skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 42 – 2012: Overtøj uden skadelige stoffer

SPØRGSMÅL: Overtøj uden skadelige stoffer

Hvordan kan jeg se om mine børns overtøj indeholder skadelige stoffer?

Mvh M

 

SVAR

Kære M
Tak for dit spørgsmål om skadelige stoffer i overtøj. Det lyder jo umiddelbart som en enkelt spørgsmål, men desværre er det mere kompliceret end som så. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at du bare skulle kigge efter et eller andet fiks lille mærke på tøjet, som ville give dig garanti for, at der ikke er grim kemi i overtøjet. Men sådan en mærkning findes desværre ikke (endnu – måske kommer den en dag, hvem ved. Jeg stemmer for!).

Mange har efterhånden hørt, at det er en god idé at undgå ftalater, også i overtøj. Ftalater bruges til at blødgøre PVC. Derfor kan de røde advarselslamper blinker, når for eksempel regntøj er lavet af PVC. Men det er efterhånden et sjældent syn med regntøj af PVC. Nu om dage bruges mest coatede tekstiler. Her opstår så problemet. Til at gøre overtøjet vandafvisende (og det vil forbrugerne jo have), så er det meget nærliggende at gribe til en gruppe kemikalier, nemlig fluorstoffer. De er temmelig effektive, og der skal ikke særlig meget til, før vi har en effekt. Desværre har disse fluorstoffer vist sig at være temmelig sundhedsskadelige. Og hvad værre er; de er ikke deklarationspligtige (endnu). Og hvad endnu værre er, de er tilladte at bruge.

Der findes jo forskellige certifikater til tekstiler, blandt andet Oeko-Tex (som mange steder fejlagtigt kaldes Øko-Tex. Haaaaaaalløj, det hedder det altså ikke. Og det har ingensomhelst ting med økologi at gøre). Men Oeko-Tex er IKKE nogen garanti for, at produktet er uden fluorstoffer. Og så er der faktisk kun én ting at gøre. Nemlig at maile til producenten (ikke forhandleren, de har som regel ikke nok styr på det – sorry, men det er altså min erfaring) og spørge, om de kan garantere, at produktet er 100 % fri for alle former for fluorstoffer. Hvis de ikke kan svare helt klokkeklart JA til det, så kan du ikke være sikker. Men du har i det mindste givet producenten et vink om, at det er noget, du bekymrer dig om.

Forbrugerkemi.dk har også haft samme problem. De skriver:
“Vi kontaktede producenter af børnetøj, fordi vi ville opdatere vores liste over børnetøjsmærker uden problematiske stoffer. Listen blev oprettet i 2010 og indeholder børnetøj uden PVC og ftalater. Men vi ønskede at udvide kravene, så producenterne også skulle garantere, at deres børnetøj er uden nikkel og polyfluorerede stoffer. Desværre er der ikke én eneste producent, som har meldt tilbage, at de kan opfylde de nye kriterier.”

Der er da heller ikke mange producenter, som kan leve op til den standard.

Du kan læse meget mere og se alle de gode valg uden kemi i min guide Overtøj uden kemi.

KH Rose

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top