skip to Main Content

Derfor får mine børn vitaminpiller

Derfor Får Mine Børn Vitaminpiller

Bøøøh! Så stak det store vitaminmonster endnu engang sit forskrækkede hoved op af andedammen. Og journalisterne danser bevidstløs efter, uden så meget at overveje at vende en sten eller to.
Har I hørt det; TÆNK siger, at vitaminpiller til børn er farlige. Tænk engang …

Ikke at der er noget nyt i det. I et ultra vitaminforskrækket land med verdens nok mest restriktive lovgivning omkring kosttilskud.

TÆNK har lavet deres test således:
“Indholdet er vurderet i forhold til anbefalet daglig tilførsel (ADT) og Sikkerhedsgrænserne eller Upper Tolerable Intake (UL). Vi har desuden vurderet deklarationerne i forhold til minimums- og maksimumsgrænserne for indholdet af de enkelte næringsstoffer.”

Se TÆNKs test her.

Det betyder altså, at hele TÆNKs test af indholdstofferne baserer sig på, at ADT og Sikkerhedsgrænserne er fornuftige og pålidelige – også for børns vedkommende. 

Det stiller jeg og mange eksperter og læger sig imidlertid meget skeptiske overfor.

De danske ADT’er læner sig i meget høj grad op af de amerikanske RDA-værdier (Recommende Daily Allowance). Men RDA-værdierne er blevet til på et meget spinkelt grundlag, og derfor er det dybt bekymrende, at de for lov til at danne grundlag for de herskende anbefalinger. De blev til over en 6-9 måneders periode og tog udgangspunkt i, hvad voksne har brug for for ikke at få mangelsymptomer.

Men der er behov for langt mere vidtgående undersøgelser, over tid og med en bredere sammensat befolkningsgruppe.
Det er langtfra heller ikke ensbetydende med, at det er optimale doser.
Ej heller, at man bare kan ”gange ned” i forhold til et barns vægt for at finde de passende doser til et barn.

Hvis du gerne vil have uddybet problematikkerne omkring ADT-værdierne, kan jeg varmt anbefale dig at læse dette uddrag af læge Irene Hages fantastiske bog ”Kvinde, krop og sundhed”.

Irene Hage er uddannet læge på Københavns Universitet. Men da læren om ernæring, herunder vitaminer og mineraler, ikke har det store fokus på lægestudiet – men derimod hos Irene – har hun videreuddannet sig i en årrække på et Bastyr University i USA, som har fokus på moderne videnskab omkring sundhed og ernæring. Irene må altså siges at være en af de største danske kapaciteter inden for viden om kosttilskud.

Irene Hage er ekstern konsulent i min bog BABY, hvor hun blandt andet siger:

“ADT (anbefalet dagligt tilskud) er dannet ud fra nogle generelle antagelser. Ud fra hvad vi i dag ved om kosttilskud, er ADT videnskabeligt set forældet. ADT giver et skøn, et minimumsbehov for at undgå alvorlige mangelsygdomme, men ikek for at fremme sundheden. Det er stor forskel på behovet hos forskellige mennesker. ADT er et “one size fits all” koncept. ODA (Optimal Daily Allowance) er baseret på både befolkningsundersøgelser og kliniske undersøgelser, som viser, at der er behov for større doser end ADT for at opnå velvære og sundhed.”

En anden kapacitet – som Irene for øvrigt arbejder sammen med – er Claus Hancke, som er speciallæge i almen medicin. Han har skrevet en lille artikel, som viser en flig af problematikken omkring kosttilskuds påståede ”farlighed”.

Af artiklen fremgår, at der aldrig er registreret så meget som ét dødsfald i USA på grund af indtag af kosttilskud. Og det vel at mærke selv om amerikanerne kan købe og tager kosttilskud i doser, som ville få Sundhedsstyrelsen og TÆNK til at få 1001 føl på tværs bare ved tanken. Derimod topper dødslisten blandt med folk, som har taget korrekt ordineret og indtaget medicin. Dét var da en interessant historie – eller?

