Onsdags-urten: Skovsyre
Jeg er lige vendt hjem fra 14 dage i Smålandsk sommerfred. Det fortæller jeg mere om i morgen, men i dag skal det handle om skovsyre (oxalis acetosella). Den lille surkløver voksede i rigelige mængder lige omme bag vores svenske ferieparadis, næsten i baghaven, omkring den skyggefulde skovsti. Den lille skovsyre elsker skygge, hvor den står og strutter næsten hele året.
Jeg har på en eller anden mærkelig måde aldrig før fået øjnene op for skovsyre, selv om den er ret almindelig, også i Danmark. Måske har jeg troet, at den var svær at kende (det er den ikke) eller at den var farlig uha-da på grund af indholdet af oxalsyre (nejnej, kun hvis du spiser flere grydefulde på én gang).
Skovsyre smager dejlig syrligt (sjovt nok….), frisk, ikke for kraftigt og let porøs-sprød. Sådan en sund lille snack på skovturen. Stænglen og roden er lyserød og hvid, meget fotogent.
Skovsyre kan bruges på snart sagt al mad, både det salte og det søde køkken. Dejlig i salater og perfekt ledsager til fede fisk. Særlig smuk som pynt på blåbærdesserter, skulle jeg hilse og sige! Hvis den får varme – for eksempel hvis man drysser den ud over en dampende skål kantarelsuppe (!) – bliver den vissenbrun-grøn, men den smager stadig fint.
Den skulle forresten være god mod halsbrand!
Har du prøvet skovsyre?
