Fredagsbrevkassen uge 39 – 2016: øjenbrynsfarve
Øjenbrynsfarve
SPØRGSMÅL
Hej
Kan du anbefale en øjebrynsfarve, som ikke giver allergi? Jeg har fået farvet bryn hos min frisør, men kan mærke, at jeg reagerer på farven.
Kan du mon anbefale et mærke, som man kan bruge til selv at farve bryn med?
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Viveca
SVAR
Kære Viveca
Tak for dit spørgsmål om øjenbrynsfarve uden problematisk kemi.
Jeg er desværre ikke stødt på nogen permanentfarve til øjenbryn, hverken til hjemmefarvning eller hos frisør, som jeg kan anbefale.
Permanentfarver til øjenbryn kan indeholde en del problematiske stoffer, som kan skade sundheden både på kort og lang sigt og/eller miljøet.
Jeg kan bl.a. nævne, at en øjenbrynsfarvegel, som skulle være blandt de såkaldt mildeste på markedet, indeholder store mængder sølvnitrat. Det er et biocid, som dræber hudens eller slimhindernes flora.
Nogle øjenbrynsfarver indeholder hestekastanjeekstrakt, som er ret giftigt.
Det er jo sådan, at blot fordi noget er naturligt, f.eks. planteekstrakter, er det på ingen måde en garanti for, at det er sundt. Her bliver man nødt til at se på hvert enkelt stof.
Andre permanentfarver indeholder f.eks. store mængder silikonestoffer og/eller allergene parfumestoffer.
Det gælder i øvrigt for de fleste typer makeup.
Man ved faktisk ikke, hvordan silikonestoffer optages og virker i kroppen.
Men man ved, at de ophobes i økosystemet, bl.a. i fisk, hvor de er meget vanskeligt nedbrydelige.
På den baggrund ville det være logisk, at silikonestoffer ud fra et forsigtighedsprincip ikke var tilladt i personlige plejeprodukter.
Men det er de altså.
Vær også opmærksom på, at f.eks. Kemiluppen ikke anser hverken silikonestoffer eller petrokemikalier for problematiske.
Jeg ville være særligt opmærksom, hvis jeg var gravid, wannabe-gravid eller ammende.
Så mit bedste bud er at benytte en af den i alt 12 øjenbrynsfarver, som jeg anbefaler i min meget populære e-guide Makeup uden kemi.
Et forslag kunne være INIKA Eye Brow Pencil. Den er oven i købet både økologisk og nanofri.
For en god ordens skyld vil jeg nævne, at jeg aldrig får procenter eller lign. for at linke til eller anbefale produkter eller forhandlere.
Jeg håber, at mit svar har guidet dig til øjenbrynsfarve med god kemi.
Kærligst
Rose
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.