Sommer i Småland …

Også i år fik vi mulighed for at nyde Smålandsk sommer. Duften af svensk skovbund koncentreret i en kantarel sidder stadig i min næse. Desværre havde nogen været ude med svampestøvsugeren på “vores” steder, så høsten i år var … middelmådig. Men vi fik et par gode måltider med kantarel i hovedrollen, og så kan man vel dårligt forlange mere.
Der er jo også fornemmelsen af friskplukkede sprøde blåbær i munden. Lyden af stilhed. Afbrudt af glade hvin fra pigerne, der legede vandkamp (jubiiii, vi havde godt vejr 6 ud af 7 dage) og “jeg skal tiiiiiise”, lige når man har lagt sig på en solrig plet på tæppet på græsset … Bare det at være offline!
Det blev også en anderledes ferie, og vi måtte tage hjem før tid. En ferie præget af forandringer. Store og gode. Vi skal nemlig flytte! Jeg glæder mig til at dele meget mere om det snart her på bloggen.
Her er foreløbig lidt smålandske ferieminder!

Vi kørte med damplokomotiv. Total børnefamilie dér!

Piger på vej

Bemærk den uundværlige svampekurv!

Skovens guld

De to gratier med vandpistolerne
Det både lyder dejligt og ser dejligt ud! Jeg har også selv lige været i skønne Småland (og skrevet et indlæg om det på min blog), dog med kayak i stedet for mand og Bjørn.
Lyden af stilhed er fantastisk!
Tillykke med flytningen! Det lyder skønt : )
Savner sådan vores ture til småland ( samme sted som PR ) men har hverken råd eller tid til det i år.
Hvor ser det skønt ud og dejligt at det ser ud til at planerne falder på plads.
Masser af KH
@Anna, tak, herligt! Ja, den stilhed er anderledes end herhjemme. Mere rolig. Elsker den.
@Henriette, det skal nok komme igen :kram: Vores feriebudget er også sådan cirka 0,- så det er kun fordi vi får lov at låne huset, at det kan lade sig gøre.
Vi HÅBER at det falder på plads. Er stadig ikke helt i hus. Krydser fortsat!
KH Rose
Sender gode vibrationer til jer 🙂