Onsdags-urten: Springbalsamin
Dagens urt kan du hverken spise, brygge te på eller bruge til hudpleje.
Den er kun med i dag, fordi den er pudsig, og fordi jeg så den første springbalsamin i min skov forleden. Det vil sige; der dukkede et par flere af de buttede gule blomster op i den fugtige løvskovbund (de kan de nemlig godt li’).
Billedet er godt nok ikke fra den mest optimale profil, men alligevel:
Springbalsamin vokser hist og her på Øerne og i Østjylland, men er ellers sjælden.
Og hvor springer den så hen?
Jo, det forklarer Danmarks Flora:
“På grund af stor forskel i spænding mellem indre og ydre væg i den modne frugt, springer kapslen op ved den mindste berøring. Frøene bliver slynget flere meter ud og vil ofte ramme andre bristefærdige kapsler, som også springer ud.”
Total urte-domino dér. Det er sjovt for børn og barnlige sjæle at lege med de modne, letpoppende springbalsaminer, altså slyngkapslerne. Men det varer altså lidt endnu. Foreløbig kan man bare nyde de smukke og lidt pudsige blomster, der sådan nærmest er trompetformede, hvis man anskuer dem fra den rette vinkel.
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.