Onsdags-urten: Rosmarin
Rosmarin (Rosmarinus Officinalis) er en guddommelig krydderurt, og den passer som fod i gummistøvle til efterårets simregryder og ovnretter.
Rosmarin er den perfekte makker til lam og vildt. Allermest bruger jeg den dog som drys på ovnbagte rodfrugter og kartofler. Det er jo lige sæson! Skær rodfrugter og kartofler i grove fritter og drys dem med letknust rosmarin, havsalt og friskkværnet peber. Åh fryd! De grågrønne nåle kan godt være lidt kradse i hel form, derfor plejer jeg at knuse dem let i hånden, før de drysses i maden. Men det kommer lidt an på, hvor grov rosmarinen er.
De hele kviste kan puttes ned til stegen i ovnen eller den helstegte fisk. De giver duft og smag på grillen og ser oven i købet noget så pæne ud.
Vidste du for resten, at rosmarin betyder “duggen fra havet”? (ros = dug, marinus = noget med hav). Det skyldes, at den vokser i Middelhavslandene, ofte nær havet. Til gengæld har den svært ved at overvintre i Danmark, men som sommerplante går det fint.
Rosmarin indgår i den fortrinlige kryddermix “Herbes de Provence” sammen med timian, basilikum, sar, laurbær og lavendel.
Rosmarin har også helseagtige egenskaber. Den virker opkvikkende og stimulerende. Og det er ikke bare urtegøjl. Det er simpelthen (så godt som) videnskabeligt bevist, at hvis du indsnuser rosmarin, så bliver du kvikkere i pæren – i hvert fald midlertidigt. Det skyldes, at rosmarin indeholder stoffet 1,8-cineol, som på en eller anden måde påvirker hjernen. Positivt, vel at mærke. Læs mere om den sag hér hos Videnskab.dk.
Smagen af rosmarin ret gennemtrængende, så laves den som te, er den en fordel at blande med andre mere fredsommelige urter.
Som med så mange andre urter er der stor forskel i kvalitet. Jeg vælger – ikke overraskende – økologiske urter, og endnu engang er det producenten Sonnentor, som scorer mit urtehjerte.
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.