skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 34 – 2017: grød til baby

Fredagsbrevkassen Uge 34 – 2017: Grød Til Baby

Grød til baby

SPØRGSMÅL

Hej Rose.

Jeg skriver til dig vedrørende babymad.

Jeg fik for 9 år siden, en dejlig søn. Da sundhedsplejersken begyndte, at tale om grød, var der noget i mig, der sagde, at det var forkert! Jeg undersøgte forskellige ting  på nettet, og stødte på Dr. Herbert M. Shelton, som har skrevet bogen “The hygienic Care of children”.

Her beskriver han hvordan babyer proppes med grød og mos, som de ikke har den mindste gavn af (tværtimod!) pga. det manglende enzym ptyalin i deres fordøjelsessystem.

Så min søn fik aldrig grød.

Jeg er nu i den lykkelige situation, at have fået en datter (nytårsaften) og nu skal hun jo (iflg. sundhedsplejersken) til at have grød. Jeg har søgt efter mere forskning vedr. det manglende enzym, og var så lykkelig over, at støde på dig, som også skriver om dette.

For jeg vil så gerne have nogle flere facts, at kunne smide på bordet overfor “skeptikerne”, som jo mener, at nu skal jeg snart se, at komme i gang med noget grød!

Jeg føler mig som “hende den underlige, som ikke er kommet i gang med grøden”.

Findes der evt. en hjemmeside med forskning, som beviser, at babyers fordøjelsessystem ikke er udviklet til, at håndtere stivelse?

Jeg har fuldtids ammet min datter indtil nu, og hun trives så fint. Jeg brænder efter, at få mere viden om babyfordøjelse, og har også tænkt mig, at købe din bog “BABY”.

Kærlige hilsner

Marlene

 

SVAR

Kære Marlene

Tak for dine spørgsmål om grød til baby.

For en god ordens skyld vil jeg begynde med at slå fast, at babyer 0-6 måneder og deres tarmsystem er designet til modermælk eller modermælkserstatning. That’s it. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du venter med anden mad, til baby er 6 måneder, med mindre særlige forhold taler for det. Det anbefaler jeg også.

Samme anbefaling findes hos WHO, UNICEF, American Academy of Pediatrics, American Academy og Family Physicians, Australian National Health and Medical Research Council samt Health Canada.

Jeg er klar over, at en del sundhedsplejersker anbefaler grød til baby og andre typer fast føde fra f.eks. 4 måneder.
Det er i strid med Sundhedsstyrelsens anbefaling og dermed det, som sundhedsplejersken skal rette sig efter.
Det er heller ikke gavnlig for det lille barns tarmsystem.
Og i strid med eksisterende opdateret viden på området.

Det er ikke et såkaldt særligt forhold, at baby er begyndt at blive mere sulten og måske lidt mere urolig og vågne om natten – selv om mange sundhedsplejersker desværre tror det.
Det er faktisk bare helt normalt for en baby omkring 4 måneder.
Det er et appetit- og udviklingsspring, også kaldet “tigerspring”.
Løsningen er at putte mere modermælk eller modermælkserstatning på menuen!

Jeg har uddybet det i dette blogindlæg.

Når nogle babyer knockoutes og sover som en sten på vælling eller grød, så er det ofte, fordi de simpelthen ikke kan fordøje det! Grød og vælling er rig på stivelse, som kræver enzymet amylase (også kaldet ptyalin) for at nedbrydes. Det har en baby på 4-5 måneder som regel ikke så meget af endnu.

Der er mange forhold, som taler for at vente med at introducere fast føde til efter 6 månedersalderen. Jeg vil anbefale at læse denne artikel hos Kellymom http://kellymom.com/ages/older-infant/delay-solids/ som indeholder adskillige referencer.

Bemærk, at barnet under ca. 6 måneder har såkaldt ”open gut” (”åben tarm”), som gør det mere sårbar for udvikling af fødevareallergier og –intolerancer. Fordelen ved denne ”åbne tarm” er, at barnet kan optage gavnlige stoffer fra modermælken.

I dette, omend ældre, studie konkluderes omkring amylaseindholdet i spyt, at: ”There was a wide scatter of values in the 84 normal subjects, but concentrations rose from very low levels at birth to reach adult levels by the age of 6 months to 1 year.”

Du kan også læse om det hos Weston A Price:
”Babies have limited enzyme production, which is necessary for the digestion of foods. In fact, it takes up to 28 months, just around the time when molar teeth are fully developed, for the big-gun carbohydrate enzymes (namely amylase) to fully kick into gear. Foods like cereals, grains and breads are very challenging for little ones to digest. Thus, these foods should be some of the last to be introduced.”

Bemærk således, at babyer har nemmere ved at fordøje fedt og protein end kulhydrater.

Et nyere svensk studie viser, at en grød- og kornrig babykost kan give næringsstofmangler.

Anbefalingerne i min bog BABY tager afsæt i denne viden om udviklingen af babys fordøjelsessystem. Du finder guidelines for babys mad og kosttilskud, praktisk opdelt måned for måned med tilhørende tips og opskrifter.

Siden bogen udkom i 2011 har jeg lavet en række revideringer og opdateret i forhold til ændrede produktnavne m.m.
Alle disse opdateringer finder du samlet inde på Grøn Stue.

Jeg ønsker mig i høj grad at lave en opdateret version af BABY – men det er forlaget, som bestemmer dén sag.

Til sidst vil jeg minde om, at vi aldrig behøver at forklare eller forsvare noget.
Vi er ikke forpligtede til at stå på mål for noget, ikke engang for os selv.

Du behøver således ikke at forsvare dine valg omkring dit barns kost.
Husk også, at sundhedsplejersken er et tilbud, ikke et krav.
Man må gerne sige: ”Det har jeg helt styr på. Det ønsker jeg ikke, at vi snakker om.”

Jeg håber, at dette har gjort dig mere afklaret omkring grød til baby.

Kærligst
Rose

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Back To Top