Onsdags-urten: Martsviol
Martsviolerne (viola odorata) er her nu (for en gangs skylds kommer de rent faktisk i marts!). De pipler op i græsplæner og grøftekanter, i hvert fald her ved vores midtsjællandske matrikel.
Det er violer, man bruger som et parfumeret flig i konfekture, deraf navnet odorata, som hentyder til det velduftende. De fine små blomster kan kandiseres med pasteuriseret æggehvide og flormelis.
Men både blade og blomster er traditionelt brugt også i folkemedicin som slimløsende middel, og violrod som lindring ved tandfrembrud hos småbørn – set her hos miamajo.dk.
Her hos mig i dag er den mest for sjov som piget pynt på den supernemme, sunde og meget delikate 1-2-3 kage, som du får opskriften på i aprils tema i Grøn Stue; “Sødt – på en sundere måde”. Jeg har stukket en haps ud fra kagen med en lille metalform, drysset med lidt sigtet flormelis og pyntet med blade fra et par martsvioler ude fra græsplænen. Så ligner det lynhurtigt noget fra et fransk konditori.