Kemi i dåsen! Bisphenol A i dåsemad

For tiden er dåser og deres indehold af Bisphenol A (BPA) hot stuff i medierne.
Men vidste du, at der findes mange andre bisphenoler end lige BPA?
Hvad er egentlig problemet med bisphenolerne?
Og hvad betyder det for mig som almindelig forbruger?
Det får du svar på i dette blogindlæg.

 

Update juni 2016: 
Irmas økologiske dåser, Änglamarks dåser og 365 dåser fra Fakta er nu uden bishpenoler.
Ikke kun BPA, men alle bisphenoler.
Så sejt af Coop!

 

En problematisk familie

BPA har en masse kusiner og fætre; BPS, BPB osv osv. Der er ikke noget, der tyder på, at de skulle være sikre alternativer. Det kan du læse mere om her i en artikel fra Ingeniøren.  Der er ikke specifikke regler for de andre bisphenoler ifht. fødevarer.

De andre bisphenoler mistænkes altså for at være (mindst) lige så problematiske som BPA.

Derfor er det ikke i sig selv en garanti for særlig meget, at et produkt er fri for BPA, selv om det er et fint skridt på vejen.

Det interessante er, hvis produktet (f.eks. en dåse) er 100 % fri for alle typer bisphenoler. Ikke kun i henhold til evt. grænseværdier, men simpelthen helt fri for alle typer bisphenoler.

Her er man nødt til at have en skriftlig garanti og gerne også dokumentation fra producenten. Det har jeg endnu ikke set.

 

Derfor er bisphenoler skadelige

BPA blev faktisk udviklet i et forsøg på et efterligne østrogen. Så det er ikke overraskende, at BPA og andre bisphenoler er hormonforstyrrende.

Nyere forskning viser, at BPA har lavdosiseffekt, dvs. er skadeligt i selv ultrasmå doser. Det tolerable daglige indtag for bisphenoler er derfor alt for højt. Læs evt. mere her på DTU’s hjemmeside i deres kommentar til de senest reviderede grænseværdier.

Det betyder f.eks., at gravide højt-eksponerede ikke er tilstrækkeligt beskyttede mod BPA.

 

Hvor findes bisphenoler?

Bisphenoler findes typisk på indersiden af konserversdåser og indersiden af låg.

De færreste er klar over, at kasseboner kan have et temmelig højt indhold af BPA og andre bispheonoler. En undersøgelse viser, at 19-47 % af BPA’en bliver på huden efter håndvask efter kontakt med kasseboner.

 

 

Men det er jo så lidt … ?

Selv om vi taler om små mængder er det vigtigt at forstå, at også små mængder kan gøre stor skade.
Det er særlig interessant i forhold til fostre og børn.

Et barn udsættes for store mængder hormonforstyrrende stoffer sammenlignet med de mængder hormoner, barnet selv danner. 
Hormoner findes i bittesmå mængder i kroppen og er meget potente.

Et barn udsættes for 13 pmol BPA dagligt.
Til sammenligning danner et barn på 6 år 1-10 pmol østrogen dagligt. Tallet er snarere 1 end 10.

Og så er 13 pmol jo lige pludselig meget. Alt for meget.

Der produceres årligt 4,6 millioner ton BPA (2012) på verdensplan.

 

Så hvad gør vi nu?

Mine anbefalinger til dig er:

• Undgå dåsemad – undtagen Irmas øko, Änglamark og 365 fra Fakta.
• Undgå, at fødevarer på glas er i kontakt med lågets inderside
• Undgå så vidt muligt at røre ved kasseboner
• Lad ikke dit barn røre, lege med eller sutte på kasseboner
• Vask hænder grundigt efter kontakt med kasseboner

 

Alternativer til dåsemad

Der er heldigvis mange gode alternativer til dåsemad!

Jeg anbefaler, ikke overraskende, at du vælger de økologiske varianter.

• Bønner og kikærter: På karton, f.eks. fra Levevis (Dansk Supermarked). Eller kog dem selv – de kan fint fryses. Husk at iblødsætte dem først.
• Fisk: Frisk, på glas (sild), frossen eller i plastemballage (torskerogn, makrel i tomat), ofte set i Rema1000. Fiskekonserves fra Amanda Seafoods er også uden bisphenoler! Det fås i de fleste supermarkeder.
• Frugt: Frisk, på glas (f.eks. Änglamark) eller frost.
• Grøntsager: Friske eller fra frost.
• Majs: Friske eller fra frost.
• Kokosmælk/-fløde: Irmas økologiske kokosmælk på dåse er uden bisphenoler – hurra! Alternativt kan du vælge kokosmælk på karton, f.eks. fra Santa Maria extra creamy (ikke øko) eller Dr. Martins (øko). I visse retter fungerer Biona creamed coconut på karton også fint. Eller lav selv kokosmælk af kokosmel, der overhældes med kogende vand og presses gennem et klæde.
• Tomat: Mosede tomater på glas, f.eks. fra Urtekram.

Som tommelfingerregel vil jeg foretrække ikke-økologiske produkter på f.eks. karton eller glas for for økologisk produkter på dåse.

Der burde ikke være fluorstoffer i karton til fødevarer, f.eks. mælkekartoner.

Bed gerne dit lokale supermarked om at tage de produkter i sortiment, som du savner i dåsefri version.

 

 

Hvis du vil vide mere

Hvis du gerne vil vide mere om hormonforstyrrende stoffer, vil jeg anbefale dig disse to e-guides:

Hormonforstyrrende stoffer i din hverdag

Nyeste viden om hormonforstyrrende stoffer

Hvis du gerne vil undgå kemi i din mad, så tjek denne e-guide:

God kemi i dit køkken

Forestil dig …

• at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
• at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
• at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
• at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.