skip to Main Content

Kemi i dåsen! Bisphenol A i dåsemad

Kemi I Dåsen! Bisphenol A I Dåsemad

For tiden er dåser og deres indehold af Bisphenol A (BPA) hot stuff i medierne.
Men vidste du, at der findes mange andre bisphenoler end lige BPA?
Hvad er egentlig problemet med bisphenolerne?
Og hvad betyder det for mig som almindelig forbruger?
Det får du svar på i dette blogindlæg.

 

Update juni 2016: 
Irmas økologiske dåser, Änglamarks dåser og 365 dåser fra Fakta er nu uden bishpenoler.
Ikke kun BPA, men alle bisphenoler.
Så sejt af Coop!

 

En problematisk familie

BPA har en masse kusiner og fætre; BPS, BPB osv osv. Der er ikke noget, der tyder på, at de skulle være sikre alternativer. Det kan du læse mere om her i en artikel fra Ingeniøren.  Der er ikke specifikke regler for de andre bisphenoler ifht. fødevarer.

De andre bisphenoler mistænkes altså for at være (mindst) lige så problematiske som BPA.

Derfor er det ikke i sig selv en garanti for særlig meget, at et produkt er fri for BPA, selv om det er et fint skridt på vejen.

Det interessante er, hvis produktet (f.eks. en dåse) er 100 % fri for alle typer bisphenoler. Ikke kun i henhold til evt. grænseværdier, men simpelthen helt fri for alle typer bisphenoler.

Her er man nødt til at have en skriftlig garanti og gerne også dokumentation fra producenten. Det har jeg endnu ikke set.

 

Derfor er bisphenoler skadelige

BPA blev faktisk udviklet i et forsøg på et efterligne østrogen. Så det er ikke overraskende, at BPA og andre bisphenoler er hormonforstyrrende.

Nyere forskning viser, at BPA har lavdosiseffekt, dvs. er skadeligt i selv ultrasmå doser. Det tolerable daglige indtag for bisphenoler er derfor alt for højt. Læs evt. mere her på DTU’s hjemmeside i deres kommentar til de senest reviderede grænseværdier.

Det betyder f.eks., at gravide højt-eksponerede ikke er tilstrækkeligt beskyttede mod BPA.

 

Hvor findes bisphenoler?

Bisphenoler findes typisk på indersiden af konserversdåser og indersiden af låg.

De færreste er klar over, at kasseboner kan have et temmelig højt indhold af BPA og andre bispheonoler. En undersøgelse viser, at 19-47 % af BPA’en bliver på huden efter håndvask efter kontakt med kasseboner.

 

Illustration: Center for Hormonforstyrrende Stoffer

Illustration: Center for Hormonforstyrrende Stoffer

 

Men det er jo så lidt … ?

Selv om vi taler om små mængder er det vigtigt at forstå, at også små mængder kan gøre stor skade.
Det er særlig interessant i forhold til fostre og børn.

Et barn udsættes for store mængder hormonforstyrrende stoffer sammenlignet med de mængder hormoner, barnet selv danner. 
Hormoner findes i bittesmå mængder i kroppen og er meget potente.

Et barn udsættes for 13 pmol BPA dagligt.
Til sammenligning danner et barn på 6 år 1-10 pmol østrogen dagligt. Tallet er snarere 1 end 10.

Og så er 13 pmol jo lige pludselig meget. Alt for meget.

Der produceres årligt 4,6 millioner ton BPA (2012) på verdensplan.

 

Så hvad gør vi nu?

Mine anbefalinger til dig er:

  • Undgå dåsemad – undtagen Irmas øko, Änglamark og 365 fra Fakta.
  • Undgå, at fødevarer på glas er i kontakt med lågets inderside
  • Undgå så vidt muligt at røre ved kasseboner
  • Lad ikke dit barn røre, lege med eller sutte på kasseboner
  • Vask hænder grundigt efter kontakt med kasseboner

 

Alternativer til dåsemad

Der er heldigvis mange gode alternativer til dåsemad!

Jeg anbefaler, ikke overraskende, at du vælger de økologiske varianter.

  • Bønner og kikærter: På karton, f.eks. fra Levevis (Dansk Supermarked). Eller kog dem selv – de kan fint fryses. Husk at iblødsætte dem først.
  • Fisk: Frisk, på glas (sild), frossen eller i plastemballage (torskerogn, makrel i tomat), ofte set i Rema1000. Fiskekonserves fra Amanda Seafoods er også uden bisphenoler! Det fås i de fleste supermarkeder.
  • Frugt: Frisk, på glas (f.eks. Änglamark) eller frost.
  • Grøntsager: Friske eller fra frost.
  • Majs: Friske eller fra frost.
  • Kokosmælk/-fløde: Irmas økologiske kokosmælk på dåse er uden bisphenoler – hurra! Alternativt kan du vælge kokosmælk på karton, f.eks. fra Santa Maria extra creamy (ikke øko) eller Dr. Martins (øko). I visse retter fungerer Biona creamed coconut på karton også fint. Eller lav selv kokosmælk af kokosmel, der overhældes med kogende vand og presses gennem et klæde.
  • Tomat: Mosede tomater på glas, f.eks. fra Urtekram.