Claus Hancke skriver blandt andet (se artiklen her):

Bare i de sidste ti år, er der publiceret over 30 videnskabelige undersøgelser om kosttilskud om ugen med et positivt resultat for en eller anden sundhedsparameter. I de samme ti år er der ikke en gang publiceret én negativ artikel om måneden, selv om flere har været delvise genoptryk af gamle artikler.”

Ernæringsekspert Anette Harbech Olesen har skrevet et lille indlæg, som påpeger et andet væsentligt aspekt.

Nemlig at det har uhyre stor betydning, hvilken form for vitaminer og mineraler, der benyttes i denne type undersøgelser, og hvordan de gives.

Syntetiske vitaminer og mineraler optages langt dårlige end organiske vitaminer og mineraler.
Jeg finder det meget relevant at kigge på indholdsstoffernes kvalitet i en sammenlignende analyse af vitaminpræparater. Det gør TÆNK åbenbart ikke.

Men ikke mindst har den indbyrdes og meget komplicerede balance mellem vitaminerne enormt stor betydning.

Derfor må det for eksempel gå galt, hvis man i et forsøg giver en gruppe kvinder calcium uden at give dem magnesium og D-vitamin – som det var tilfældet i en undersøgelse, som kom frem for et par år siden. Ja, kvinderne fik øget risiko for blodpropper, men det kan ikke overraske, hvis man har hørt om, hvor vigtigt det er at give magnesium og D-vitamin sammen med calcium.

Så det siger ikke så meget, at man giver en stor dosis af et enkelt vitamin, uden at tage hensyn vitaminernes og mineralernes komplekse indbyrdes balance.

Det er simpelthen ikke en farbar vej, hvis man vil sige noget kvalificeret om, hvor stor en dosis der skal til, før et enkelt vitamin eller mineral er ”farligt”.

Men kan man ikke bare spise sundt og varieret og så er den pille ude? Nej, desværre. Selv med en optimalt sammensat kost (og hvilket barn indtager lige dét?!) er det meget svært at få dækket sine behov for vitaminer og mineraler.

Herom skriver læge Carsten Vagn Hansen blandt andet (se indlægget her):

“Det anføres fra Ernæringsrådet og Fødevaredirektoratet, at hvis man blot spiser ”sundt og varieret”, er der ingen grund til at tage tilskud af vitaminer og mineraler. Men samtidig har undersøgelser af danskernes kostvaner indtil flere gange vist, at kun en meget lille del af befolkningen spiser sundt og varieret. Fx har Veterinær- og Fødevaredirektoratets kostundersøgelse fra 1995 vist, at kun 9% af befolkningen spiser 500 gram frugt og grønt eller mere, og kun 4% 600 gram eller mere. Danskerne har ustabile måltidsmønstre, tendens til at spise ensidigt og til at spise alt for fedtholdig mad samt junkfood. Tilberedningen af maden medfører desuden, at mange af de værdifulde næringsstoffer bliver ødelagt.”

Mange af vores afgrøder er udpinte for næringsstoffer og mangler for eksempel i alarmende grad selen. Det er ikke for sjov, at landmændene giver deres grise selen i foderet. Men ikke mindst må man tage højde for, at en stresset og travl hverdag samt en massiv og uundgåelige eksponering for en liflig cocktail af mijøgifte fra indeklima, luften omkring os, fødevarer, tilsætningsstoffer, fødevareproduktion, fødevareemballage, medicin, tøj, boligmaterialer og så videre også stiller store krav til en optimalt fungerende krop.

Så selv om man skulle være så heldig at have et barn, som spiser pænt sundt og varieret, er det alligevel ikke sikkert, at vitaminpillen er overflødig.

Ældre mennesker, gravide, ammende, syge mennesker, stressede mennesker, børn…. Alle disse grupper har særlige behov for tilførsel af vitaminer og mineraler. Ja, og så alle dem som spiser p-piller, da de øger behovet for magnesium, zink, B-vitamin og C-vitamin.

