Derfor skal baby 0-6 måneder ikke have mos og grød
Hvornår skal baby have grød?
Sundhedsplejersken kommer sikkert på besøg for at snakke om mos og grød, når din baby er 4 måneder.
Og når du sidder i mødregruppen og guldklumperne er 3-4 måneder, så går snakken måske nogenlunde sådan her: grød, grød, grød, grød og grød.
Så hvorfor ikke gå ombord i grøden nu?
Kun modermælk(serstatning) det første halve år
Stop!
Vent!
Babyer 0-6 måneder og deres tarmsystem er designet til modermælk eller modermælkserstatning.
That’s it.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du venter med anden mad, til baby er 6 måneder, med mindre særlige forhold taler for det.
Det anbefaler jeg også.
Det er IKKE et særligt forhold, at baby er begyndt at blive mere sulten og måske lidt mere urolig og vågne om natten – selv om mange sundhedsplejersker desværre tror det.
Det er faktisk bare helt normalt for en baby omkring 4 måneder.
Det er et appetit- og udviklingsspring, også kaldet “tigerspring”.
Løsningen er at putte mere modermælk eller modermælkserstatning på menuen!
Hvis du ammer – og det er jo prima, rent ernærings- og sundhedsmæssigt! – så kan det godt være, at du skal på natarbejde i nogle dage, før de nye mælkekvoter er på plads.
Mælkeproduktionen er nemlig højest om natten.
Det kan være hårdt, men hold ud (og sæt din partner til at knokle lidt mere om dagen …).
Grød er svært at fordøje
Modermælk og modermælkserstatning er gram for gram mere næringsrig end mos og grød.
Når nogle babyer knockoutes og sover som en sten på vælling eller grød, så er det ofte, fordi de simpelthen ikke kan fordøje det!
Grød og vælling er rig på stivelse, som kræver enzymet amylase for at nedbrydes.
Det har en baby på 4-5 måneder som regel ikke så meget af endnu.
Så vent lige med den grød.
Og giv endelig ikke dit lille barn for store mængder grød, pasta, korn og lign.
Grød er for øvrigt ikke bare grød.
Den lettest fordøjelige grød er “Den Første Grød” fra Aurion.
Læg ud med Den Første Grød – hirse.
Kornet er langtidsristet, så det fordøjes lettere og smager lidt sødere.
Grøden laves nemt og hurtigt på vand – og så er den økologisk.
Køb den i helsekosten eller helseshops på nettet.
God startmad
En baby fra 6 måneder har brug for næringstætte fødevarer.
Derfor anbefaler jeg, at du fra ca. 7 måneder giver dit barn fødevarer som æggeblomme, kyllingelever, avocado, kokosmælk og blendede mandler/cashewnødder.
Den mildeste mad at starte med er grøntsager som gulerod, hokkaidogræskar, søde kartofler (batat), pastinak, persillerod, broccoli og squash, tilsat koldpresset olie, gerne økologisk.
Ekstra jomfruolivenolie og jomfrukokosolie er gode at begynde med.
Frugtmos (f.eks. pære og abrikos) og grød kommer lidt senere.
Nøglen er i tarmen
Og hvorfor er det med babys tarmsystem nu så vigtigt?
Jo – tarmene er det vigtigste organ for immunsystemet.
Så en glad tarm betyder en gladere og sundere baby med mindre skranten, mindre ondt i maven, mindre forkølelse og færre sygedage.
Desuden forebygger du bl.a. fødevareallergi og -intolerancer.
Ved at give baby god tid på rejsen i fødevarernes forunderlige verden kan du meget nemmere registrere, hvordan din baby reagerer på den nye mad.
Lad baby spise selv
Vidste du for øvrigt, at babyer har brug for næringsrig mad, men den behøver ikke at have været gennem en blender?
Nogle babyer trives bedst med fingermad, og det er også muligt, ja, det er oven i købet super for babys motorik og evne til selv at mærke efter.
Fingermad kan også bruges i kombination med mos og grød.
Fingermadsmetoden kaldes BLW (baby led weaning).
Hvis du har en flaskebaby
Mors babs er rent ernærings- og sundhedsmæssigt den bedste mad i verden til ammebabyer 0-6 måneder.
Flaskebabyer kan omkring 5-måneders-alderen begynde med de milde grøntsager i form af smagsprøver.
Du kan få inspiration til babys sunde økomad, de mest optimale kosttilskud, opskrifter, menuforslag og meget mere i min den nye udgave af min bestseller BABY – 100% naturlig (Politikens Forlag) og her på min blog.
