skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 35 – 2013

SPØRGSMÅL

Hej Rose,

Først tak for en supergod side! Rart med et fristed for alle tilsætningsstoffer og parabener.

Vi er det i dilemma at vores datter ikke er glad for madpakken, hun har med i børnehaven. Vi har snart prøvet alt.. Hun får som regel rugbrød, knækbrød, en lille yoghurt, agurk, peberfrugt, en fiskefrikadelle (som hun elsker) og nogle gange en pizzasnegl eller pølsehorn med. Vi har prøvet at give meget mindre med med det resultat at så er madpakken nærmest hel, når vi henter. Hun spiser som regel yoghurten, knækbrødet og lidt grønt. Hvis der er kød i spiser hun også dette.

Vi har prøvet mindre mad. Boller. Sandwich. Pastasalat. etc. men uanset hvad levnes det. Hun påstår det bliver tørt. Hun har aldrig været glad for brød kun knækbrød. Pålæg spiser hun kun salami eller leverpostej. Og det er ikke fordi vi ikke har prøvet …

Så gode idéer modtages med kyshånd!

Mvh Melanie

 

SVAR

Kære Melanie

Tak for dit spørgsmål ang. inspiration til madpakken til dit barn. Og tak for de fine ord; det glæder mig, at du trives her i mit ”univers”.

Jeg kender godt til at have et kræsent barn, og jeg forstår udmærketfrustrationen!

Børn har jo deres præferencer, og da det er så forskelligt, er det ikke sikkert, at hun vil synes om mine forslag – men det er da værd at prøve.

 

Det handler i høj grad også om, hvad hun samlet set spiser i løbet af en dag og en uge. Så hvis hun spiser sundt og varieret til morgenmad og når hun kommer hjem fra børnehaven, så gør det måske ikke så meget, at der ikke er den store variation eller appetit på madpakken.

Nogen gange hjælper det, hvis barnet inddrages i at lave madpakken. Det kan man typisk gøre om eftermiddagen, når der er bedre tid end om morgenen. Spørg hende, hvad hun har lyst til at spise. Læg mærke til, hvad hun spiser om eftermiddagen/aftenen.

Det gør for så vidt ikke så meget, at hun ikke er vild med (rug?)brød. Det er jo bare noget, vi spiser her i lille Danmark. Det er vigtigt, at hun får nok sundt fedt – så hvis du kan inkludere nødder, frø, mandler og kerner i madpakken, ville det være fint. Vær obs på, at hun er stor nok til at tygge nødder m.m. uden at få dem galt i halsen.

Eksperimentér med konsistensen. Nogle børn er meget ”konsistenskræsne” og/eller temperaturkræsne. Og det kunne godt tyde på det her.

Måske skal der noget god dip til, så det hele ikke opleves som en tør omgang. Hummus, bønnemos, avocado, yoghurtdressing, tahindressing, mandelsmør eller hvad hun nu synes om.
Hvis hun er glad for frikadeller, kan du overveje at putte fintrevne/blendede grøntsager i farsen.
Hvordan med klatkager eller pandekager? – som man i øvrigt kan komme blendet spinat eller andre grøntsager i, og masser af sundt fedt.
Måske du vil have glæde af at læse Lone Spliids bog ”KRÆS – førstehjælp til familier med kræsne børn”. Du kan se min anmeldelse af den her.

Jeg vil varmt anbefale dig min e-bog DEN SUNDE MADPAKKE.
Dér vil du finde et væld af inspiration og opskrifter.

Du kan downloade madpakke-ebogen på GRØN STUE.  Du får bl.a. adgang derinde til ALLE mine e-guides og e-bøger.

 

KH Rose

 

PS. Lige nu kan du komme en hel måned gratis på Grøn Stue, hvis du køber min bog BABY på denne kampagneside. Du får bogen til rabatpris, og der er indbygget donation til Børns Vilkår.
Tilbuddet gælder kun til og med på søndag d. 1. september 2013.

 

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has 2 Comments
  1. Jeg vil også meget gerne sende en varm anbefaling efter Sund mad i kassen. Fyldt med super god inspiration og meget let at gå til. Mange af min datters yndlingsting i madkassen kommer der fra. Kh Karina 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top