skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 32 – 2015

Fredagsbrevkassen Uge 32 – 2015

SPØRGSMÅL

Kære Rose
Jeg vil gerne spørge dig til råds om tilskud af calcium/magnesium.

Du skriver i din første bog, Baby s. 137, at børn bør gives tilskud af calcium/magnesium.

Du skriver også, at kalk i form af calciumcarbonat kan være svær for organismen at optage. Samtidig anbefaler du Dolomit, som netop indeholder kalk i form af calciumcarbonat.

Hvorfor ikke anbefale Calcium/magnesium Citrat (f.eks. fra Solaray, som laver Cal-Mag 1:1 Citrat)?

Jeg håber du kan hjælpe.

Kh. Signe

SVAR

Kære Signe

Tak for dit spørgsmål om tilskud af calcium (kalk) og magnesium til børn for at sikre stærke knogler.

I de fleste kosttilskud er calcium i den form, der er sværest at optage, nemlig calciumcarbonat. Det er individuelt, hvor godt man optager calciumcarbonat, og man ved ikke nok om, hvordan børn optager det. Calcium i formerne citrat, amino acid chelate og orotate optages nemmere.

Optagelsen af calcium fremmes af D-vitamin og magnesium og hæmmes af sodavand samt fytin fra brød og korn. I min e-guide ”Farvel, fytin!” kan du læse meget mere om, hvordan du reducerer fytin. For meget fosfor (fra junkfood og færdigmad) kan give mangel på calcium. Vær opmærksom på, at også kød, fisk, æg og korn indeholder meget fosfor. Et stort indtag af kød kan derfor øge behovet for calcium.

Det er også rigtigt, at produktet Cal-mag 1:1 Citrat fra Solaray indeholder calcium i en form, som er lettere at optage end calciumcarbonat.

Det er derfor et rigtig udmærket produkt, som jeg normalt anbefaler. Når jeg ikke nævner den i min bog BABY, skyldes det, at der er tale om kapsler. Bogen BABY er jo målrettet babyer 0-12 måneder. Man er derfor nødt til at åbne kapslen og drysse indholdet ud på/i maden. Men netop indholdet af dette produkt har en ret syrlig markant smag. Så i praksis vil der være meget få babyer, som vil acceptere smagen. Men man kan selvfølgelig godt gøre forsøget.

Desuden er et forhold på ca. 2:1 mellem calcium og magnesium passende til (mindre) børn – hvor det er 1:1 i Cal-mag fra Solaray.

Når jeg nævner f.eks. Dolomit i BABY, er det for at give et bud på et produkt, som de fleste kan skaffe rimelig nemt. Det er en slags ”bedre end ingenting”-forslag, da jeg lægger stor vægt på, at mine anbefalinger også skal inkludere det, som er praktisk anvendeligt og ikke for kompliceret.

Nogle børn har behov for tilskud af calcium og magnesium. Det er mest aktuelt, hvis dit barn ikke spiser (så mange) mælkeprodukter. Personligt anser jeg det for mere optimalt med en sund, varieret kost og drikke samt nøje udvalgte kosttilskud end en mere ensidig dagsmenu med op til en halv liter mælkeprodukter dagligt.

Magnesium er en forudsætning for, at calcium kan bygges ind i knoglerne. Du kan enten vælge at give magnesium og calcium hver for sig eller samlet i ét produkt.

Jeg har lavet nogle nye konkrete anbefalinger omkring tilskud af calcium og magnesium til børn 1-12 år. Anbefalingerne er opdelt efter alder og i forhold til kost. Jeg tager også hensyn til behov og overskud i hverdagen, så der er flere modeller.

Du finder anbefalingerne i min nye bog Dit sunde barn – sådan! Den kan købes eller lånes på biblioteket. Endelig kan du downloade den som e-bog inde på min inspirationsportal Grøn Stue.

Hvis du gerne vil fordybe dig i, hvordan du sikrer dig selv og dit barn stærke knogler, vil jeg anbefale min e-guide Stærke knogler hele livet.
Det handler nemlig om meget mere end kalk (calcium).

Jeg håber, at mit svar har bragt både afklaring og inspiration.

Kærligst
Rose

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has 4 Comments
  1. Rose, vil gerne følge anbefalingerne om at give Okinawa Koral Kalk (enten fra Natur Drogeriet eller Solaray) til to årige men blev mindet på at det kommer fra Japan. Skal vi være bekymret mht forurening og giftstoffer?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top