Irritabel tyktarm og Low FODMAP diæt

I dag udkommer min nyeste e-guide Low FODMAP for begyndere.
Den er til dig, som for tit har ondt i maven eller har et barn med mavesmerter.
Til dig, der har svært ved at fordøje visse kulhydratrige fødevarer, især løg.
Det er også til dig, som mistænker, at du lige som omkring 800.000 andre danskere har irritabel tyktarm.
Måske har du hørt om Low FODMAP diæten og tænker, at den kunne være relevant for dig eller dit barn at teste.
Men du ved ikke rigtig, hvordan du skal gribe det an.
Og du orker faktisk ikke rigtig en striks diæt – slet ikke på dit barns vegne.
Hvis du kan nikke genkendende til blot en enkelt af disse ting, så er “Low FODMAP for begyndere” en håndsrækning til dig.
Hvad er irritabel tyktarm?
Irritabel tyktarm er lidt en blandet landhandel med forskellige former for knas med fordøjelsen.
Typisk har man ondt i maven, rumlen fra tarmene, oppustet mave, uregelmæssige toiletvaner og for løs og/eller for hård afføring.
Lyder det bekendt?
Det kan også være, at din fordøjelse egentlig er okay, men gakker helt ud, hvis du spiser bestemte kulhydratholdige fødevarer – især løg, hvidløg, jordskokker og visse typer frugt.
Omkring 7 ud af 10 personer, der har irritabel tyktarm, får færre eller ingen symptomer, hvis de undgår de såkaldte FODMAP’s.
Det er en lang række bestemte fødevarer, som indeholder nogle forskellige særlige kulhydrater.
Low FODMAP diæten hjælper ofte også patienter med kronisk betændelse i tarmen, f.eks. Crohns sygdom og Colitis ulcerosa.
Få e-bogen “Kost & livsstil ved irritabel tyktarm – Low FODMAP diæten”
Jeg har allieret mig med en nøje udvalgt specialist på området for at kunne give dig den mest kompetente vejledning.
Derfor valgte jeg Mia Schomacker, som er autoriseret klinisk diætist, kandidat i sundhedsvidenskab og forfatter.
Hun har specialiseret sig i diætbehandling ved sygdomme og problematikker i mave-tarmområdet, herunder især irritabel tyktarm, samt i Low FODMAP diæten, som hun er uddannet i på King’s College i England.
Hun forsker desuden i endometriose.
Du kan få masser af gratis tips, viden og opskrifter fra Mia på hendes hjemmeside et-liv-i-balance.dk.
Mia har lavet e-bogen (PDF) “Kost & livsstil ved irritabel tyktarm – low FODMAP diæten” eksklusivt til denne guide.
Den kan ikke fås andre steder.
E-bogen giver specifikke vejledninger til fordøjelse og Low FODMAP både generelt og specifikt til børn.