I mit onlineunivers Grøn Stue finder du mine til enhver tid nyeste anbefalinger om fødevarer og kosttilskud til baby og børn.
Hvad tænker du?
Får det også dig op i det røde felt, at jeg f.eks. skriver, at “amning er prima”?
Hvornår fik din(e) baby(er) mad for første gang – og hvorfor?
Du er velkommen til at skrive en kommentar her.
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.
Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.
This Post Has 38 Comments
Jeg tænker at det nye Samvirke som ellers har fin artikel om lovemade er med til at få folk til at tænke at babymad er livsnødvendigt tidligt;
De skriver ; Sundhedsstyrelsen anbefaler at et barn begynder at få skemad tidligst når det er 4 måneder og senest når det er 6 måneder!!
så kan man jo nemt få indtrykket at man er sent ude når man begynder ved 6 måneder.
Meget ærgeligt.
Personligt synes jeg at det ville være skønt hvis folk kiggede mere på bebs fysiske udvikling end alder;
Kan dit barn sidde op uden støtte så er det sikkert parat til andet end mælk… det er et rigtig fint tegn.
Og den der med at min baby ser sulten på os, rækker ud efter min mad,,,, nej det er ikke et tegn- det gør ALLE sunde og nysgerrige babyer
– og så er det ligegyldigt om du har et glas rødvin, en grøn cecil eller en revolver- dit barn vil ha lyst til det- men det giver man ikke bebs det vel 😉 ?
Forøvrigt er det ikke en nødvendigt at bebs SKAL fyldes med hvidt mad -der hældes ud af papkasse eller glas med glade babier uden på. Babier verden over spiser rigtig mad fra start
( så selv om jeg synes at din tilgang er fornuftig og måske også meget forsigtig;) ) så kan man jo altid tænke lidt over og GYSE lidt når man ser hvad den her baby er opvokset på ;
We make 95% of all the baby food paleo baby eats from fresh ingredients. Grass fed beef, free range chicken, wild caught fish, free range pork. All cooked and salted with fresh ground Hawaiian sea salt, and pureed with a wide variety of vegetables and butter. Broccoli, cauliflower, carrots, sweet potato, asparagus, spinach, zucchini, green beans, peas. The only fruit is an occasional little bit of banana or pear, and only given after eating full portions of the main food first.
http://hawaiianlibertarian.blogspot.com/2011/05/paleo-baby.html
@ Iben,t ak for kommentaren, vi er jo nogenlunde enige 😉
Jeg tænkte det samme, da jeg læste artiklen i Samvirke i går. Men Coop’s butikker forhandler jo produktet, så de har deres egen dagsorden.
Denne
http://www.helium.com/items/95770-ptyalin-why-babies-should-not-be-fed-starchy-foods?page=2
om ptyalin er også interessant.
Meget interessant – tak.
Der er jo en del REAL foods folk som ikke giver meget andet end modermælk, samt små mængder grøntsager, levertran, indmad, æggeblomme, fisk og rigeligt smør det først års tid. og de har super sunde unger.
Min onkel er født i 1950 og han fik ikke gryn før han var over 15 måneder- men masser af smagsprøver af grøntsager, lever,kogt fisk og kød samt levertran 🙂
Jeg synes det er spændende at traditionelt var det kogt kød,fisk, lever, supper samt godt udkogte grøntsager som var smagsprøver – frem for hvide søde ting.
Vores Carl-Gustav fik sin første smagsprøve på sin 6 måneders fødselsdag – det var broccoli og han labbede det i sig 🙂 Han blev dog primært ammet de næste mange måneder og var altid ligeglad med det vi andre spiste …..
Med Vilhelm Nor skal det være ligeså – han bliver fuldammet til de 6 måneder og så starter vi stille og roligt med grøntsager og frugt siden byg etc….. Jeg er ikke fanatisk nægter af korn da jeg mener at det er et sundt og ernæringsrigtigt suplement til grøntsager og frugt og grundlæggende har den holdning at kvalitetsfødevarer fra alle områder er godt med måde 😉
SPÆNDENDE læsning
Kh.
@ Iben, ja, måske er det alligevel svært at vurdere, hvad der gør udslaget. Amningen har nok en del at sige…
@ Katrine, mine to døtre har også fået grød (Den første Grød fra Aurion) som en del af en varieret kost. Den første grød er langtidsristet, så den nemmere fordøjes, og mineralerne bedre optages. Og så smager den lidt sødere.
