skip to Main Content

Transformations-nytår

Transformationsspil
Jeg er ikke nogen nytårspapegøje. Fis i kasketten på årets sidste dag er ikke min stærke side. Mit nytår har ikke så meget til fælles med hverken Hendes Majestæts nytårstale, serpentiner, rådhusklokker eller krudtrøg.
Jeg kan godt lide en nytårsaften med eftertænksomhed og rum for refleksion. Plus selvfølgelig champagne. Jeg er fan af den stærke manifestationskraft der er i at sætte sig mål for det kommende år – og de næste 5 – og de næste 10 (hov, der er jeg vist lidt bagud!) – formulere dem, skrive dem ned og måske endda sige dem højt, både til sig selv og sågar måske til andre. Det virker!

Nå, men nytåret er for mig også en invitation til transformation. Og nu kommer vi til dagens pointe, vores nytårstradition – i hvert fald de år, det er muligt, og stemningen er til det – nemlig at spille Transformationsspil. Det er noget så sært som et spirituelt brætspil, hvor hver enkelt deltager (2-4, evt. som par) kan arbejde med en livsudfordring, som man selv vælger ved spillets start. Det kan være uhyre lærerigt, øjenåbnende, forbavsende, sjovt, provokerende. Det kan tage mange timer. For mig er det en skøn måde at komme tæt på min partner og mine venner på en kærlig og vedkommende måde.

Man kan købe det hos Bog og Mystik

Jeg ønsker dig og dine og lykkebringende og transformerende nytår!

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has 2 Comments
  1. Fedt med sådan et spil! Det ryger lige på min ønskeseddel! Tak for det tip, endelig et spil hvor jeg ikke behøver sidde og krumme tæer over min manglende paratviden. Livsudfordringer har jeg tilgengæld masser af, og dem er jeg ikke bange for at se ærligt på. Selvom de også sagtens kan være til at krumme tæer over…

  2. @ Anja – godt det kan inspirere! Jeg kan personligt afsløre, at det er glimrende muligt at tage den samme livsudfordring op to år i træk ….. 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top