Som tommelfingerregel vil jeg foretrække ikke-økologiske produkter på f.eks. karton eller glas for for økologisk produkter på dåse.

Der burde ikke være fluorstoffer i karton til fødevarer, f.eks. mælkekartoner.

Bed gerne dit lokale supermarked om at tage de produkter i sortiment, som du savner i dåsefri version.

 

kemikokken

 

Hvis du vil vide mere

Hvis du gerne vil vide mere om hormonforstyrrende stoffer, vil jeg anbefale dig disse to e-guides:

Hormonforstyrrende stoffer i din hverdag

Nyeste viden om hormonforstyrrende stoffer

Hvis du gerne vil undgå kemi i din mad, så tjek denne e-guide:

God kemi i dit køkken

This Post Has 15 Comments
  1. Både Sæby fiskeindustri og Amanda Seafoods oplyser, at der ingen Bisphenoler er i deres dåser. Sæby fiskeindustri får sine dåser fra Frankrig, hvor Bisphenoler er forbudt. Værd at undersøge nærmere? Mange småbørns forældre ville sikkert ånde lettet op, hvis man med god samvittighed kunne give sine børn fiskeorodukterne.

    1. @Iben – tak for din kommentar. Jeg har selv kontaktet Amanda Seafoods og fået bekræftet, at deres produkter er uden bisphenoler, som de har kendskab til. Jeg har nu tilføjet dem oversigten. Jeg vil også kontakte Sæby fiskeindustri og høre dem ad. Min erfaring siger mig, at det er sikrest, at jeg selv spørger dem og får et skriftligt svar så jeg ved helt præcist, hvad de har udtalt sig om.
      Kærligst
      Rose

      1. PS Umiddelbart ser det ud til, at det ikke er alle bisphenoler, som er forbudt i fødevareemballage i Frankrig, kun BPA. Men det må lige undersøges nærmere.
        Kærligst
        R.

  2. Hakkede tomater på karton fra Änglemark.

    Flåede tomater på glas fra Årstiderne.

    Tomatpure på glas fra Urtekram.

    🙂

    1. @Anja, nej, det er de faktisk ikke. Dåser til krydderier behøver ikke indvendig (bishpenolholdig) lak, sådan som dåser med flydende fødevarer gør.
      Jeg anbefaler dog for en sikkerheds skyld at opbevarer krydderier i glas i et lukket skab. Dåserne er typisk af metallegeringer, som kan afsmitte, hvis de bliver fugtige.
      Kærligst
      Rose

  3. Hej. Er det papir eller tryksværte på kassebonen, der er problemet? Har overtaget nogle ubrugte ruller papir man typisk bruger til en gammeldags regnemaskine og har ladet mine børn tegne på det, men bliver nu nervøs for om det er skadeligt. Vh Louise

  4. Hej. Rigtig god Info. Kan ikke genkende at man kan få makrel i tomat i plastemballage, er der nogen der kender mærket? Kan der ikke også være bispernoler i plast, for så er man vel lige vidt? Vh Jonas

    1. @Jonas, det kan du f.eks. fra mærkerne Larsens og Bornholms samt produktet “Frokost fisk”.
      Bemærk opdateringen: Fiskekonserves fra Amanda Seafoods er også uden bisphenoler! Det fås i de fleste supermarkeder.
      Der er mig bekendt ikke bishpenoler i den type plastemballage til fødevarer.
      Kærligst
      Rose

  5. Hej Rose. Vil det sige, at du selv spiser fisk på dåse, fra amanda seafood med god samvittighed? Jeg har læst, på taenk.dk at amanda makrel på dåse, ikke indholder bisphenoler. Så jeg gik ud fra, hvis deres dåse makrel ikke indholder bisphenoler, så gør deres andre dåser heller ikke. Derfor er jeg begyndt, at købe deres torskelever på dåse, men jeg spiser det med dårlig samvittighed, fordi jeg er usikker. Er det så 101% sikkert at deres dåser ikke indholder bisphenoler, når de har tortalt dig det? Jeg mener kan vi tage deres ord for gode? Og hvorfor så ikke bare skrive det klart og tydeligt på deres dåser, så de kan gøre det nemmere for forbrugerne? Og på den måde ville de nok også sælge mere! Det er jo dumt. På forhånd tak.

    1. @Hussein – tak for din kommentar. Jeg er ikke selv helt personligt så vild med smagen af fisk på dåse.
      Jeg stoler som udgangspunkt på producenternes oplysninger, hvis vores korrespondance tyder på en seriøsitet og grundighed fra firmaets side. Jeg har en ret god erfaring her.

      Vi kan selvfølgelig ikke gardere os imod evt. producenter, som decideret skulle tale usandt. Men det ville være en stor risiko for dem at løbe.

      Producenterne udvælger nøje, hvordan de vil markedsføre deres produkter. Jeg tænker derfor, at det vil være oplagt, at du retter henvendelse til producenten direkte med dine tanker om deres markedsføring.
      Kærligst
      Rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Back To Top