Bladet vendes
Velkommen til et nyt, smukt og særligt år!
Jeg håber, at du har haft mulighed for at nyde julens varme, rolige magi med dine kære og hoppe glad ind i det nye år.
Året…. på denne tid kommer jeg altid til at gå og nynne Ole Sarvigs smukke digt, her får du et lille uddrag, til eftertanke:
1 Som året går, skal vore sind
nu vandre gennem vinter ind.
Som træet nu står tomt og bart,
skal vi dets tanke skue klart:
2 Hvordan det stod på bitte fod,
men dybt i jorden fæsted rod
og voksed til en kæmpe-eg,
ud i hvis grene livet steg.
10 Og ingen sjæl skal se det ske,
der ikke våger under sne
på denne kolde vinterdag
i livets skjulte spirelag.
Det er en lidt sær tid. Naturen er forvirret. På min løbetur i morges var det for varmt med vinterløbetøjet! Men uffff, det var mørkt, især her ude på bøh’eren. Jeg er vist ved at blive seriøst gammel og kedelig, for jeg fryder mig hver dag over, at der ikke er sne og is. Vi blev vist lidt vintertraumatiserede herude sidste år!
Det er dejligt at være tilbage på bloggen og viske skærmfladen ren for økonisser. Jeg kan mærke, at jeg savner fredagsbrevkassen og onsdagsurten, så de vender stærkt tilbage.
Jeg har også tænkt mig at indføre en ny kategorina her på bloggen, nemlig Boghjørnet, hvor jeg anmelder nye og gamle bøger om sundhed for kvinder og børn, økologi, bæredygtighed, sund livsstil, kogebøger – ja, alt det, jeg brænder for og glæder mig til at kaste mig over hver dag, når jeg vågner om morgenen.
Jeg kom lige i tanke om et indlæg fra sidste år på denne tid, nemlig Et grønt energikick, hvor jeg skriver om matcha:
“Kender du det – at man har brug for et instant energikick og vrider sin trætte tindingelap for at finde på noget andet end kaffe, chokolade og crumblekage?
Min yndlingsløsning til et grønt energikick er matcha, en jadegrøn japansk trylledrik.”
Hmmm, kunne være man skulle genoplive det lidt, når trangen til dagens anden kop caffelatte melder sig……
Hvad gør du for at holde energifanen højt, indtil foråret kommer?
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.
Jeg går en morgentur hver morgen når jeg åbner for hønsene
– kigger de samme steder hver morgen om der er en erantis der har stukket næsen frem- gør mig så høj at se forårblomsterne kæmpe sig op af mudderet. I dag lagde jeg mærke til at troldnøden blomster gult og glad- så i morgen skal der klippes grene 🙁
Den lange gåtur foregår et sted mellem 12-14 hvor lyset er højest – jeg er faktisk blevet hel afhængig af den -så de dage jeg ikke når det -bliver jeg sur og tvær.
Godt nytår- glæder mig til at følge med hos dig og blive inspireret til nye vaner og tanker .
@Iben, tak for din dejlige kommentar.
Jeg er også dybt afhængig af mine daglige times tid (løb eller gang, af og til på cykel) i frisk luft og lys ved middagstid!!
kh Rose