En ikke helt almindelig mandag …
Sådan en helt almindelig mandag morgen, hvor ens barn går/sendes/bringes i skole.
Den skole, man har valgt, som man nu synes var den bedste for sit barn.
Men det er ikke alle, som frit kan vælge skole. Der er så mange forhold, som spiller ind. For eksempel, hvis barnet er handicappet. Så er der måske ikke noget som helst at vælge imellem, når det gælder skole, hverdag.
For syv år siden, da min ældste datter Mia skulle i skole, var jeg til optagelsessamtale i foråret på en Rudolf Steinerskole. Det gik fint nok. Det var mit valg, som det, jeg så som det bedste for netop mit barn.
Men inden skolestart viste det sig, at min datters vanskeligheder var mere omfattende, end nogen lige havde troet. Det var omkring det tidspunkt, at det blev klart, at hun led af en heftig form for absenceepilepsi og dertil hørende omfattende indlæringsvanskeligheder med mere.
Så i 11. time blev det et farvel til Steinerskoledrømmen og et goddag til specialklasseverdenen, og siden til specialskole. Det har været helt rigtigt for min datter, og jeg er dybt og oprigtigt taknemmelig for at bo i et land med så godt et netværk af støtte og hjælp og engagerede mennesker til at passe godt på og udvikle børn med særlige behov og vanskeligheder.
Men det var svært at vinke farvel til drømmen om det frie skolevalg. Jeg husket som det var i går, at jeg stortudene hele vejen hjem fra mødet på den pågældende Steinerskole, hvor jeg fik at vide, at de alligevel ikke kunne byde Mia velkommen.
Til første samtale på specialskolen fortalte den daværende leder (sådan set venligt nok, bare som det nu engang var) at det jo var en skole, hvor der stor set aldrig var nogen elever, som gik ud igen. For var man dér, var det fordi ens vanskeligheder var kroniske. Farvel, drøm.
Og så; miraklet.
For snart 4 år siden gennemgik Mia en stor hjerneoperation. Fire timer i hænderne på hjernekirurgen på Rigshospitalet. Det gik ikke bare godt, det gik perfekt.
Hun har ikke længere epilepsi. Hun har stadig en hjerneskade ja, men der er muligheder. Mange muligheder. Min store, særlige pige, 13 år, stærk og sårbar, på tærsklen til en masse nyt. Med brug for hjælp og masser af lyst til at lære, lære, lære, fra dér, hvor hun nu er.
Det var der heldigvis for nylig et par lærere på Rudolf Steinerskolen i Kvistgård, som også så. Ja, de SÅ hende. Og inviterede hende indenfor. Her er tak et meget lillebitte ord.
Så i dag, en ikke helt almindelig mandag, begyndte Mia i 6. klasse på en Steinerskole. Oven i købet en særlig fin og smuk en af slagsen. Varmt og vel modtaget og kickstartet med 2 x 16 km cykling i temauge. Afsted, afsted. Hjemme i eftermiddags og spurgte, om en ny veninde kunne komme på besøg? YES!
På samme matrikel, landets måske smukkeste børnehave med nærvær, hjertevarme og en plads til lillesøster Mirjam på 3 år. Som blomstrer og danner nye bånd.
Ikke fordi træerne vokser ind i himlens blå. Det er rockerhårdt at flytte! Der er stadig 1001 u-udpakkede flyttekasser, løse ender, cykler der punkterer, sur mor der vrisser og hvæser af ulvetime-umulig 3-årig, godt med stærk kaffe, knas med bihulerne, kronisk og massivt bagud i indbakken og hvad har vi.
Ja, vi har bare taget et kvantespring. Af den gode slags, trods alt, det hele værd. Med længsel efter lidt rekreation og zen.
Det har egentlig ikke bundfældet sig. Alt her det nye sted er nyt, overvældende og uvirkelig … smukt, godt, rigtigt, overflod, åbnende. Hver gang jeg løber en tur heroppe, bliver jeg åndeløs. Dels fordi min krop er så, ja, træt med træt på – der knokles fra morgen til aften. Men også over stedet her. Skønheden, gaverne, naturen, mulighederne.
Derfor et ydmygt blogindlæg til verden. Så måske jeg forstår det en dag. Lige nu kan jeg kun sige TAK!
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.
<3
Fantastisk, smukt og meget rørende
Sikke et dejligt indlæg Rose, med mirakler, flytning og det hele!
Det kan være at Mirjam og min Bjørn kommer til at gå lidt i børnehave sammen selvom at han er lidt yngre, for hvis alt går efter planen, starter han samme sted til foråret : )
Så sidder jeg her og tuder… 🙂
Sikke smukt indlæg, tak! <3
Tusind tak til alle, det varmer!
@Anna, det kunne da være megahyggeligt!
KH Rose
Rose, hvor et fantastisk indlæg! Tak for det – og kæmpe stort tillykke med det hele. :O)
Hvor fantastisk! Her flyttede vi også for at komme nær en Stiener vuggestue. Det bedste vi nogensinde har gjort!