skip to Main Content

Vigtig ny viden om probiotika tarmsygdomme

Vigtig Ny Viden Om Probiotika Tarmsygdomme

Probiotika tarmsygdomme

Denne artikel er senest opdateret august 2020.

Som du måske har lagt mærke til, har jeg skrevet en del om probiotika (gavnlige mælkesyrebakterier) her og der.
Et spændende felt, som der forskes meget i disse år.

Maja Kirkegaard, ph.d. i miljømedicin og den ene superekspert fra min bog BABY, har lavet en udførlig e-guide om, hvordan probiotika fra særlige fødevarer og evt. kosttilskud kan styrke hele familiens immunforsvar.
Unik og spændende ny viden, som du ikke finder på den måde andre steder – og omsat til brugbar praksis!
Læs mere om guiden her.

E-guiden ligger frit tilgængeligt på Grøn Stue.

 

probiotika tarmsygdomme

Maja Kirkegaard. Foto: Line Thit Klein


I dette blogindlæg får du vigtige og dugfriske opdateringer om probiotika.

Det er relevant for dig og dine, som har en kronisk sygdom, blandt andet alvorlige tarmsygdomme.
Det er også relevant for dig, som tager antibiotika.  

Det handler om en helt særlig bakterier: L. Acidophilus. Ja, den fra A38.

Maja fortæller:

Ny viden om probiotika viser, at nogle særligt sensitive eller kronisk syge patienter ikke har godt af meget store mængder af den type probiotika, der hedder L. acidophilus – den, der bl.a. findes i A38.
Desværre findes der både probiotika-piller med KUN L. acidophilus, og flere mærker med en høj %-del.
Denne type bakterie kan i særlige tilfælde hos meget syge patienter overkolonisere en syg tarm.
Forskningen viser derudover mulighed for resistensproblemer under antibiotikabehandling.

Hvilke mærker indeholder hvad?

  • Bio Kult og Udo’s Choice Hi-Potency Bowel indeholder kun mindre mængder L. acidophilus
  • BioGaia ingen
  • Dicoflor60 ingen
  • BIFOLac ingen
  • hvor imod Symbioflor, Solarays Multidophilus, Lactocare, Udos Super 8, Udos Childrens og Infants Blend desværre store mængder
  • NDS mærker, inkl. classic, Panda og I.L.D. indeholder L. acidophilus, men uvist hvor meget.


Så hvad skal man vælge?

Mælkesyregærede grøntsager er klart det bedste valg!
Man kan give saften til børn, blandet i lidt juice, men mange børn kan faktisk godt lide den syrlige smag ved tilvænning.


Hvis man ønsker at tage et tilskud af probiotika 

Til helt almindelige men lidt skrantende børn og voksne vil Bio Kult være et godt valg, eller nogle af de mærker med kun en smule L. Acidophilus.
Hvis man er kronisk syg patient med problemer i immunforsvaret eller kroniske tarmsygdomme, skal man være varsom med probiotika tilskud generelt, eller i hvertfald sætte sig ordentligt ind i tingene.

Til de gluten og mælkefri: GUTPro Custom Probiotics er helt uden L. acidophilus, og med 8 andre typer, uden gluten og mælk mv, men kan desværre ikke fås i Danmark endnu.

Læs mere her.

Probiotika ved antibiotika

Hvis du er på antibiotikakur, er det ekstra vigtigt at tage probiotika under og efter kuren, da tarmen skal koloniseres af de rigtige tarmbakterier igen.
Blindtarmen er et reservoir for dine egne tarmbakterier, og dette hjælper også med rekoloniseringen efter en antibiotikakur.
Kapsler med probiotiske bakterier kan være en god idé for at give ekstra ”kunstig” hjælp.

Jeg har lavet en omfattende protokol omkring probiotika ved antibiotika.
Der kan du læse alt om, præcis hvilke produkter/typer, du bør tage og i hvilke mængder.
Det er specificeret i hele ni kategorier i forhold til alder.
Jeg forklarer også, hvordan probiotika tages, så det optages korrekt, og hvornår det tages i forhold til indtag af antibiotika.

Du finder det hele i min e-guide Sund Familie med Superfood til Immunforsvaret.

Du får også opskrifter på succes med mælkesyregærede grøntsager “for dummies”.

 

probiotika tarmsygdomme

 

Du finder probiotikaguiden på Grøn Stue, hvor du også kan stille alle de spørgsmål du orker om sundhed og kemi i hverdagen, både til mig og til Maja Kirkegaard – f.eks. hvis du er i tvivl, om den type probiotika du selv eller dit barn tager, nu også er et godt match til netop dig/jer.

Du er velkommen til at dele denne vigtige nye viden ved at linke til dette blogindlæg.
Du kan f.eks. bruge knapperne lige her neden under.
Husk, at der er copyright på alt indhold her på rosemaimonide.com.

This Post Has 4 Comments
  1. Tak for info. Jeg har ellers fået afvide at jeg netop skulle spise NDS fordi det var super gavnligt pga den gigtform jeg har (morbus bectrrew) også kan hænge sammen med morbus chron som er tarmen der er problemer med…. men jeg er lidt forvirret… dvs. det er skidt at spise priobiotica eller er det kun hvis jeg er på antibiotica?

    JAmen så må jeg da hellere stoppe med NDS…

    tak for info…

    1. Hejsa

      Jeg har været på en meget skrap antibiotikakur hvor jeg blev anbefalet at spise NDS Panda 7 mens jeg var på kuren og fortsætte med kuren bagefter. Jeg synes at min mave er blevet mer ustabil end før hvilket er skidt og jeg synes der er megen rumlen og tynd sur afførring. Kan det skyldes den NDS?

      Vh
      Jan

  2. Hej Rose,
    Er der også kommet nye anbefalinger til gluten- og mælkefri? Eller er det trygt at spise de GUTPRO du tidligere har anbefalet? På forhånd tak for svar fra min sensitive mave😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top