Carsten Vagn-Hansen skriver også, ganske tankevækkende:

”Det ser ud, som om ernæringsvidenskaben i Danmark er totalt ukendt med de store fremskridt i forståelsen af vitaminers, mineralers og andre kosttilskuds kemiske og biokemiske virkninger og kun holder sig til nogle få undersøgelser, der er publiceret i lægevidenskabelige tidsskrifter”

(……)

“RDI – recommended daily intake – af de forskellige tilskud ligger alt for lavt til at opfylde behovet. Det har man opdaget andre steder i verden”

(…..)

”Det er karakteristisk for artikler i Ugeskrift for Læger, at der så godt som aldrig nævnes noget om behov for næringsstoffer og tilskud, hverken i forebyggelse eller behandling”

(……)

”Danmark er et af de få lande, hvor lægerne ikke bliver uddannet i brugen af naturmedicin, og da medicinalindustrien står for langt det meste af i hvert fald efteruddannelsen, er der heller ikke udsigt til en bedring af denne situation.”

Hvis du vil få et indblik i, hvordan der kan flyttes rundt på forskningsresultater, så tag et kig på denne artikel af special læge Niels Hertz:

Og så er der den med sikkerhedsgrænserne. Det er meget vanskeligt at fastsætte disse sikkerhedsgrænser. En del af værdierne er kun baseret på et teoretisk skøn og må betragtes som vejledende og ret upræcise. Og når man så skal forsøge at regne ud, hvad der vil være en sikkerhedsgrænse for børn, kan det let ende ud på vitaminhysteriets overdrev. Hvilket det så gør.

En kritisk rapport fra VIFFOS om børnevitaminpiller forklarer:

“Øvre tolerable grænser for børn
Da kendskabet til skadelige effekter af mikronæringsstoffer hos børn og unge er meget begrænset, har SCF i de fleste tilfælde valgt at korrigere for forskelle i basal metabolisk ratio, ved at overføre data fra voksne til børn, baseret på kroppens overfladeareal. Til dette er omregningsfaktoren kropsvægt0.75 anvendt. I enkelte tilfælde er kropsvægten alene dog anvendt (EFSA, 2006). Rasmussen et al. (2006) foreslår, at også GL og TGL overføres fra voksne til børn baseret på kroppens overfladeareal. Således er der fastlagt UL, GL og TGL for følgende alderskategorier; 1-3 årige, 4-6 årige, 7-10 årige, 11-14 årige, 15-17 årige og voksne.“

SCF = Scientific Committee of Foods
UL = Upper Tolerable Intake Levels
GL = Guidance Levels
TLG = Temporary Guidance Levels

Alt dette betyder imidlertid ikke, at man ukritisk skal tage vitaminpiller. Det ER vigtigt at være opmærksom på overdosering. Jeg er helt enig i, at det især er A-vitamin, som kan overdoseres. Derfor skal man for eksempel IKKE give sit barn både levertran og Omnimini, da de begge har et relativt højt indhold af A-vitamin; noget, der ikke er farligt hver for sig, men i kombination kan blive for meget. Det er blandt andet derfor, at jeg anbefaler, at man i stedet giver sit barn fra 1 år fiskeolie (nærmere bestemt Omega-3 fra Nordic Naturals, da det er den reneste og mest koncentrerede). Fiskeolie indeholder nemlig, modsat levertran, ikke A-vitamin.

Det er værd at bemærke, at et eventuelt overskud af A-vitamin vil ophobes i leveren. Hvis kroppen mangler zink, vil det være vanskelige for leveren at slippe af med dette overskud. Og zinkmangler er netop yderst almindelig! Så nej TÆNK, det er langt fra alle børn, som får rigeligt zink fra kosten.