Men en ting er teorierne – noget andet er, hvad barnets præferencer er. Altså når man tilbyder en varieret kost. Mirjam havde f.eks. en periode omkring 7-8 mdr. hvor hun pludselig ikke ville have så meget mad / mos / grød. Det var der ikke så meget at gøre ved 🙂
Åh den samvirke-artikel:( det giver mig røde knopper når der bliver sagt senest ved 6måneders alderen, men det er vist også sst’s anbefaling?
SST skriver:
“Det anbefales som en generel folkesundhedsrekommendation, at spædbørn
ammes fuldt til omkring 6-måneders-alderen, og at de ammes delvist til 12 må-
neder eller længere. WHO resolutionen om varighed af amning 2 blev primært
vedtaget af hensyn til udviklingslandene, dels af ernæringsmæssige grunde, dels
på grund af den høje spædbarnsdødelighed som følge af infektionssygdomme
i disse lande.
Det bør være barnets udvikling og behov, der er afgørende for tidspunktet
for introduktion af overgangskost. Mange børn kan trives på modermælk i 6
måneder; men af ernæringsmæssige årsager er det herefter vigtigt, at barnet
kommer godt i gang med overgangskosten. Et barn, som efter 4 måneder ikke
bliver mæt af modermælk og er udviklingsmæssigt parat, kan dog starte med
overgangskost fra dette tidspunkt. Frem til 9-måneders-alderen tilrådes det
fortsat, at modermælk udgør størstedelen af barnets mælkeindtag. Ved 9-må-
neders-alderen bør barnet være godt i gang med en varieret kost, og herefter bør
modermælk ikke længere udgøre hovedparten af barnets ernæring. Varigheden
af amning er – og bør være – individuel og afhængig af barnets, moderens og
familiens behov og muligheder.”
og
“Modermælk og modermælkserstatning kan dække barnets ernæringsmæssige
behov indtil 6-måneders-alderen. Børn, der efter 4 måneder ikke bliver mæt af
modermælk eller modermælkserstatning, kan starte med overgangskost. For at
bevare amningen er det mest hensigtsmæssigt at tilbyde skemad frem for flasker
med modermælkserstatning eller tilskudsblandinger til ammede børn, som har
behov for at supplere modermælken, før de er 6 måneder.
Fra omkring 6-måneders-alderen er der behov for anden mad, dels af hensyn
til behovet for mere energirig kost, og dels for at sikre tilstrækkeligt indtag af
vitaminer og mineraler fx jern og sporstoffer som fx zink.”
og
“I 4-6-måneders-alderen har tarmen således opnået en fysiologisk modenhed til
at få tilført levnedsmidler ud over modermælk eller modermælkserstatning.”
og
“Når starten på skemad hos det fuldt ammede barn begynder ved 6 måneder, er
det vigtigt, at processen skrider ret hurtigt frem. Barnet bør i 7-måneders-alderen
hurtigt gå fra pureret og moset mad til mad med bløde klumper 12. I 8-måneders-
alderen skal der gives brød, som kræver tygning – gerne smurt med smørepålæg.
Man skal være opmærksom på, at en alt for sen start på overgangskost kan give
spiseproblemer. Der synes at være et ‘kritisk vindue’ i 7-8-måneders-alderen,
hvor barnet lettere accepterer ny smag og konsistens, specielt tyggemad.”
Meget interessant – og frustrende – at der er så mange teorier.
Jeg er heller ikke grødfornægter, da jeg tror på, at alle de sunde ting, der er i korn, er godt for noget.
Rose, jeg har netop her til morgen for første gang lavet grød af byg til My. Efter opskrift fra din fantastiske bog. Bygen tog dog så lang tid at koge færdig, at My nåede at falde i søvn, inden den var klar. Så nu har jeg selv spist en portion, og hold op hvor smager det bare godt :o)
@ Iben – Vildt med paleo-babys kost. Jeg læste lige inde på bloggen, og undrer mig alligevel over hans beskrivelse af paleo-babys første tid som om den er fuldstændig unik og aldrig set før. Samme beskrivelse kunne snildt bruges om begge mine piger, og jeg har godt nok ikke spist meget bacon og rødt kød under graviditeten. Jeg har dog spist sundt – masser af grønt, frugt og sundt fedt. Men også en del kage :o)
@ Dorte, det er jeg glad for at høre, mht. langtidsristet (?) byg. Ja, det er lækkert!
Jo, det er langtidsristet. Jeg var dog lidt i tvivl om det skulle være hele korn, men jeg kunne ikke finde andet. De koger jo bare ikke rigtigt ud, så jeg tænkte på om det bliver for tungt i maven. Men nu er hun vågnet og spiser med største fornøjelse.
