Fredagsbrevkassen uge 29 – 2013: Diarre baby

SPØRGSMÅL: Diarre baby
Min lille 10 ugers dreng har fået Probiotic Panda næsten uge og endelig afføring hvert døgn! Men i dag diarre!! Hvorfor?
SVAR
Kære E
Tak for dit spørgsmål. Jeg forstår frustrationen.
Når børn under 6 måneder får diarré, bør lægen kontaktes, da barnet ikke må få for stort væsketab.
Der kan være mange årsager til, at det lille barn får diarre, så det kan jeg ikke svare entydigt på.
Det kan være en god idé at ”trappe op” langsomt, når man starter på (en ny) probiotika, så den lille mave får god tid til at vænne sig til de nye bakterier. Det kan give oppustethed og lidt løs mave i starten, men det er som oftest harmløst og går over igen. Men nogen er sartere end andre.
En del børn har knas med fordøjelsen pga. små skævheder opstået under fødslen. Det lydler som om, at det har din dreng. Derfor anbefaler jeg, at alle babyer tjekkes af en dygtig og erfaren blid kiropraktor eller kraniosakralterapeut. I min bog BABY finder du navne og kontaktinfo på gode behandlere i hele landet.
Hvis man ammer, kan man selv spise tilskud af probiotika og meget gerne naturlig probiotika fra fermenterede fødevarer, f.eks. mælkesyregærede grøntsager/grøntsagsjuice. Det øger mængden af sunde bakterier i modermælken.
Kh Rose
PS. Vidste du, at som medlem af Grøn Stue kan du stille mig alle de spørgsmål om din og familiens sunde og grønne hverdag, som du orker? Du spørger og får svar, ofte dagen efter, i min brevkasse i medlemsforum.
Men du bliver MEGET mere forkælet på Grøn Stue end dét.
Læs her om dine unikke medlemsfordele!