Det er for øvrigt også værd at bemærke, at den norske sundhedsstyrelsen anbefaler tilskud af levertran (som indeholder A-vitamin) til alle børn fra 4 uger. En anden interessant faktor er sammenhængen mellem A- og D-vitamin. Nogle undersøgelser tyder på, at D-vitaminmangel kan være en udløsende faktor i forbindelse med toksicitet fra A-vitamin. Og netop D-vitaminmangel er yderst udbredt i Danmark, da det er noget nær umuligt at dække via kosten og fordi huden kun kan danne D-vitamin i Danmark fra april til september.

Et zinkindhold på 5 mg (Omnimini) og 8 mg (Spektro Kids) er helt og aldeles ufarligt. Det er tværtimod gavnligt, blandt andet fordi zink har betydning for optagelsen af fiskeolien og for en lang række enzymfunktioner. Derfor kan zinkmangel påvirke immunsystemet negativt.
Zink hører til blandt de mindst giftige sporstoffer. Vi skal op i nogle helt andre doser for at se risiko for skader.

Jern er lidt tricky. Både mangler og overdosering er noget skidt. Selv marginale mangler på jern kan give nedsat immunfunktion. Omvendt er for meget jern giftigt. Både Omnimini og Spektro Kids indeholder 10 mg jern i form af ferrofumerat, hvilket er i den høje ende, men ikke per automatik farligt.

Igen er det vigtigt at der er tilstrækkelig tilførsel af zink.

Spektro Barne Multi indeholder 214 mcg folsyre, hvilket anføres som problematisk og at det overskrider sikkerhedsgrænserne TÆNK skriver: ”Solray Barne-Multi og Vita-Kids overskrider sikkerhedsgrænsen for både de 1-3-årige og de 4-6 årige og ligger på grænsen for 7-10 årige, når det gælder indholdet af folsyre.”

Folinsyre er imidlertid meget vanskeligt at overdosere. Hvis man isoleret set tager for meget folinsyre, kan det maskere en B12-mangel, som TÆNK også anfører. Men det løses ved at tage tilskud af B12-vitamin, hvilket også er indeholdt i for eksempl Omnimini og Spektro Kids. Det er næsten kun hos veganere, at B12-vitamin er aktuelt. B-vitaminerne har en kompleks indbyrdes balance.

Derfor er det som hovedregel altid vigtigt at tage et B-vitaminkompleks, hvis der er behov for at give specifikke B-vitaminer som for eksempel folsyre. Også B12-vitamin er yderst veltolereret og meget vanskelig at overdosere.

TÆNK påpeger, at nogle af indholdsstoffer ligger på grænsen for de famøse sikkerhedsgrænser for 1-3 årige. Men ud over, at disse grænser er meget omdiskuterede, så betyder det jo ikke, at vitaminpillerne er farlige med farligt på for større børn. Denne nuancering mangler dog.

Når TÆNK skriver, at ”Spiser dit barn en Solray Spektro Kidz-pille, får det mere end den anbefalede daglige mængde af vitaminerne; A, B1,B2, B6, B12, C, E, biotin, folsyre, niacin og pantothensyre. Pillen indeholder mere end den anbefalede tilførsel af mineralerne; jern, chrom, magnesium og kobber.” – så vil jeg sige; det var da godt! Netop fordi ADT’erne er så lave.

Det er for øvrigt værd at bemærke, at til børn, som ikke indtager mælkeprodukter, eller i en begrænset mængde, er det vigtigere at være opmærksom på mangel på jod og B12-vitamin frem for et ensidigt fokus på calcium (kalk). Det er nemlig hverken komælk eller kalk, som giver stærke knogler. Det er derimod kombinationen af calcium, magnesium, D-vitamin, K-vitamin (især fra grønne grøntsager), et begrænset indtag af sukker samt – ikke mindst – vægtbærende motion, især i præpuberteten.

Der er tilstrækkeligt med B12-vitamin og jod i for eksempel Spektro Kids og Omnimini (men ikke i Spektro Barne Multi, som er ret lav på mineralfronten, hvorfor jeg normalt ikke anbefaler den).