Dorte jeg grinede også lidt 🙂
( og ja jeg var semi vegetar med et voldsomt forbrug af jersey fløde og røde peber( samt skod marzarinkage) og det lød ret meget som E som baby 😉
Men jeg tror at når de der amerikanske palæo folk ændrer kurs så er der markant større forskel på deres kost fordi der er vant til så meget crappy mad hældt ud af en papkasse frem for hovedparten af danskere der trods alt køber rigtige æg og ikke eggbeaters, rigtige grøntsager og ikke dåsegrønt etc. Jeg overrraskes gang på gang hvad man spiser i USA. Bare the low fat så gør det ikke nået at der er fyldt med masser af tilsætningsstoffer og sukker.
Der står i artiklen, at barnets tarmsystem er designet til modermælk og modermælkserstatning i barnets første 6 mdr. Det er delvis rigtigt. Ja, modermælk er i allerhøjeste grad designet til barnets tarmsystem fra naturens side. Men det er modermælkserstatning altså ikke. Råmælk eller colostrum har ifølge http://www.sundhedslex.dk/modermaelk-brystmaelk.htm en afførende funktion, hvorved babyen lettere udskiller galde, hvilket mindsker risikoen for gulsot. Desuden indeholder modermælk moderens antistoffer, som beskytter barnet mod infektioner. Det har modermælkserstatninger ifølge http://www.sundhedslex.dk/modermaelkserstatning.htm ikke. Modermælken har ændrer naturligt mængden og sammensætningen af næringsstoffer i modsætning til modermælkserstatninger.
Hej Peter elektriker, velkommen her.
Tak for din kommentar og links. Jeg er helt enig med dig, og ganske klar på amningens fordele i forhold til mme. Som jeg skriver i artiklen “Amning er prima”.
MEN – når det er sagt, så har jeg samtidig et varmt og bankende hjerte for flaskemødre, frivillige og ufrivillige, mig selv inklusive. Du vil aldrig få mig til at slå nogen i hovedet med det i mine øjne lidt bombastiske og unuancerede mantra “alle kan amme”:
Min fokus i artiklen har været på at inspirere mødre til at give deres barn mælk – altså mm eller mme – det første halve år, så vidt muligt. Jeg har ikke fokuseret på debatten om amning versus modermælkserstatning. Det kommer jeg nærmere ind på i min bog BABY, hvor jeg blandt andet giver nogle tips til, hvordan man kan give sit barn nogle af amningens fordele, selv om man ikke ammer.
Ammenet.dk er for øvrigt et rigtig godt sted at søge grundig info og gode råd om amning.
Hej,
JEg ved godt at artiklen efterhånden er gammel, men jeg vil bare lige som fuldtidsammende mor på 5. måned sige, at ligesom det kan være svært at være “flaskemor”, kan det også være svært at være “ammemor” – og vi møder måske endda mere modstand fra omgivelserne end jer andre. Der er rigtigt mange, inkl. min sundhedsplejerske, der skyder skylden på amningen, hver gang vi har nogle “problemer” med vores datter, f.eks. at hun ikke vil sove om dagen. Men jeg ved, hun er mæt, og hvis jeg sultede hende, ville hun nok heller ikke veje 10 kg. Min sundhedsplejerske sagde, sidst hun var her, at det “da også er lidt mærkeligt at fuldamme så stort et barn”. Alle i min mødregruppe er startet på grød efter samråd med deres sundhedsplejersker, og de fleste skifter også brystet ud med flaske her omkring 6 mdr. Jeg oplever altså, at sundhedsplejerskerne vejleder i modstrid med de officielle anbefalinger, og da det er et meget følsomt emne, føler jeg ikke, at jeg kan informere mine medmødre uden at virke belærende. Jeg synes, det er super vigtigt, at du påpeger amningens fordele i din artikel.
@Liv, tusind tak for din kommentar, jeg er jo meget enig, men hvor er det trist at høre, at det snarere er reglen end undtagelsen, at det – i dette tilfælde! – ikke er sundhedsstyrelsens anbefalinger, som mange sundhedspplejersker følger – det skal de ellers, og de plejer at være rimelig strikse, hvis man foreslår noget, som går ud over dét, SST anbefaler. Sorry hvis jeg bliver lidt generaliserende her, jeg ved godt, at der er dejlige undtagelser derude!!
