Fredagsbrevkassen uge 12 – 2017: kosttilskud til babyer
Kosttilskud til babyer
SPØRGSMÅL
Hej
Hej og mange tak for dit svar. Dem vil jeg købe med det samme.
Hvor mange dråber skal de have af den probiotic panda eller udos choice?
Hvilken fiskeolie anbefaler du til små spædbørn?
Jeg bruger lige nu 5 dråber daglig af eye q flydende.
Min dreng er 2 mdr og født ved kejsersnit, han får min brystmælk på flaske supplerende med syrnet allomin sensipro, der er også lidt mælkesyrebakterie i.
Kh Sanne
SVAR
Kære Sanne
Tak for dine opfølgende spørgsmål om kosttilskud til babyer.
Probiotic Panda fra NDS og Udo’s Choice Super Infant er ikke dråber, men pulver.
Hvis din baby er født ved kejsersnit, så giv ¼ tsk. NDS Probiotic Panda eller ½ tsk. Udo’s Choice Super Infant.
Det gives to gange om ugen, hvis baby har fået probiotika fra næsten nyfødt, ellers dagligt.
Start langsomt op, da det godt kan give luft i maven i begyndelsen.
Indholdet af probiotika i modermælkserstatningen er langt fra tilstrækkeligt.
Jeg anbefaler ½ tsk. ( = 2.5 ml) Arctic-D Cod Liver Oil (levertran med D-vitamin) fra Nordic Naturals til flaskebabyer.
Også her anbefaler jeg at trappe langsomt op i dosis og hyppighed. Start f.eks. med at give ¼ tsk. med to dages mellemrum.
Vær opmærksom på, at 2.5 ml er mere end en almindelig halv teske.
Det svarer reelt nærmere til en teskefuld.
Når jeg og producenten skriver ”tsk.”, referer jeg til måleskeer.
Køb evt. en engangssprøjte eller et sæt måleskeer, så du er sikker på, at du doserer korrekt.
Der er indbygget D-vitamin i netop denne levertran, så lad være med at give ekstra D-vitamin.
Du kan med fordel selv tage fiskeolie i form af Omega-3 fra Nordic Naturals. Tag gerne 4 kapsler eller 5 ml dagligt, så længe du ammer.
Jeg anbefaler højt hydrolyseret modermælkserstatning fra apoteket til alle børn 0-6 måneder.
I de højt hydrolyserede modermælkserstatninger er proteinerne fra komælk spaltet, så der er ingen allergirisiko. De er desuden blidere ved babys umodne tarmsystem end almindelig modermælkserstatning.
Det er især den sidste pointe, som sundhedsmyndighederne ikke rigtig har blik for.
Den kræver et langtidsperspektiv, da man langt fra altid kan se effekten med det samme.
Nogle babyer reagerer på almindelig modermælkserstatning med symptomer som forstoppelse, ondt i maven, udslæt og øreproblemer.
Ud fra dine mange spørgsmål tænker jeg, at du vil have vældig god gavn af min bog BABY – 100% naturlig uden tilsætning (Politikens Forlag). Den kan lånes på biblioteket eller købes.
Der får du nemlig alt helt præcist at vide om kost, kosttilskud, immunforsvar, produkter m.m. til børn under 1 år.
Med bogen på hylden kan du til enhver tid slå op og få præcist og konkret svar med det samme.
I bogen ville du f.eks. kunne læse alt det, jeg har skrevet her i mit brevkassesvar.
Jeg ønsker dig alt det bedste og håber, at du er blevet lidt klogere på kosttilskud til babyer.
Kærligst
Rose
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.