Der er ikke videnskabeligt belæg for, at indtag af komælksprodukter giver stærkere knogler.
Det er ikke ligegyldigt, hviket calcium- og magnesiumtilskud, man vælger. Jeg vil henvise til min bog BABY for en udtømmende beskrivelse af fordele og ulemper ved komælk samt en komplet vejledning til mælkefri eller mælkereduceret kost til småbørn.

Læs også ph.d. i miljømedicin Maja Kirkegaards blogindlæg som en fin og tankevækkende kommentar til den aktuelle debat.

Hvis man endelig skal tale om risikofaktorer i forhold til børns ernæring, så vil jeg finde det langt mere relevant at kigge på forhold som

PFC’er i mademballage. Disse stoffer har netop vist sig at nedsætte børns immunforsvar, påvirke vacciners effekt, virke hormonforstyrrende, ophobes i kroppens organer. Der er ingen lovgivning på området. Måske skulle man lægge kræfterne her i stedet!

kviksølv i tunfisk. Indholdet af kviksølv i tunfisk overskrider grænseværdierne i hver 10. Dåse tun og hver 5. Tunbøf og sushitun. Og grænseværdierne er i forvejen dobbelt så høje som for andre fisk, da det ellers ville være ulovligt at sælge tun (!). Kviksølv er en nervegift, og nyere forskning tyder på, at det ikke er muligt at sætte en laveste grænseværdi – så skadeligt er kviksølv.

– mange børn er kræsne og spiser ensidigt, især ”hvide kulhydrater” som hvedebrød, pasta og mad med sukker i. Det er derfor de færreste børn, som får dækket deres behov for næringsstoffer fuldt ud, hvis man tager udgangspunkt i en Optimal Daglig Dosis (ODA). Det kræver en meget varieret kost og en god appetit. Jeg vil mene at en vitaminpille er med til at styrke disse børns helbred – ikke det modsatte! Og så har vi slet ikke snakket om behovet for essentielle fedtsyrer, blandt andet omega-3 fra fiskeolie, og fedstof i god kvalitet. 

Derfor er det fortsat min standardanbefaling, at du giver dit barn fra 1 år 2-4 stk. Omnimini, afhængig af alder, eller 2 stk. Spektro Kids til børn fra 6 år. Når jeg fremhæver disse to er det, fordi de er med organiske vitamin- og mineralkilder, modsat de fleste andre (og derfor billigere) vitaminpiller, som kan købes i supermarkedet, apoteket og hos Matas.

Du finder mine grundige og detaljerede anbefalinger om kosttilskud til børn i min bog “Dit sunde barn – sådan!” og inde på min inspirationsportal Grøn Stue, hvor du har fri adgang til personlig rådgivning, f.eks. om kosttilskud til netop dit barn. 

Lad os håbe, at de kommende nye nordiske næringsstofanbefalinger er visionære og tager udgangspunkt et behov, der skaber velvære og sundhed for alle befolkningsgrupper!

Tak fordi du nåede helt til bunds i dette indlæg …

PS
Blev du oplyst? Så del det gerne – tusind tak!

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has 19 Comments
  1. En interessant debat og godt med noget nuancering. Men det er og bliver et kompliceret emne, specielt når vi også snakker om vitamier til voksne.

    Som beskrevet a Bente Klarlund Pedersen i politiken kan vi også have en tildens til at burge vitaminer som en “nødløsning” istedet for at spise sundt:
    “Der er forskning, der viser, at flere vitaminpillebrugere er forfaldne til at festryge, spise fastfood og andre usunde sager end dem, der ikke spiser vitaminpiller. En undersøgelse viste, at en kontrolgruppe, der troede, at de fik en vitaminpille hver dag, fik en falsk følelse af tryghed på helbredsfronten. Derfor valgte de blandt andet at droppe gåture og snuppe buffeten frem for et sundere måltid.