Og ja, både med dette og så meget andet er det svært ikke at blive belærende. Ofte hjælper det at blive på sin egen banehalvdel og tage udgangspunkt i sine egne erfaringer – hvis nogen virker interesserede eller nysgerrige 🙂
KH Rose
Hejsa.
Lige en lille kommentar selv om artiklen er gammel. Jeg har en datter på fire måneder, som jeg ammer, men som er begyndt at få rigsgrød om aftenen. Og jeg har fået det gladestes barn, der ellers græd, og ville have bryst hele aftenen. Nu ligger hun og leger og er veltilpas, så jeg syntes ikke man kan sige at grød ikke er til børn under 6mdr. jeg ved godt at mælkeproduktionen går op, men nu har jeg power ammet i to uger uden resultat, og så kan jeg ikke se at det skulle være noget problem at supplere. Hun har ikke haft maveproblemer overhovedet. Jeg tænker, at man skal tage sine forholdsregler, med alle de teorier der findes, og selv finde det der passer til en selv, og ens barn.
@Kristina, tak for at dele dine tanker.
Jeg har fuld forståelse for, at hver familie må træffe de beslutninger, som passer lige præcis til det enkelte barn og den enkelte families livsvilkår.
Min anbefaling vil blot være at supplere med mme frem for grød/mos, så længe barnet er under 6 (nogen gange 5) måneder. Jeg ser det som det mest optimale langsigtede valg, fordi det er blidest for barnets tarmsystem og dermed allergiforebyggelse og styrkelse af immunforsvaret – på den lange bane.
Men altså igen, jeg er selv flaskemor og kender rigtig godt til hverdagens mange kompromiser. Jeg gør selv masser af ting, som nok ikke er optimale, men som får hverdagen til at fungere. Og det skal den jo. Jeg tager et oplyst valg – jeg kender konsekvenserne af mine valg, og det er for mig det vigtigste.
KH Rose
Jeg har os før haft mine tanker omkring grød da min pige var lille… Jeg ammede (heldigvis!) Fuldt ud til jeg ikke kunne mere… Og på et tidspunkt blev vi rådet til at give hende lidt mos da hun var 4 måneder og det ville hun bestemt ikke ha så det blev først aktuelt da hun var over 6 måneder… Så gik det bar hurtigt.. på tre måneder gik hun fra fuld amning til alm kost og llidt vælling om aftenen… Den sidste nat tår røg også hurtigt…
Men vi følte os også lidt langsomme i optrækket når alle andre omkring os gik hurtigere igang… Men der lyttede jeg godt til mit indstinkt og det var da vist kun en go ting kan jeg læse mig frem til nu.. 🙂
Det er nu ellers ikke mere end et års tid siden jeg læste en artikkel om at spædbørn over 4 måneder på både modermælk og modermælkserstatning var i fare for at få/have mangel på det meget vigtige vitamin B12………
Sundhedsstyrelsen siger mange ting, det er ikke dem alle der er lige underbyggede……
Det er helt sikkert at man ikke dør af at følge alle rådene slavisk, men det er ikke nødvendigvis det bedste for dig
Jeg kan desværre ikke finde artiklen lige nu, men mener at det var på jyllands posten jeg læste det.
@Thomas, ja, men jeg er ikke enig i sammenkædning af årsag og virkning i forhold til problematikken omkring B12 og amning. Det er meget mere komplekst end som så. Men meget vigtigt, at ammende mor er godt dækket ind med sund kost og udvalgte kosttilskud.
Jeg er enig i, at mavefornemmelsen er en god rettesnor. For mit vedkommende går den rigtig godt i sync med information, så jeg kan træffe et bevidst og oplyst valg.
KH Rose
Jeg fuldammer en pige på 5 måneder. Hun vil hverken tage sut -og viser det sig – heller ikke flaske. Hun vejer over 9 kg, og er begyndt at være særdeles utilfreds og de hyggelige ammestunder er skiftet ud med en pige dervirker sur på brystet. Så tror ikke jeg kan overskue at udelukkende amme en hel måned mere, da hun pt. Vågner 6-7 gange om natten. Så risgrød, here we come;-)
@Maria – tak for din kommentar. Jeg forstår, at det er en stor udfordring. Jeg tror også på, at det er vigtigt at lytte til netop sit barn og sin mavefornemmelse. Det handler om helheden; det gavner ingen, hvis mor og måske også far går ned på søvnmangel og mistrivsel.
Mange har gode erfaringer med at booste mælkens kvalitet ved at spise masser af sundt fedt, især kokosolie. Nogle børn har “tigerspring” i deres udvikling, som giver hyppig appetit. Tandfrembrud kan også forstyrre.
