Fredagsbrevkassen uge 13 – 2016: kokosfedt

Kokosfedt

Spørgsmål

Hej Rose.

Vidste du at røde ris nedsætter kolesteroltallet?

Kokosolie er godt til stegning og modvirker demens. Ved du om fedtet sætter sig i blodkarrene?

Knus

L.

Svar

Kære L.

Tak for dine spørgsmål om kolesterol, åreforkalkning, røde ris og kokosfedt / kokosolie.

Du nævner, at røde ris nedsætter kolesteroltallet. Det er korrekt, at røde ris indeholder forskellige slags statiner, bl.a. lovostatin. Disse statiner sænker kolesterolindholdet i blodet. Faktisk indeholder kolesteroldæmpende medicin typisk syntetisk fremstillet lovostatin.

Der er imidlertid en bagside ved røde ris, nemlig at de har et relativt stort indhold af uorganisk arsen, som kædes sammen med øget risiko for kræft. Derfor er det ikke klogt med en overdrevent indtag af røde ris og risprodukter i øvrigt.

Her kan du se en oversigt fra Fødevarestyrelsen over indholdet af uorganisk arsen i forskellige risprodukter. Bemærk, at særlige brune ris/fuldkornsris (herunder røde ris) og riskiks ligger højt.

Du spørger også til sammenhængen mellem kokosolie og åreforkalkning.

Lad os først kigge lidt på kolesterol.

Kolesterol er en udskældt størrelse, og der er mange myter om det stakkels fedtstof. Leveren danner selv 80% af det kolesterol, vi har i blodet. Det er kun de sidste 20%, som tilføres fra kosten, sådan rundt regnet.

Kolesterol er livsnødvendigt, blandt andet for at det sunde fedt kan komme ud til cellerne, for at danne D-vitamin og galdesyre og for at transportere fedt fra blodet til leveren. Både mættet fedt (smør osv.) og kolesterol er i øvrigt også nødvendige, for at hjernen og hormonsystemet fungerer, som det skal.

Kolesteroltallet er ikke nogen særlig god indikator for risikoen for hjertekarsygdomme.

Kort fortalt gælder det om at have sundt kolesterol (HDL) i passende mængde og ikke for meget dårligt kolesterol (LDL) – så mindskes risikoen for åreforkalkning.

LDL er kun skadeligt, hvis det bliver harsk, enten ved stegning eller i kroppen under påvirkning fra frie radikaler. Det undgår du ved at leve sundt, spise frugt og grønt, få motion, undgå rygning, ikke stresse for meget og få tilpas med omega-3, olivenolie og andre sunde fedtstoffer.

Til gengæld bør du spise så lidt som muligt af dellefedt og hurtige kulhydrater fra sukker og raffineret korn. Især transfedtsyrer bør helt undgås. For meget hvid mad skaber nemlig knas med insulinniveauet i leveren, og så går der kuk i fedtsyretransporten.

Noget tyder på, at indtag af kokosolie kan øge mængden af det gode kolesterol (HDL).

For at LDL kan skabe åreforkalkning, skal proteinstoffet ApoB være til stede. Kokosfedt øger ikke mængden af ApoB.

Hvis du får for meget mættet fedt, kan det spærre pladsen for de essentielle fedtsyrer. Det kan også give øget vægt, hvis du spiser mere, end du har brug for.

Du kan læse mere i dette spændende indlæg, hvor konklusionen bl.a. er:

”Overall, the literature does not offer much support for the idea that long term saturated fat intake has a significant effect on the concentration of blood cholesterol in humans. If it’s a factor at all, it must be rather weak.”

Det er vigtigt at forstå, at der er stor forskel på mættet fedt.

Kokosolie består af over 90 % mættet vægt. Det interessante er dog, at omkring 80 % af det mættede fedt i kokosolie er korte- og mellemlange fedtsyrer, dvs. den type mættet fedt, der er nemmest for kroppen at forbrænde og omsætte.

For at det mættede fedt skal omsættes godt, er det nødvendigt at få tilstrækkeligt med flerumættede fedtsyrer. Det får man fra fiskeolie i tiptop kvalitet.

I de befolkningsgrupper, hvor det primære indtag af fedt består af uraffineret kokosolie, ser man ikke øget tendens til hjertekarproblemer og højt kolesterol.

Læs f.eks. denne artikel del 1 og del 2 for uddybning og links.

Kokosolie er pga. sit høje indhold af mættet fedt meget velegnet til stegning, modsat f.eks. oliven- og rapsolie, der kun tåler blid opvarmning.

Kokosfedt indeholder også laurinsyre, som virker svampe-, virus- og bakteriedræbende.

Derimod fraråder jeg mættet fedt i dårligt kvalitet, f.eks. fra konventionelle animalske produkter fra korn- og sojafodrede dyr, raffinerede olier, margarine, færdigmad, junkfood osv.

Økologisk smør, særligt sommersmør (hvor dyrene går på græs) er også en god kilde til sundt mættet fedt.

Bemærk, at overvægt og åreforkalkning især skyldes overforbrug af sukker, slik, sodavand, hvidt brød, ris og pasta samt færdigmad og fedt i dårlig kvalitet, kombineret med stresset livsstil, manglende motion og eventuel overspisning og rygning.

Sundt fedt i tilpasse mængder er derimod med til at holde dig sund, rask og slank, blandt andet fordi det øger forbrændingen. Mangel på sundt fedt kan faktisk blokere for vægttab, blandt andet fordi hormonsystemet påvirkes negativt.

Du kan derfor trygt og med fordel bruge uraffineret jomfrukokosolie i den daglige madlavning, særligt til stegning, men også i andre sammenhænge.

Kærligst

Rose

PS
Hvis du vil vide mere om sundt fedt? Har du styr på, præcist hvilken slags fedt du og dit barn bør spise hver dag?
Få svar på det hele med de praktiske anbefalinger, tips og familievenlige opskrifter i min e-guide: Fedt nok – hele livet!

Forestil dig …

• at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
• at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
• at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
• at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.