    Vitaminpillen kan i sig selv blive en sovepude, som ubevidst lokker en væk fra de sunde vaner. Man skal altså være opmærksom på, om man bruger vitaminpillerne som en undskyldning for ikke at motionere, spise sundt osv.

    http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/sundhedsp/ECE1427706/klarlund-vitaminpiller-er-en-sovepude/

    Jeg forstår ihvertfald godt hvorfor folk bliver forvirret samt det at vores medier altid skal dække nyest forskning og undersøgelser, uden føling for om det føler til mindre eller mere forståelse blandt befolkningen, hjælper heller ikke på problemet.

  2. Tak for et superfint og uddybende indlæg. Og for en gang saglig modstand mod mediernes skræmmekampagne mod sund fornuft. Jeg har delt indlægget 🙂

  3. Kære Rebcca

    Allerførst tak for et sagligt og dejlig langt indlæg – skønt med faglig skyts til ugen 😉

    Herhjemme får vi alle til mindstemanden bliver 1 år levertran fra NN i stedte for den fiskeolie som vi plejer at spise fra samme mærke – i samråd med dig 🙂 Min ældste søn får dagligt samtidig med sin 1 teskefuld fleverolie to vitaminpiller fra Omnimini og en D-pearls hver anden dag.

    Får han så for meget A-vitamin? Jeg mener at du tidligere har sagt god for denne kombination, men jeg bliver alligevel lidt nervøs 🙂 Vi voksne får sammen med vores teskefuld leverolie 1-2 styk omnimin, 1 selen, 1 E-vitamin og 1 c-vitamin. Aften får jeg CalMAgC med d-vitamin og 1 zink.

    KAn du sige om det er ok?

    Bedste hilsner herfra

  4. “Spektro Barne Multi indeholder 214 mcg folsyre, hvilket anføres som problematisk og at det overskrider sikkerhedsgrænserne TÆNK skriver: ”Solray Barne-Multiog Vita-Kids overskrider sikkerhedsgrænsen for både de 1-3-årige og de 4-6 årige og ligger på grænsen for 7-10 årige, når det gælder indholdet af folsyre.”

    Folinsyre er imidlertid meget vanskeligt at overdosere.”

    For 1-2 år siden var der en, så vidt jeg husker norsk, undersøgelse der fandt ud af, at for meget folsyre kan føre til hjerte-karsygdomme, og det er direkte farligt at tage mere folsyre end ADT hvis man har hjertesygdomme.

  5. @Katrine, mange tak!
    Jeg plejer IKKE at sige god for kombinationen 2 stk Omnimini og levertran til børn, da barnets samlede A-vitaminniveau kan blive for højt (det kommer an på flere ting).

    Derfor anbefaler jeg omega-3 fiskeolie fra Nordic Naturals til børn fra 1 år, da jeg også anbefaler, at de spiser 2 stk. Omnimini eller Spektro Kids.

    Til voksne er det lidt mere komplekst. Der kan levertran godt kombineres med Omnimin. Man skal være ekstra opmærksom, hvis man er gravid.
    Jeg har blandt andet skrevet om det her:
    http://rebeccapersson.com/2011/06/fredagsbrevkassen-uge-25/

    Kh Rose

  6. @Karoline, tak for kommentaren.
    Alt kan overdoseres….
    I forhold til folinsyre er det generelt sådan, at det bl.a. kan nedsætte risikoen for blodpropper. Jeg kender ikke den præcise undersøgelse du nævner, men jeg mener at have læst, at netop omkring undersøgelser med folsyre har der været fejlkilder omkring, at forsøgspersonerne havde for lav B12-status eller for lav optagelighed af B12.
    Så igen, med B-vitaminerne, det er meget vigtigt, at de gives sammen.

    Kh Rose

  7. @Anne, tak for kommentaren, jeg er helt enig, vitaminpillerne kan supplere kosten, ikke erstatte en sund og varieret kost.

