Fredagsbrevkassen uge 2 – 2018: Levertran eller fiskeolie?

Levertran Eller Fiskeolie?

Levertran eller fiskeolie?

SPØRGSMÅL

Hej Rose

Jeg har lige et spørgsmål ift Arctic D Cod levertran som du anbefaler til baby.
Jeg kan se du ikke anbefaler den til større børn over 1 år, med der anbefaler du istedet fiskeolie.

Kan et barn på 2.5 år godt få noget ud af levertran istedet for fiskeolie og kan en der ammer også spise levertran istedet for fiskeolie ?

Tænker det den billigste løsning for hele familien hvis vi alle kan nøjes med at købe en form for olie som er sund til alle i familien.

Mvh
Ranya

 

SVAR

Kære Ranya

Tak for dit spørgsmål om levertran eller fiskeolie til hele familien.

Jeg har faktisk for ganske nylig ajourført mine anbefalinger, så jeg nu anbefaler levertran ikke kun til babyer, men også til børn og voksne.

For tiden kan jeg nemlig ikke anbefale Omega-3 fiskeolie fra Nordic Naturals.
Kvaliteten har været god i en årrække, så det har været helt perfekt at tage den.
Men sådan noget kan jo ændre sig.

Kvaliteten er nemlig aftaget, så totoxtallet nu er helt oppe på 10 .

Totoxtallet er et udtryk for oliens harskhed og et af flere vigtige parametre, når man vurderer en levertran eller fiskeolie.
Indhold af bl.a. dioxiner, tungmetaller, PCB’er og andre miljøgifte er også yderst relevant.

Til gengæld kan levertran fra Nordic Naturals, nemlig Arctic Cod Liver Oil og Arctic-D Cod Liver Oil, fortsat anbefales.

Jeg anbefaler 1 tsk. (5 ml) eller 4 kapsler Arctic Cod Liver Oil fra Nordic Naturals dagligt til børn fra 1 år samt voksne.
Bemærk, at det er varianten uden ekstra D-vitamin. Det skyldes, at den indgår i mine pakkeløsninger med kosttilskud.

1 tsk = 5 ml er en meget stor teske, nærmere en lille spiseske. Brug gerne måleskeer.

Levetran til babyer doseres alt efter, hvor gammel baby er, og i forhold til, om baby ammes eller får flaske.
Mine nyeste anbefalinger om kosttilskud til babyer finder du på Grøn Stue.

NYT!
Omega-3 MINI (levertran i små kapsler med jordbærsmag) fra Nordic Naturals kan også anbefales. MEN!
For det er et stort men.
For at få en mængde EPA og DHA, der svarer til indholdet i 1 tsk. levertran, skal dit barn have … hold nu fast … 14 stk. dagligt!
Så det bliver hurtigt en dyr fornøjelse.

Jeg skrev om levertran og fiskeolie her på bloggen d. 30. november 2017.

Der nævner jeg også nogle alternative produktvalg.

Levetran indeholder – i modsætning til fiskeolie – A-vitamin.

Hvis du får nok zink, D-vitamin og K2-vitamin, er det yderst vanskeligt at overdosere A-vitamin fra naturlige fødekilder som f.eks. levertran og leverpostej.

Problemet er bare, at mange danskere – også børn og gravide – mangler netop D- og K2-vitamin samt zink.

Der er også afgørende forskel på syntetisk A-vitamin fra kosttilskud og fødevarer, som har et naturligt indhold af A-vitamin.

En dagsdosis på 1 teskefuld med 5 ml levertran i form af Arctic-D Cod Liver Oil eller Arctic Cod Liver Oil indeholder 69 – 276 mcg A-vitamin. Samme indeholder finder du i en dagsdosis på 4 kapsler Arctic Cod Liver Oil

Til sammenligning indeholder en gennemsnitlig leverpostej hele 3.950 mcg A-vitamin pr. 100 gram.

Bemærk, at f.eks. den norske sundhedsstyrelse anbefaler levertran til babyer fra 4 uger samt til gravide og ammende, primært pga. omega-3 og D-vitamin.

Effekten af at indtage levertran øges markant, hvis du også får nok K2-vitamin.

Du kan læse meget mere om A-, D- og K2-vitamin i min e-guide A-vitamin – det misforståede vitamin.

For en god ordens skyld vil jeg nævne, at mine anbefalinger er uden økonomiske interesser.

Kærligst

Rose

This Post Has 10 Comments

  1. Hej Rose.
    Er vant til smagen af Nordic naturalsfiskeolie, men smager levertran ok også, eller tror du den flydende udgave er svær at få i mellemstore (4+6) børn?
    Kan man læse totoxtallet på varen/hjemmesiden/nogen steder, eller skal man henvende sig til firmaet?
    Vh
    A

  2. Hej Rose
    Tak for dette indlæg. Jeg har fulgt dine anbefalinger fra bogeni et par år, så det var heldigt jeg faldt over dette indlæg. Hvad er et “godt” totoxtal, som der godt må være? Og hvad med omega3 mini fra nordic naturals. Er den også ikke god længere?

    Mvh Louise

    1. @Louise – tak for din kommentar. Omega-3 fra NN har været god i en årrække, ellers ville jeg ikke have anbefalet den. Kvaliteten har imidlertid ændret sig.

      For at vurdere en fiskeolie/levertran, spiller mange parametre ind, ikke kun totoxtallet. Bl.a. indholdet af miljøgifte. Det kræver en uafhængig laboratorieanalyse. Den kan du muligvis få direkte fra producenten. Bemærk, at det skal være fra et uafhængigt laboratorie ifht. troværdigheden. Altså ikke foretaget af firmaet selv 🙂

      Totox skal helst være under 4.

      Jeg ville selv vælge levertran fremover, ikke Omega-3 eller Omega-3 MINI. Jeg bruger selv den fiskeolie op, som jeg allerede har købt, og køber levertran næste gang. Ingen grund til panik :).

      Og tallene kan løbende ændre sig. Det er vilkårene for denne type produkter.

      Kærligst
      Rose

  3. Hvad vil du anbefale, når vores børn på 4 og 8 år bare ikke kan klare smagen af levertran. Er der slet ikke er alternativ du kan anbefale? Lige nu får de slet ikke fiskeolie😢

  4. Hej Rose
    Anbefaler du stadig levertran fra Nordic Naturals i stedet for omega 3? Min søn reagerer super godt på omega 3 i forhold til hans børneeksem. Og den havde jeg købt før jeg så denne “Update” af dine anbefalinger? Han er mælkeallergiker og får ikke kød. Mon han kan klare det høje indhold af vitamin A. Det retinol der er problemet, ik?

    Vh Sara

    1. @Sara – ja, jeg anbefaler stadig Arctic Cod Liver Oil fra Nordic Naturals.
      A-vitamin er et komplekst emne. Hvis man får nok zink, D-vitamin og K2-vitamin, er det yderst vanskeligt at overdosere A-vitamin fra naturlige fødekilder som f.eks. levertran og leverpostej.
      Du kan med fordel læse mere om A-vitamin her:
      https://rosemaimonide.com/a-vitamin/
      Kærligst
      Rose

  5. Kære Rose.
    Har for nyligt fået øje på Purrol disorder, hvor man ikke må indtage omega 3, hvis man har den….torskelevertran er også omega 3 ikk?
    Kh Maja

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *