skip to Main Content

Forarbejdet veggiemad – er det overhovedet sundt?

Forarbejdet Veggiemad – Er Det Overhovedet Sundt?

De sidste par år er der kommet en del vegetarisk og vegansk færdigmad på markedet.
Desværre er en del af dette i ringe kvalitet rent ernæringsmæssigt, særligt det veganske.

Der er ofte talte om kraftigt processerede fødevarer med et højt indhold af forarbejdede ingredienser.

En del af produkterne er ikke økologiske, hvilket i sig selv trækker kvaliteten nedad, både hvad angår miljø/bæredygtighed og med en øget risiko for rester af skadelige kemiske stoffer, bl.a. pesticider, anvendelse af æg fra burhøns etc.

veggiemad

Soja, stivelse og venner

Jeg anbefaler ikke processeret mad som Quorn, “vegansk ost”, sojapiskefløde, “plantepølser” m.m.

Dels fordi erstatningsprodukter typisk er fulde af tilsætningsstoffer som fortykningsmiddel, usundt fedt og soja.

Hvis man nærlæser næringsdeklarationen på forarbejdet veggiemad, vil man desværre ofte finde flere ingredienser, som ikke er hensigtsmæssige at indtage.

Her er især soja i søgelyset.
Men også (hvede)stivelse, gluten, emulgatorer, fortykningsmidler, usundt forarbejdet plantefedt, sukker i forskellige former (ofte et ret højt sukkerindhold), emulgatorer, stabilisatorer m.m.

Det ligger meget langt fra det sunde grundlæggende princip om at spise rene råvarer – mad, som din oldemor ville kun genkende.

Og dels fordi rigtig mad er vejen frem i stedet for inflammatoriske fødevarer – for ja, hos nogle mennesker kan f.eks. visse planteolier, korn og/eller bælgfrugter virke inflammatorisk i kroppen.
Derimod er det langt fra givet, at (rødt) kød er inflammatorisk.

Jeg fraråder derfor desværre disse produkter.

veggiemad

Fordele og ulemper ved veggiemad

Der er rigtig mange elementer i vegansk og vegetarisk kost, som kan give fin inspiration, f.eks. de mange grøntsager og – for nogle – udeladelse af mælkeprodukter.
Men der er også en del ulemper.

Mange oplever på den korte bane gode helseeffekter af vegansk kost, men på den lange bane opstår der ofte mangler.

Ofte ses også uhensigtsmæssigt stort indtag af kornprodukter samt sojaprodukter.

Jeg fraråder vegansk kost til småbørn og gravide, da der er stor risiko for næringsmangler, som kan give varige skader.
Det har jeg uddybet en del i min bog BABY – 100 % naturlig.

Det er tankevækkende, at ingen naturfolk har levet vegansk.

Det er bestemt muligt at spise bæredygtigt, selv om man spiser animalske fødevarer.
Det kan du læse mere om i mit tema KØD – på den bæredygtige måde.

I den guide har jeg bl.a. forklaret,  hvorfor æg – især æggeblomme – er en vigtig del af en nærende kost, også til babyer.

I mit tema om A-vitamin finder du vigtig viden om A-, D- og K-vitamin.

Min holdning er dog, at hver enkelt menneske må lytte til kroppens visdom og finde sine egne svar.
I perioder kan vegansk kost sikkert være det helt rigtige for den enkelte.

En vegetarisk eller vegansk kost bliver en del sundere, hvis man laver sin mad fra bunden af rene råvarer og undlader convenience food.

 

veggiemad

 

Plantedrik

Plantedrik er også et forarbejdet produkt. Næringsindholdet er ret lavt, og blodsukkerpåvirkningen er at sammenligne med juice.

Det er ikke ualmindelig, at indholdet af f.eks. mandler i en mandeldrik kun er 2 %.
Faktisk indeholder f.eks. Naturlis mandeldrik mere sukker end mandler!

Plantedrik bør derfor ikke bruges som noget, man drikker i glas, heller ikke til børn, og heller ikke selv om det er “calciumberiget”.