    @Jane, mange tak!

    kh Rose

  8. Tak, Rose, super interressant! Det er sgi lidt en jungle, jeg forstår godt hvis folk bliver snotforvirrede.
    Har du et bud på hvorfor a-vitaminindholdet i mange vitaminpiller er så højt? For jeg synes ikke jeg er stødt på fordele ved det overhovedet, kun eventuelle ulemper.
    Og hvad tænker du om at supplere med specifikke mineraler/vitaminer, i stedet for en multivit, hvis man spiser varieret? Altså de ting, der vanskeligt opnåes selv via varieret kost.

  9. SKØNT MED ENDNU MERE SAGLIG VIDEN…Jeg holder i hvert fald fast i både vitamin pille og gode olier til min dreng..Er sikker på hans lille krop har mægtig godt af det..
    Tina

  10. @Sisse, mange tak! Det er svært at give noget helt entydigt svar på, da der kan være så mange individuelle faktorer. Jeg synes generelt bedst om at “lægge en bund” med en god multivitamin, netop fordi vitaminernes og mineralernes indbyrdes balance er så kompleks. Derudover kan der være behov at supplere med enkelte tilskud, for eksempel til gravide. For de fleste, stor som lille, er tilskud af f.eks. C- og D-vitamin en god idé.
    Nej, jeg ved desværre ikke, hvorfor indholdet af A-vitamin er relativt højt i visse multivitaminer. Det er i den høje ende i Omnimin og Omnimini. Det er noget lavere i Spektro Kids og Spektro. Der er fordele og ulemper ved begge typer. Der er også andre gode multivitaminer, jeg har valgt at fokusere på dem, som kan købes i Danmark.

    Kh Rose

  11. Jeg vil rigtig gerne give min søn på 2 år fiskeolie og har undersøgt nordic naturals. De har en Omega 3 Mini, men den er lavet på torskelevertran og ikke fiskeolier?? Det er da ikke så smart mht. a-vitamin? Anbefaler du, at man giver dem den almindelige olie fra Nordic Naturals? Og hvad så med dosering? Og kan kapslerne tygges? Jeg foretrækker nemlig selv kapslerne 😉
    På forhånd tak for hjælpen! 🙂
    Anne

  12. @Anne – til børn anbefaler jeg 1/2 tsk. ELLER 2 kapsler dagligt af Omega-3 fra Nordic Naturals. Det bliver alt for dyrt med mini-kapsler, hvis man skal op på en rimelig dosis EPA/DHA. De store Omega-3 kapsler kan også tygges. De smager dog ikke af frugt, lige som minikapslerne 🙂
    Kærligst R

  13. Tak for et super informativt indlæg. Der er så meget på hylderne, og så mange meninger om kosttilskud til børn (og voksne), at man jo bliver helt forvirret i sin jagt på at ville sin familie det bedste. Dejligt med noget dybdegående!!

  14. Der bliiver spurgt ind til A vitaminer
    – faktisk er A vit nok den mest misforstået vitamin.
    Syntetisk A er drønfarligt og extremt høje naturlige A vitamin indhold kombineret med
    (den ret udbredte D og K2 mangel) er problematisk.
    I de kostundesøgelser Weston A Price lavede før 2 verdenskrig, var mønsteret klart; Sunde og velnærende menneskere med meget forskellig madmæssig baggrund fik 10 x flere fedtopløselige vitaminer( A, D og K2) end i dag. Disse vitaminer arbejder sammen og beskytter mod forgifting.

    Hvad lægger pres på din A vitamin status ?
    Højt niv af protein i kosten… (en anden årsag til at det er dumt at spise fedtfattigt og proteinrigt)
    Koldt vejr
    feber og sygdomme
    Når man udsættes for giftstoffer (også sådan alm ting som røg , kosmetik, maling mv)
    Fysisk hård arbejde
    Stress

    A vitamin i form af Retinol, er især vegetarer (særligt veganer) og fedtforskrækkede moderne mennesker i risiko for at mangle.
    Men man skal også være obs på at det ikke er alle befolkningsgrupper som omdanner karotener fra vegetabilske kilder godt nok;
    Babyer og småbørn gør ikke
    Diabetikere
    Folk med stofskifteproblemer
    Leverproblemer
    Dårlig tarmflora
    Højt indtag af nitrit og nitrat
    Højt indtag af pesticider
    og interessant folk der spiser mange karotener…( orange og gule vegetabilske kilder ( gulerødder, abrikoser, græskar mv)
    En undersøgelse af engelske kvinder viste også at næsten halvdelen af dem de slet ikke kunne omdanne karotener til retinol… Jeg tror næppe at de danske kvinder er meget anderledes.

