skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 32 – 2013

SPØRGSMÅL

Hejsa Rose.

Vi sidder og prøver at finde hoved og hale på de forskellige fiskeolier.

Og er faldet over et produkt der hedder ZinZino Balanceoil.

Er det noget du kender til. og i så fald, er det noget du vil anbefale eller skal vi holde os fra dette produkt?

Rasmus

 

SVAR

Kære Rasmus

Tak for dit spørgsmål om fiskeolier. Jeg forstår godt, at det kan være svært at hitte rundt i!

Jeg kan desværre ikke finde nærmere præcis info om olien, heriblandt noget om harkshed, totoxtal, indhold af miljøgifte, bæredygtighed og produktionsforhold. Så vidt jeg kan læse mig til, er det en fiskeolie, som er tilsat olivenolie.
Det er en rigtig god idé at få oliveolie i god kvalitet hver dag, dvs. koldpresset uraffineret økologisk jomfruolivenolie. Men den behøver ikke nødvendigvis at være sammenblandet med fiskeolie.

Min anbefaling er derfor fortsat at vælge f.eks. Nordic Naturals olier, nærmere bestemt den, der bare hedder Omega-3, eller Green Pasture. Jeg har ingen økonomiske interesser, procenter eller lign. i forhold til de produkter, jeg anbefaler.

Nordic Naturals olier fremstilles efter en særlig patenteret produktionsmetode, hvor produktionsforholdene holdes helt iltfri, blandt andet ved at beskytte med nitrogen. Temperaturen, tilsætning af kemikalier, molekylær destillation og andre tekniske forhold har også betydning i produktionsfasen. Det er en af de væsentligste grunde til, at jeg anbefaler Nordic Naturals olier. Og for øvrigt også en vigtig grund til, at Nordic Naturals fiskeolie ikke har den der fiskesmag og/eller klamme fiskebøvser.

Derudover er fangsten bæredygtig og – nok så vigtigt – olierne er meget rene, altså med så lidt miljøgifte som muligt. Endelig er de meget koncentrerede, så indholdet af EPA og DHA bliver så højt som muligt pr. dagsdosis. På den måde får du færrest mulige miljøgifte pr. dagsdosis og meget reelt indhold for pengene.

Der er således rigtig mange faktorer at tage højde for, når man vurderer et fiskeolieprodukt.

 

KH Rose

 
PS. Vidste du, at du som medlem af Grøn Stue får adgang til et kæmpe online bibliotek med tilhørende søgefunktion og alle mine e-guides og e-bøger? På den måde kan du nemt og hurtigt finde den information, du har brug for, f.eks. min e-guide om sundt fedt og kosttilskud til hele familien. Og hvis du er i tvivl, har du ubegrænset adgang til personlig rådgivning hos mig og andre eksperter i brevkasserne i medlemsforum. Der er som regel svar fra dag til dag.
Tjek alle dine medlemsfordele her!

 

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has 2 Comments
  1. Hej Rose.

    Nordic Naturals Cod liver oil har været udsolgt og i restordre i 2 måneder nu – og forretningerne har endnu ikke fået tilbagemelding om hvornår den kommer i butikkerne igen.

    Hvad vil du anbefale som det bedste alternativ? Vi bruger din bog slavisk, så jeg er lidt på bar bund ift. min søn på næsten 8 måneder nu.

    mvh
    Emiline

  2. Kære Emiline
    Den kan stadig købes enkelte steder, f.eks. hos helsebasen.dk.
    På Grøn Stue giver jeg personlig rådgivning f.eks. angående kosttilskud. Det kræver, at jeg kender lidt mere til den enkelte.
    KH Rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top