skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 2

Fredagsbrevkassen Uge 2

D-vitamin til børn

SPØRGSMÅL

Kan jeg ikke bruge D-dråberne Bio D-Mulsion i stedet for at prikke hul på D-pearls, når jeg skal give mit barn D-vitamin?

 

SVAR

Jeg anbefaler D-pearls som D-vitamin til børn.

Jeg anbefaler ikke Bio D-Mulsion, som er D-vitamin opløst i sesamolie, til små børn.

Den første grund er, at sesamolie er mere allergen end olivenolie, som D-pearls er baseret på.

Den anden grund er, at Bio D-Mulsion er svær at dosere. Man skal give én dråbe, men sådan en dråbe kan have mange størrelser, alt efter hvor meget man trykker på flasken. Og det er vigtigt at give præcis dosis, hverken for lidt eller for meget.

Den tredje grund er, at Bio D-Mulsion er meget dyrere end D-pearls og skal bestilles hjem fra udlandet.

Jeg foretrækker D-pearls frem for apotekets D-vitamindråber, som er D-vitamin opløst i kokosolie. De giver nemlig mange børn ondt i maven, muligvis fordi kokosolien er kemisk behandlet for at være flydende ved stuetemperatur.

Der er meget delte meninger om, hvad den optimale dosis D-vitamin til baby er.

De officielle danske anbefalinger siger 10 mcg dagligt D-vitamin til baby og børn 0-2 år.

Harvard School of Public Health anbefaler 20-25 mcg til børn under 1 år. Det gør førende speciallæger i knogleskørhed på Danmarks store hospitaler også, ligesom den amerikanske organisation Vitamin D-Council .

Min anbefaling ligger lige midt imellem. Man får nemlig sjældent det hele ud af en kapsel, når man klemmer indholdet ud, så selv om den pålyder 20 mcg, får baby reelt kun ca. 15 mcg. Og det er glimrende.

Så du kan du helt trygt give dit barn D-pearls som beskrevet i BABY.

Husk, at hvis du giver din baby levertran, så vælg Arctic-D Cod Liver Oil fra Nordic Naturals. Den har indbygget D-vitamin, og så behøver du ikke give yderligere D-vitamin.

Jeg anbefaler 1/2 tsk levertran fra 4 uger til flaskebørn og til ammebørn, hvis mor ikke tager fiskeolie. Så længe du ammer og selv spiser fiskeolie, så giv dit barn D-vitamin i form af D-pearls fra Pharma Nord. Når du ikke længere ammer, så giv dit barn 1/2 tsk levertran dagligt.

Kærligst

Rose

Vil du også spørge om noget? Så se dine muligheder her.

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has 8 Comments
  1. Nu spørger jeg sikkert dumt – men er det en enkelt d-pearls om dagen vi talerom? Og hvordan skal den gives optimalt?

    Kh. KAtrine

  2. Hej Katrine
    Du giver 1 D-pearl dagligt. Jeg har beskrevet det meget udførligt i min bog, nemlig at du prikker hul på kapslen og presser olien ud på en ske, hvor du evt. har placeret lidt af babys mælk. Først har baby måske brug for at slukke tørsten ved brystet. Tag derefter baby fra, lad skeen røre babys læber og hæld ind, når baby åbner munden. Evt. rester kan smøres på brystvorten, inden amningen fortsætter. Det kan være svært at få helel indholdet ud af kapslen, så baby får som regel 15 mcg, og det er helt fint. Hvornår på dagen du giver D-vitamin til baby er ligegyldigt.

  3. Vi skal starte i morgen, så du er en engel 🙂 TUSIND TUSIND TAK!!!!!!!

    Kh. og god søndag aften!

  4. Anbefaler du også Arctic-D Cod Liver Oil hvis mor spiser fisk (laks, makrel og sild) ca. 80g, ammer fuldt men ikke tager tilskud af fiskeolie (da jeg ikke kan tåle fiskeolie i maven)?
    Og mor må da godt spise sesamfrø selv om hun ammer eller påvirker det baby lige som sesamolien gør?
    Tak for en fantastisk hjemmeside og en god bog som efterhånden er blevet godt slidt.

    Kh Malene

  5. Hej Rose

    Jeg er meget begejstret over at du har et alternativ til de alm. D-dråber som er lavet på kokosolie, og er så hårde ved babymaverne.
    Og jeg synes jo også det er lækkert at man kan kombinere med at den lille også får fiskeolie.
    Men jeg kan bare ikke forstå at flaskebørn må få dem, da der er meget a-vitamin i, og det er der jo også i mme. (også derfor de ikke må få ACD dråber fx. )
    Men den samlede mængde A-vitamin er måske ikke for stor?

    Mvh. Christina

  6. @Malene, ja, jeg ville give baby Arctic Cod Liver Oil i den situation. Arctic-D versionen kan fint bruges, så skal baby bare IKKE have ekstra D-vitamin.
    Ja, mor må gerne spise sesamfrø!

    @Christina, Den Norske Sundhedsstyrelsen anbefaler 1 tsk levertran til alle babyer. Man starter ved 4 uger og trapper op til 1 tsk. De skriver specifikt, at der ikke er problemer i forhold til dosis af A-vitamin, hverken for amme- eller flaskebørn.

    Kh Rose

  7. Har du erfaringer med de d-dråber man kan få som er opløst i koldpresset økologisk rapsolie med rosmarinekstrakt (som konservering)? Jeg har netop købt dem i helsekosten, efter min søn gylpede grænseløst af d-dråberne fra apoteket. Jeg fik dem i min søn uden reaktion overhovedet. Så indtil videre er jeg begejstret!

    1. @Helene, tak for din kommentar. Min anbefaling er fortsat D-pearls, da de kun indeholder olivenolie. Der er ikke grund til at indtage rosmarinekstrakt, hvis det kan undgås. De allerfleste børn kan fint lide smagen af D-pearls.
      Kærligst
      Rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top