skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 12 – 2016: økologisk frugtsaft

Økologisk frugtsaft

SPØRGSMÅL

Kære Rose Maimonide!

Jeg ville høre om du kan anbefale et sted, hvor jeg kan købe økologisk ferskensaft og abrikossaft uden sukker.

Jeg har din bog Baby og synes den er helt fantastisk.

Det er endnu ikke lykkedes mig at finde dem i DK! Har du et bud?

På forhånd tak.

Bedste hilsner

Liselotte

 

SVAR

Kære Liselotte

Tak for dit spørgsmål om usødet økologisk frugtsaft.

Og tusind tak for de fine ord om min bog BABY – 100% naturlig uden tilsætning, det er jeg virkelig glad for.

Ferskensaft og abrikossaft i usødet økologisk version findes bl.a. fra producenten Organic Village.

Bemærk, at de findes i både 200 ml og 1 liter. Du kan sagtens fryse en del af saften ned.

Der er ikke så mange forhandlere i Danmark, men de findes. Du kan f.eks. købe det hos online-helse.dk.

Du kan se hele sortimentet af økologisk frugtsaft hos Online Helse her.

Opdatering april 2016: Det viste sig, at Online Helse ikke havde produkterne på lager, selv om de var på deres hjemmeside.
Der er pt. ikke nogen dansk forhandler af usødet økologisk fersken- og abrikossaft.
Produkterne kan købes på udenlandske webshops.

Du kan give dit barn abrikossaft og ferskensaft fra 5-6 måneders alderen. Det kan fint gives fortyndet med vand i en lille kop, så barnet så småt træner den svære kunst at drikke af kop.

Optagelsen af jern fremmes af C-vitamin, som dit barn kan få fra frugt og grøntsager samt 100 % rene frugt- og grøntsagssafter.
Jernet fra korn optages bedre, hvis dit barn samtidig får frugter eller frugtsaft.

Du kan også sagtens give dit lille barn andre typer saft, f.eks. gulerodssaft, pæresaft, blåbærsaft og æblemost. Variation er rigtig godt.

Jeg anbefaler at vælge de økologiske varianter og være obs på at være en saft/most i ren form, dvs. uden tilsat sukker. Her skal man læse “det med småt” i indholdsdeklarationen.

For en god ordens skyld vil jeg lige nævne, at jeg som sædvanligt aldrig får procenter eller lign. for at linke til eller omtale producenter og forhandlere.

Kærligst
Rose

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top