispindene Monster Pops har vi ikke længere på lager, og vi ved, at der ikke længere er nogen i handel, idet de sidst blev solgt ind sidste sommer.
    I stedet for har vi Vulcano Pops, som er den mest sælgende.

    De skulle stadigvæk være at få i Salling ellers kan de fås på vores hjemmeside:
    http://casainterior.dk/shop/product/vulcano-pops-set-of-4?tm=born-unge/bage–kokkenudstyr

    Herefter spurgte jeg mere til indholdet – og dertil svarer de:

    “Produktet kommer fra firmaet Prepara (Italiensk), som er et af de større firmaer i USA og på det amerikanske marked.

    Derover er de meget restriktive omkring indhold af skadelige stoffer, det er således ikke tilladt at sælge produkter med ptalater m.m.

    Men vi ved at Vulcano Pops er 100 pct. BPA fri, men vi har ikke en certifikatrapport på netop dette produkt.
    Der laves løbende nye certifikatrapporter, rapporter der afdækker alt hvad produktet indeholder, men det sker på udvalgte produkter, da det er en meget dyr undersøgelse. Undersøgelserne udvides løbende.
    Vi holder os hovedsagligt til de produkter, som sælges på det amerikanske marked, da de er mere strikse med, hvad ting ikke må indeholde end her i EU. Samtidig vægter vi også disse produkter, da der udarbejdes mange nye certifikatrapporter både til det amerikanske marked såvel til EU markedet. ”

    Så umiddelbart lyder det vel godt?

    Kh Karina

  5. Hej! Hvad med tupperwares? Er de ikke lavet af noget ok plastik?
    Da jeg var lille lavede min mor is til os i små glas med en genbrugsispind i. Glassene skal jo selvfølgelig være lige eller kegleformede, så man kan få isene ud. Hvis man vil have pinden til at være i midten kan man klippe et rund stykke papir der passer til glasset og så kan det holde ispinden mens den fryser.

    1. @Stinne, tak for tip! Jeg kan desværre ikke få oplyst tilstrækkeligt fra Tupperware. Så det må blive et “ved ikke”.
      KH Rose

  6. Kære Rose,
    Jeg er gravid i uge 28 med første barn, og går og gør en masse tanker <3
    Har læst, at man kan lave babymos og fryse det ned i isterningebakker, og så mixe, efter behag og babys sult. I mine ører lyder det super smart, tidssparende og giver mulighed for at frigive tid og samtidig kunne at kunne lave god økologisk babymos selv, som man ikke behøver stå med hver dag. Men så har jeg to spørgsmål, som jeg selvfølgelig ikke ved, om du har lyst til at tage op… Men:

    1. Er det overhovedet en god idé at fryse babys økologiske, hjemmelavede mos ned?
    2. Det skulle selvfølgelig være en smart isterningebakke MED ok tæt låg og uden kemi, og måske endda EVT. med ekstra "store" isterningerum. Men har du nogen idé til, hvor man skaffer sådanne isterningebakker, der lever op til de høje krav?

    Tak for en spændende hjemmeside! 🙂
    Kh. Lizandra

    1. @Lizandra, tak for dine fine ord og hjertelig til lykke med graviditeten. Jeg vil varmt anbefale dig at kigge indenfor i min online inspirationsportal Grøn Stue. Der får du adgang til alle mine e-bøger og e-guides, bl.a. “God kemi i dit køkken”, hvor du får svar på alle dine spørgsmål og meget, meget mere. Som medlem af Grøn Stue har du også ubegrænset adgang til personlig rådgivning hos mig i min brevkasse i medlemsforum. På Grøn Stue har du bl.a. også adgang til mine specialiserede anbefalinger om kosttilskud til gravide og “Top Ti til god kemi” i særlig udgave for gravide.
      Du kan læse mere om guiden her:
      https://rosemaimonide.com/god-kemi-dit-koekken/
      Og om alle dine medlemsfordele på Grøn Stue her:
      https://rosemaimonide.com/groen-stue/
      Kærligst
      Rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top