    Tidligere var både indmad og fedtholdig mælkeprodukter gode kilder til retinol.
    Men i takt med at lever er gået af mode og vi primært spiser fedtfattigt mejeri er indholdet faldet i kosten.Mini/skummetmælk indholder stort set intet A vitamin.

    A vitamin styrker hud, tarmslimhinde, luft- og urinveje, og beskytter mod infektioner og de kræfttyper der skyldes direkte påvirkning.( blandt andet kræft i urinveje
    Det er nødvendigt for produktion af et farvestof i øjet (synspurpur), der er vigtigt for at kunne se i mørke (skumringssyn).
    Det er nødvendigt for normal fosterudvikling.
    Der er også set effekt på for voldsom menstruationsblødning.

  15. Nå… nu har TÆNK offentliggjort en ny test ang vitaminpiller til børn. Min pige på 2,5 år har nok ca siden hun var 1-1,5 fået en knust vitaminpille på havregrøden hver morgen, og den test kan da kun give mig dårlig samvittighed! Hormonforstyrrende og skader på organerne 😳😁
    Vi har givet Multi tabs fra apoteket- og de er dårligste i testen bla andet også på grund af stoffet BHT😒
    Har læst din artikel, men det er jo også nogle år siden den er skrevet nu. Hvad tænker du i dag? Er det bedre at give en anden vitaminpille (altså et andet mærke) eller skal jeg helt lade være. Tænker hun spiser fint varieret, men vores pige er sjældent syg, og det kan jeg (måske naivt) komme til at koble med at det er fordi hun spiser en vitaminpille. Men måske det bare er vrøvl.

    Tak om du har lidt input…

    Bedste hilsner
    Marlene

  16. @Marlene – tak for din kommentar.

    Jeg vil varmt anbefale dig at følge mine anbefalinger om kosttilskud til børn. De er uændrede af TÆNK’s “test”, som jeg ikke giver så meget for. TÆNK er rigtig gode til rigtig meget, men lige ifht. kosttilskud kunne man godt ønske sig en mere nuanceret og progressiv tilgang end f.eks. at “alt over ADT er farligt og dårligt”.

    Du finder mine præcise og nuancerede anbefalinger om kosttilskud til børn i min bog “Dit sunde barn – sådan!” samt på Grøn Stue.

    Læs mere her:
    https://rosemaimonide.com/dit-sunde-barn-saadan/
    https://rosemaimonide.com/groen-stue-ny/

    Kærligst
    Rose

  17. Jeg undrer mig over, at der alle steder står, at baby skal have D3 vitamin dråber i 2 år, og først må få vitaminpiller til børn fra 3 år. Har spurgt på apoteket, som ikke kunne give mig et et svar.
    Bedste hilsner
    Hanne Christensen

    1. @Hanne – tak for din kommentar. Ja, der er nogle meget skrappe og efter min mening ikke særlig opdaterede anbefalinger og restriktioner i Danmark omkring kosttilskud, især til børn.
      Og der er mange mere eller mindre fornuftige lovpligtige påskrifter på kosttilskud.
      De danske sundhedsmyndigheder mener ikke, at børn under 3 år har brug for multivitaminer.

      Jeg håber, at dette indlæg bidrager til en forståelse af, hvorfor jeg ikke er enig.

      Jeg har i øvrigt været faglig konsulent på udviklingen af en ny variant af produktet OmniMini, som er en børnemultivitamin (jeg er ikke sponsoreret og får ikke procenter). Blot for at understrege, at jeg har sat mig en del ind i emnet.

      Kærligst
      Rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top