Ang. grød, blot et tip, begræns risgrød og brug andre glutenfrie korn- og frøsorter i rotation. Læs om ris her: http://rebeccapersson.com/2013/05/ris-sadan-gor-du/
Men netop i tilfælde som dit har jeg i min bog BABY en grundig vejledning i, hvordan man ved 5 mdr. alderen kan komme godt i gang med at introducere fast føde.
KH Rose
Hej. Tak for svaret! Sjovt at du skriver idag, da min lille pige sov rigtig længe imellem amningerne inat og nu er helt sig selv igen. De sorte skyer er borte, og alt ånder igen ro og fred i barselsland. Jeg stoler nu på at hun får mælk nok, og skemad er idag blevet afblæst og så begynder vi på smagsprøver når hun er 5,5 mdr. Vi har din gode bog, brugte den til vores store pige. Så tak for den;)
…og med risgrød mente jeg naturligvis gulerods/batatmos;-)
Jeg fuldammer min datter på 4 mdr. Desværre begyndte hendes vækstkurve tidligt at knække. Jeg har prøvet alt, synes jeg, i forhold til amning. Havde samme problem med storesøster. Hun ville dog gerne tage flaske, men det vil lillesøster ikke. Hun trives og er glad og fint med motorisk. Vi er blevet rådet til atgive hende grød. Har kun prøvet i dag og hun virker meget interesseret. jeg ville ønske det ikke var nødvændigt, men jeg ser ingen anden udvej. Vi render konstant til kontrolvejninger og jeg ønsker jo blot det bedste for mit barn. Gode råd modtages gerne:-)
I er altså en flok tosset, skrup hysteriske hønemødre.
ALLE børn er vidt forskellige, med forskellige behov. Der samme er vi mødre.
JEG ved hvad der er bedst for MIT barn, det ved hverken SST eller den frelste Rose. Jeg observere mit barn og handler ud fra hvad jeg ser, høre og dufter. Oftest remmer jeg rigtig, ind i mellem gør jeg ikke og så er det bare om igen.
I bruger SÅ meget krudt på at tænke mad til jeres små guldklumper. I bliver nervøse, usikre, bekymret og det ændre sig ikke om i pytter det ene eller det andet i hovedet på barnet, om barnet er 4 mdr eller 12 for den sags skyld, for I er mødre og sådan er det.
Slap af, I er og blir ALDRIG perfekte. Der er ikke noget økologisk mad i denne verden der kan ændre det.
Hilsen en mor til 3 børn, som alle fik deres første mad i 4 mdrs alderen og STADIG er sunde og raske børn, som er glade for mad.
@Tima – det er vanskeligt at svare fyldestgørende på uden at kende mere til netop dine og dit barns omstændigheder. Meget kan spille ind, f.eks. din kost, kosttilskud og især fedtindtag. Ammeteknik og intervaller mellem amningerne. Forskellige fysiologiske forhold. Ammebørn har andre væsktkurver end flaskebørn, men det er desværre hyppigt, at ammebørn vurderes ud fra flaskebørns kurver – og det duer ikke altid. Er man først bange for at have for lidt mælk, kan tankerne gør det hele værre. Du er velkommen på Grøn Stue til personlig rådgivning i min brevkasse. Der er også mulighed for rigtig fin gratis rådgivning på ammenet.dk eller hos en af Forældre & Fødsels ammerådgivere. Jeg anbefaler, uanset starttidspunktet, at begynde med milde grøntsager frem for grød. KH Rose
@Karen, det er bare super, at du har det så cool med den måde, du har håndteret mad til dine tre børn. Vi behøver jo ikke at være enige. Dbh Rose
Og hvorfor lige 6 måneder, bliver jeg nødt til at spørge? Mennesker udvikler sig i forskellige tempi. Jeg har været så forhippet på at fuldamme i 6 måneder, at jeg den sidste måned har fundet på et hav af forklaringer på, at mit (nu 5 1/2) måned gamle og ellers MEGET rolige barn pludselig sad og råbte konstant: han prøver nok sin stemme af, han keder sig, han er overstimimuleret, det er tigerspring – men pludselig en dag for ti dage siden kunne jeg bare mærke det helt ind i kuglen af mit moderhjerte: ungen er sulten! Og hvilket andet barn vi fik, så snart han havde fået mad… Igen bliver han sur eller ked, når der er noget, at være sur eller ked af – fx sult. Jeg er ved at være så træt af alle de der retningslinjer, som gør os ellers meget intuitive mødre totalt handicappede i forhold til at aflæse vores børns kommunikation… Kærlige hilsner, Elisabeth
@Elisabeth – dejligt at du lyttede til dit moderhjerte/instruksen. Min personlige tilgang er, at jeg rigtig gerne vil samle viden og erfaringer, som gør det nemmere for mig at vælge det, som passer til lige netop mit barn/mig/min familie. Hvert barn er unikt, og det er det vigtigste. KH Rose
Jeg synes det er helt bizart, hvis kvinder – uanset om de ammer eller ej – kommer op i det røde felt over at du skriver at amning er bedst. Amning ER bedst, set fra et ernæringsmæssigt synspunkt. Punktum! Det er forbandet surt for de kvinder, som ikke lykkes med amningen og jeg kan sagtens forstå, hvis man til sidst giver op. Hvis mine amninger ikke havde fungeret havde jeg da helt klart gjort det samme! Hvem ville ikke det?
