skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 13 – 2012: Duft uden parfume

Duft uden parfume

SPØRGSMÅL

Kære Rose.

Først vil jeg sige at din blog er rigtig flot og jeg nyder at læse alle dine gode input. Nu til spørgsmålet:

Jeg kan ikke tåle parfume og heller ikke naturlige olier med duft, så jeg tænkte på om du havde et råd til en eller anden slags duft, så man kunne dufte dejligt igennem dagen som ikke giver allergi.

Tak på forhånd.

Hilsen L

SVAR

Kære L

Tak for dit spørgsmål, det var jo et godt spørgsmål!

Jeg ville ønske, at jeg kunne komme op med et eller andet genialt her. Men det kan jeg desværre ikke rigtig for alvor.

Jeg kan ikke henvise til et eller andet lille duftmirakel, som giver god duft uden at indeholde syntetisk parfume eller æterisk olie (som, for dem der ikke ved det, er mindst lige så allergene).

Hvis det handler om at forkæle sig selv og gøre noget godt for kroppen, så er der heldigvis masser af lækre produkter, som er helt uden parfume og skadelig kemi. Du finder dem alle sammen i min store guide “Hudpleje uden kemi til hele familien”.

Jeg vil især fremhæve de økologiske serier John Masters Organics BARE, Lavera Baby & Kinder Neutral samt Estelle & Thild Fragrance Free / Baby & Child.

Nogen bruger pisket kokosolie som bodylotion, så dufter man da i det mindste lidt af kokos….(bortset fra, at du kan vælge Cocosa Neutral/PURE kokosolie, den er næsten duftfri, men så til gengæld raffineret, om end blidt).

Så fokus er nok også på at få en god kropsduft! Her er sund kost og livsstil nøglerne; især at få nok vand at drikke, undgå slamprodukter på menuen, spise masser af frugt og grønt, cellefedt og motion… alt sammen med til at give en god fordøjelse, dejlig hud og god kropsduft.

Med hensyn til svedlugt, så vil jeg anbefale en supernem hjemmelavet kokos-natron-deo, som er helt uden kemi (modsat alle de deoer, du ellers kan købe). Den hæmmer svedlugten uden at blokere den vigtige svedsekretion. Se opskriften her.

Nå, jeg håber, at du kan bruge disse input, selv om det ikke var helt det, du gik efter…..

Hvis nogle af jer dejlige læsere sidder med en god idé, tip eller erfaring til dagens spørger, så skriv endelige en kommentar, tusind tak.

Kh Rose

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top