Fredagsbrevkassen uge 8 – 2014
SPØRGSMÅL
Hej Rose P.
Jeg læste en artikel du har skrevet om at rengøring er vigtig, og at det ikke er smart at bruge en fugtig klud. Da det så ryger i vores vand.
Men du skriver så køkkenrulle, så tænker jeg på hvor mange træer ryger der så på det?
– Kan der ikke bruges andet??
Kærligst
A
SVAR
Kære A
Tak for dit spørgsmål angående miljøvenlig rengøring. Jeg forstår fuldt ud bekymringen for miljøet i forhold til brug-og-smid-væk af klude til rengøring.
Men faktisk er det netop for at skåne vandmiljøet, at man bør tørre støv af på overflader, f.eks. fjernsynet, med engangsklude, som derefter smides i skraldespanden. Alternativet med en stofklud, der skylles op, betyder jo netop, at alt skidtet havner i afløbet og i sidste instans i vandmiljøet. Og der er, som du er inde på, så meget potentiel skadelig kemi i husstøv pga. afgasning fra indeklimaet, at dette ikke bør komme i afløbet.
Det er muligt at købe f.eks. svanemærket køkkenrulle i de fleste supermarkeder. Jeg anbefaler at vælge svanemærket køkkenrulle og toiletpapir, som er fremstillet af NY papirmasse, ikke af genbrugsmasse. Det kan man faktisk godt få, f.eks. Lambi svanemærket og Irmas blå/grå stribe.
Årsagen er, at det er vanskeligt at kontrollere, hvilke kemikalier, der havner i den store gryde med genbrugsmassen. Det miljøvenlige køkkenrulle og toiletpapir af genbrugsmasse kan altså potentielt indeholde en masse skadelig kemi, som ikke bør komme i kontakt med sart hud, fødevarer og lign.
Svanemærket køkkenrulle og toiletpapir er netop fremstillet af træmasse af bæredygtig skovdrift.
Til øvrig rengøring kan du med fordel bruge mikrofiberklude, det er et meget grønt og bæredygtigt valg.
Hvis du vil have flere praktiske grønne fif til husholdningen, vil jeg anbefale min e-guide ”Den Lille Grønne til Hus og Hjem” – et praktisk opslagsværk med alt mellem himmel og jord til hus og hjem.
KH Rose
PS
Top Ti til God Kemi er månedens tema på Grøn Stue her i februar.
Har du fået din plakat?
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.
Vil lige tilføje, at Lidl har svanemærket køkkenrulle (og toiletpapir) – forskellige slags med hhv. genbrugspapir og ny papirmasse til gode priser.
@Malene: Tak – godt tip! Kh Rose
Jeg lærte engang af en kvinde at tørre mit toilet af med køkkenrulle/toiletpapir duppet med sprit for bedre at fjerne støv – og selvklart bakterier.
Og så tænker jeg, er sprit skidt til støvfjernelse i resten af huset?
Dampene er jo naturligvis ikke gode for hjernen, men under samtidig udluftning?
Og tak for at uddybe hvorfor køkkenrullen frem for klud.
Hej Rose.
Jeg synes ikke, at det lyder særlig miljøvenligt at tørre støv af med køkkenrulle, heller ikke selv om den er svanemærket. Hvad er der blevet af den gode gamle støveklud? Ellers kan man jo også støvsuge støvet væk.
Mvh Bodil
@Bodil – støvkluden skal jo rengøres, ellers er det egentlig bare at “tvære støvet rundt” og sprede evt. bakterier. Mikrofiberklude er et miljøvenligt alternativ til en del rengøring. Det forklarer jeg nærmere i månedens tema “Top Ti til God Kemi”. Det er ikke alle overflader, som er oplagte til støvsugning. Køkkenrulle (eller miljømærkede vådservietter!) er derfor det mest miljøvenlige valg til f.eks. fjernbetjening, fjernsyn, computer og andre overflader, som ikke lige lader sig støvsuge.
KH Rose
@Sigrid – sprit hører primært til på hospitaler. Man kan komme virkelig langt derhjemme med sæbe og kogende vand.
Læs denne supergode artikel:
http://mkittekat.dk/?p=408
KH Rose