Men det giver ganske enkelt ikke mening at blive skinger, fornærmet og gå i forsvar for flasken. Jeg synes det ville være så dejligt, hvis de emsige af flaskemødrene kunne få skuldrene ned på plads og sige: “Ja, jeg kan godt regne ud at naturens urgamle løsning er den bedste – men det lykkedes sgu ikke lige for mig. Det er da ærgerligt, men heldigvis er MME næsten lige så godt. Og i mit tilfælde kan far også ‘amme’ :-)”
Hvis man nu skulle sætte tingene lidt på spidsen, så svarer det vel i princippet til at argumentere for, at insulin på sprøjte er ligeså godt som kroppens egen insulin? At øjenskyllevæske er ligeså godt som øjets egen tårevæske? At proteser er ligeså godt som egne tænder? Alle tre erstatninger fungerer fremragende takket være moderne teknologi – men de er og bliver erstatninger for naturens oprindelige løsninger….
I bund og grund handler det måske om præstationsangst i forhold til amning? Som om ens evne til at amme definerer ens evner som mor. Dén myte bør vi hjælpes ad med at få manet i jorden. MME-mødre vælger MME, fordi det er det rigtige for dem – og DET mener jeg er det fornemste en mor kan gøre. Stole på sin intuition og mavefornemmelse og vælge derefter. Men at bagatellisere fravalget af amning, det er en glidebane. Nature knows best. Det faktum er der beklageligvis ikke noget at gøre ved – uanset hvor skinger man orker at blive…. Og jeg fatter slet ikke, hvorfor amme-fortalerne skal kaldes for ‘amme-mafia’ og lignende. Mon ikke det skyldes at rønnebærrene er en kende sure?
Har nu oplevet i to forskellige mødregrupper nærmest at skulle undskylde at jeg har født vaginalt og ammet begge mine børn. Som om det er noget jeg har gjort for at genere kejsersnit- og MME-mødrene, for at blære mig! Det er – for at slutte, hvor jeg begyndte – helt bizart….
Jeg tilslutter mig. Amning er prima! Tror sgu jeg får det trykt på en t-shirt… 😉
@Johanne – tak for din kommentar. Ja, det ville være rart, hvis hver enkelt altid tog 100 % ansvar for sine valg og fravalg og blev på sin egen banehalvdel. Kærligst R
[…] Jeg har uddybet det i dette blogindlæg. […]
Min søn er født 12 uger for tidligt, og er næsten 6 måneder nu., men korrigeret er han jo kun 3 måneder. Hvilken alder vil du regne med i forhold til kosten? Han er 100% ammebarn.
@Sebastians mor – tak for din kommentar.
Jeg har ikke specialviden om for tidligt fødte børn, desværre.
Jeg ville selv vente til min. 6 mdr. korrigeret alder.
Det ville komme meget an på barnet og meget lidt an på kalenderen.
Husk dog generelt, at barnets vigtigste næringskilde hele det første leveår er mm/mme. Den faste føde er kun et supplement.
Se bl.a. her: http://kellymom.com/nutrition/starting-solids/solids-how/
Til alle børn men især til bl.a. for tidligt fødte børn er det ekstra vigtigt at give nøje udvalgte næringstætte fødevarer. Det kan have stor betydning for barnets udvikling.
Du finder alle mine opdaterede anbefalinger på Grøn Stue, hvor du også har ubegrænset adgang til personlig rådgivning fra mig og mit fagteam inde på medlemssiderne.
Du er hjertelig velkommen.