Det skal snarere ses som noget, der om nødvendigt kan indgå i kosten nogle få steder, hvor man bare virkelig gerne vil have en mælkeagtig drik.
Det kunne f.eks. være en sjat i kaffen eller til særlige madretter.
Men ikke flere deciliter hver dag f.eks. på morgenmaden.

Hvis du vil bruge plantedrik, så lav det selv! Så bliver næringsindholdet meget bedre.

Der er stor kvalitetsmæssig forskel på de forskellige plantedrikke på markedet.

 

 

Hvis du vil vide mere

I guiden FORARBJEDET MAD, som er sommerens tema i mit onlineunivers Grøn Stue, kan du blive meget klogere på den forarbejde mads hemmelige vej til middagsbordet.

Du kan læse mere om de ernæringsmæssige problemer ved soja, quorn, quinoa, bælgfrugter og korn.

Og du finder en shoppeguide til plantedrik samt til frugt og grønt, som ikke er skyllet i klor (jeps, det er tilladt) og til fisk, som ikke er injiceret med fosfatvand (jeps, også tilladt).

Find det hele og meget, meget mere på Grøn Stue.

Det vil jeg gerne høre mere om, tak!

This Post Has 2 Comments
  1. Hej Rose

    Så er det virkelig dejligt at en plantebaseret kost handler om planter, nødder, korn, bælgfrugter og præcis det modsatte af at forarbejde fødevare som kødindustrien gør. Jeg forstår faktisk ikke hvad det er du egentlig prøver at sige i dit skriv.

    Måske skal du læse op på ernæring hos diætist cand.scient Maria Felding og læge Tobias Schmidt Hansen. De har begge en kæmpe viden der rækker længere end de påstande du kaster om dig her uden kildehenvisninger på hvor du har dine antagelser fra.

    Øv et kedeligt, unuanceret og diskriminerende indlæg.

    1. @Sara – tak for din kommentar.

      Jeg har sat mig temmelig godt ind i tingene igennem over 10 år.

      Dette er jo en blog og ikke en videnskabelig afhandling.
      På Grøn Stue og i mine bøger vil du finde grundige uddybninger af det hele og et hav af referencer.

      Men jeg kan godt forstå, at det kan virke som en hård nyser og få paraderne op, hvis man er overbevist om plantemadens ukrænkelighed.

      Min tilgang er mere åben og nysgerrig.

      Da jeg skrev min bestseller BABY (Politikens Forlag) for over 10 år siden, var min intention faktisk at lave et kapitel om vegansk mad til små børn. Efter megen research nåede jeg frem til, at det ernæringsmæssigt ikke kan anbefales. Jeg måtte simpelthen lade fagligheden justere min intention og mine forudindtagede overbevisninger.

      Jeg har bl.a. læst Marias bog Grønne Spirer og var noget overrasket over, at f.eks. Cholin, kreatin og taurin – om jeg husker ret – slet ikke nævnes med et ord. Det er tre ofte oversete næringsstoffer, som primært findes i animalske fødevarer, har stor betydning for et barns kognitive udvikling. Næringsstoffer, som vil mangle i en vegansk kost.

      Jeg har heller ikke set andre gå så meget i dybden ved de forskellige aspekter omkring processeret/forarbejdet mad. Det kan du læse om i mit nye tema på Grøn Stue.

      Et stykke kød er ikke særlig forarbejdet.
      En plantebøf er ret forarbejdet.

      Plantesmør er mere forarbejdet end smør.

      En kødpølse er forarbejdet. Men det er en plantepølse også.

      Jeg har ikke set veganske diætister eller læge forholde sig til hormonforstyrrende stoffer fra plantefødevarer på en måde, som er dækkende nok for alle aspekter og forståelse for hormonforstyrrende stoffers påvirkning af fostre.

      Jeg kan kun invitere dig til at tage dine egne gode råd til dig og sætte dig mere ind i tingene.

      Og som jeg skriver;
      “Min holdning er dog, at hver enkelt menneske må lytte til kroppens visdom og finde sine egne svar.
      I perioder kan vegansk kost sikkert være det helt rigtige for den enkelte.”

      Så nej, jeg er ikke hverken diskriminerende eller unuanceret.

      Om det er “kedeligt” – tja, den oplevelse kan jeg ikke tage fra dig.

      Kærligst
      Rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top