skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 11 – 2017: Vitaminer til gravid

Vitaminer til gravid

SPØRGSMÅL

Hej Rose

Jeg kan læse mig frem til at du er en haj ift det med kosttilskud.

Jeg er gravid, og tager lige nu Matas Gravid multi, Apovit Gravid Omega – Ved siden af dette tager jeg 1 stk B12 fra Kal’s på 1000 mcg. Derudover Solarays Mega B stress – Da fertilitetslæge har vurderet ud fra blodprøver at mine B12 tal er lave ift udenlandske statestikker, men i DK vurderet til normal. De skulle kun tages indtil tallene var okay, og på daværende tidspunkt var jeg ikke gravid). Oveni det får jeg Pharma Nords stærk D vitamin kapsler på 38 mg.

Først vil jeg høre dig om du vil anbefale at skifte over til Omnimin? Hvis ja, hvor mange skal jeg så tage dagligt, nu hvor den har højere indhold af A vitamin?

Hvad med fedtsyrer, er det okay?

Og så vil jeg spørge om jeg skal lægge D-vitamin, B12 og complex på hylden, nu hvor jeg er blevet gravid? Jeg ved at B12 er vandopløseligt, men jeg er stadig bange for om det er for meget. Hvad med D-vitaminen?

Med venlig hilsen

D.

 

SVAR

Kære D.

Tak for dine spørgsmål om vitaminer til gravid. Ja, det er rigtigt, at jeg ofte rådgiver om kosttilskud.

Som gravid har du en del ekstra behov for vitaminer, mineraler og sundt fedt.

Jeg anbefaler hverken Omnimini eller Matas Gravid Multi til gravide, ej heller den ellers så populære Baby Me Now.

I stedet anbefaler jeg tre forskellige multivitaminer fordelt på graviditetens tre trimestre. Jeg har ikke fundet nogen optimal multivitamin til gravide. De bedste multivitaminer har hver deres fordele og ulemper, så det er ret klogt at variere.

Mine anbefalinger er en del anderledes end de officielle. Mange gravide tager (alt for) store doser jerntilskud, ofte i en form, der optages dårligt og giver gener som f.eks. forstoppelse. For meget jern kan være skadeligt, og det er relativt nemt at overdosere. For lidt jern er imidlertid også problematisk, så her er det klogt at få en individuel vurdering.

Til gengæld mangler de fleste gravide i alarmerende grad zink og fiskeolie i god nok kvalitet.

Især stress og dårlig fødevarekvalitet kan give zinkmangel, og det reelle zinkbehov er meget vanskeligt at dække via kosten. Dine hormoner og enzymprocesser har nogle livsvigtige samtaler kørende med zink.

Zink er guld værd i forhold til at forebygge fødselsdepression og i yderste konsekvens fostermisdannelser, abort m.m.

En nyere undersøgelse viser, at ca. 15 % af de danske gravide mangler jod. Og det kan give øget risiko for skader på fosterets hjerneudvikling.

Fiskeolie, olivenolie, kokosolie, smør og ghee (klaret smør) er dine fede venner, ikke mindst når du er gravid.

Fosterets cellemembraner, især i hjernen, er afhængige af godt fedt.
Dit nervesystem, immunforsvar og dine hormoner har også brug for det sunde fedt.

Det er uhyre vigtigt at vælge den mest optimale form for fiskeolie.
Jeg anbefaler Omega-3 fra Nordic Naturals. Tag 4 kapsler eller 1 tsk. ( = 5 ml, dvs. en meget stor teske) dagligt.

Jeg har udviklet en konkret og præcis pakkeløsning med specifikke anbefalinger om kosttilskud til gravide.
Pakkeløsningen er sammensat, så den er så optimal som muligt.
Derfor ændrer indholdet sig lidt undervejs i graviditeten.
De enkelte kosttilskud indgår i en nøje afstemt balance.

Ofte fortæller de gravide på Grøn Stue, at deres gener i graviditeten og efter fødslen er forsvundet eller mærkbart reduceret, efter at de er begyndt at tage pakkeløsningen til gravide.

Du finder pakkeløsningen med anbefalinger om kosttilskud til gravide samt alle mine andre anbefalinger om kosttilskud til alle aldre og behov inde på Grøn Stue.
Som medlem får du adgang til samtlige mine e-guides og e-bøger til en samlet værdi over 6.500,00 kr.

Det er meget vigtigt, at du får D-vitamin nok. Det indgår i pakkeløsningen, som er for omfattende at dele i sin helhed her i et brevkassesvar.

Hvis jeg var dig, ville jeg få målt mit B12-niveau og så vurdere derfra.
Som medlem af Grøn Stue har du ubegrænset adgang til personlig rådgivning fra mig.

Jeg håber, at dette har gjort dig klogere omkring kosttilskud til gravid.

Jeg ønsker dig en fortsat dejlig graviditet!

Kærligst

Rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top