skip to Main Content

Update fra flyttekassen

Lige nu sidder jeg for første gang i mit nye kontor i vores nye hus.
Kontoret er ikke særlig stort og heller ikke særlig fancy. Men det er mit, og jeg kan lukke døren (det er nyt!) og jeg har fået internet igen.  Der er udsigt til haven og husets indgang, og den ene væg er med genbrugs-glasruder, så jeg har kig til stue (læs:  uvorne unger ) og brændeovn. Familie og venner har straks døbt det “kommandocentralen” (gad vide hvorfor …).

Til venstre for mig hænger et kæmpe skrummel af en gammel varmepumpe, som skal afmonteres.
Til højre for mig står 12 flyttekasser, som skal pakkes ud.
Foran mig hænger et iturevet nikotingult rullegardin.
Alligevel er jeg kisteglad. Og meget træt!

For det er det vildeste område, vi er landet i! Hav, skov, mark, eng, stisystemer, indkøb, direkte tog til København … det er ren overflod og jeg kan faktisk slet ikke forstå det.

Og selv om det hele roder, og der er 1001 praktiske ting at gøre (nybagt førstegangshusejer!), så er vi grundlæggende helt øre af taknemmelighed over, at det lykkedes. At det var det hele værd at afbryde sommerferien, knokle i 2 1/2 måned, løbe spidsrod mellem bankerne for at finde én (!), som havde tillid til vores projekt (Øv Merkur Bank, jeg er så skuffet over jer!). Så pyt med, at der nærmest ikke er noget badeværelse, at toilettet ligner en skurvogn, at køkkenet er yderst …. sommerhusagtigt … Hey, hvilken overflod overhovedet at HAVE alt det. Og mere til.

Vi oplever så meget hjælp, støtte, kompetente mennesker, venlighed. Jeg er meget rørt og taknemmelig!

Med mand i sofa i eget hus – første dag:

Jeg lærer også, at jeg er lidt af en tryghedsnarkoman. Det er grænseoverskridende at pakke alting ned og omplante alting. Jeg kan godt blive lidt handlingslammet på det praktiske plan. Hele processen med at finde den bedste plads til tingene. Organisering. Åhhh …

Men langsomt, meget langsomt, finder tingene en ny plads og kommer op at køre igen. En sær tryg glæde ved at kunne vaske en portion tøj og hænge det op. Ahhhh.

Det ER en gigantisk stressfaktor at flytte. Hus og have til mor, far og børn – hvor begge forældre arbejder hjemmefra. To klaverer, hårde hvidevarer, gods og guld … flyttemændene måtte køre to gange!

Børnene kræver meget tid og kilometermeget tålmodighed. Den 3-årige er 3 år fra morgen til aften, det er fuld forståeligt, men jeg kunne virkelig godt bruge de der ekstra timer i døgnet lige nu.

Den vildeste gave, som faktisk er den primære årsag til, at vi flyttede nu … den kommer her de næste par dage. Nemlig børenenes skole og børnehave. Mere herom snart!

Så bær over med mig, hvis jeg er længere tid om alting, end jeg plejer.

This Post Has 2 Comments
  1. Hvor spændende 🙂 Vi er også lige flyttet, fra lejlighed til hus. Ahhh. Det er så skønt pludselig at ha’ have, og to etager at boltre sig på.

    Vi endte med 80 flyttekasser, og mange af dem er endnu ikke pakket ud. Det tar’ tid… og mens man er i processen, når man i Ikea, Bauhaus og andre af den slags steder, en milliard gange.

    Stort tillykke med huset !

  2. Søde Rose
    det lyder så skønt for jer og ja at flytte er en af de helt store stress faktorer- også når det er smertefrit og ukompliceret.
    Man river op man ændrer kurs og sted
    Men nøj hvor er det dejligt at få sit eget sted.
    Selvom det er lige præcis 12 år og 1 måned siden at jeg flyttede ind i mit lille gamle hus så husker jeg følelsen af ” at det er mit” 🙂
    At det tog måneder før kasserne var pakket ud og at jeg stdigvæk har steder der ikke er malet det taler vi intet om 😉
    Eller at jeg i dag får stress over al det vedligeholdelse jeg burde går igang med NU 12 år efter. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top