Læs mere her:
https://rosemaimonide.com/groen-stue/
Kærligst
Rose
Amning er ikke prima. Modermælk ELLER erstatning er prima 😁 En god mor sidder ikke i brysterne og man skal ikke amme for hver en pris og ikke alle kan amme af forskellige årsager. Så måske udvælg dine sætninger med omhu, for nogen er det et ømt emne og nogen kan måske kæmpe med fiaskoen om ikke at kunne amme. Men ellers en fin artikel 👍🏼 Og tak for at gøre mig klogere på mad.
Vh. en mor til en baby på snart 4 måneder 😊
PS: Jeg er flaske-mor og jeg har det rigtig fint med den beslutning! Faktisk den allerbedste beslutning jeg tog for min søn og jeg 😁💪🏼 Men kender til mødre, der føler sig enormt ramt af ikke at kunne amme.
@Jane – mange tak for din kommentar og feedback.
Jeg er selv dobbelt flaskemor (ufriviligt), så jeg er helt med på din pointe, nemlig at den gode mor ikke sidder i brysterne.
Når jeg skriver, at “amning er prima”, og at “mors babs er den bedste mad”, så er det ud fra en rent ernærings- og sundhedsmæssig betragtning.
Der kommer vi bare ikke udenom, at modermælk har nogle fordele, som erstatning ikke har.
Jeg er selv i dag rimelig afklaret med mine ammeforløb og bliver derfor ikke følelsesmæssigt trigget af at blive mindet om, at modermælk har nogle ernærings- og sundhedsmæssige fordele frem for modermælkserstatning.
Men det er jo kun ét af flere aspekter omkring dette emne. Erstatning kan sagtens være det bedste valg, set ud fra en helhedsbetragtning i den enkelte familie.
Kærligst
Rose
Uha nu begiver jeg mig nok ud på tynd is – og det er 8 år siden jeg ammede.
Jeg kunne ikke amme mere end 3-4 måneder. Samme situation med 3 børn.
Mælken forsvandt, ungerne blev irriterede, jo mere jeg forsøgte at klemme ud jo mere hovedpine fik jeg – og vågne nætter. Selvom jeg drak ammethe og spiste sundt.
Så hed det erstatnings mælk.
Og med den første var jeg så hysterisk at jeg gik i Irma og købte ren gedemælk.
Det skulle være prima erstatning.
Nr 2 fik pulvermælk, fordi gedemælken i frisk variant udgik, men det kunne dog skaffes som pulver fra tyskland.
Nr 3 gik også over til pulvermælk omkring 4 måneder, men jeg oplevede reflux og slimdannelse og bronkitis hoste, som jeg af en eller anden grund kædede sammen med pulver mælken. Og derfor begyndte jeg fra 9 måneder at give tynd havresuppe med olie og sirup serveret i flaske. Hosten forsvandt.
Alle 3 børn har fået skemad, fra det tidspunkt de har kunnet synke og har haft lyst til at spise – fra ca 4-5 måneder.
hirsegrød med smør, avocado, banan. fiskeboller, havresuppe, smørsovs…
Mange småbørn omkring 4 mnd har ikke udviklet synke evne og maden falder ligesom bare ud og så er man vel ikke klar til at indtage fast føde.
Det er utrolig dejligt at opleve et barn der er mæt og tilfreds og sover godt.
Men mæthed er ikke lig med at sove igennem.
Jeg ved hvor hårdt det er at blive holdt vågen om natten gennem 2 år, og ikke pga amning. Jeg ville nødig have ammet samtidig, det ville have gjort mig sindsyg.
Intet mindre.
Vedrørende nødder -det kan være fyldt med aflatoksiner
ligeledes ris produkter inkl arsen (heldigvis holdt vi op med at fodre vores børn med de der riskiks…)
Mange af de der superfoods indeholder cadmium og pesticidrester.
Og frugt fra de varme lande er sikkert det mest usunde man kan spise.
Jeg plejer at sige til mine børn – hold jer fra vindruer og appelsiner, spis en pose vingummier istedet.
Ja normalt ville jeg ikke sidde og kloge mig på nettet men det er pga corona kuller
@Mia – tak for at dele dine tanker. Jeg kan godt høre, at der har været mange bump på babyvejen. Det er der mange, som kender til. Og ja, det kan være udfordrende at navigere i sundhedsjunglen. Det er en af de vigtigste drivkræfter for mig i mit arbejde nu gennem over 10 år – nemlig at gøre det nemmere for forældre at vælge sundt, bæredygtigt og kemifrit.
Kærligst
Rose