Onsdags-urten: Kantarel II
Sidste sommer gav jeg en indgående fotoreportage fra vores vilde svenske svampekoma (se den her).
Jeg har hørt, at det er lige så godt svampeår i år (al den regn gør da LIDT gavn!) og glæder mig som en lille alf.
Nu endnu mere, fordi min kæreste forleden for første gang NOGENSINDE kom hjem med to håndfulde kantareller, som han havde fundet her i Danmark! Tror I lige, at han var stolt?!
De dufter og smager ikke så intenst og uovertruffent som dem fra den smålandske skovbund, men den var god nok. Åhhhhh, den abrikosagtige duft af friskplukket frittgående kantarel, den hører til min Top-3-dufte. Ligeså smagen af smørstegte kantareller, serveret med nykogte, brune ris og kun krydret med friskværnet peber og fint godt salt.
PS. Sidste år syltede vi kantareller til den store guldmedalje. Men noget gik helt, helt, helt galt. De var uspiselige og duftede ubeskrivelig rædselsfuldt. Piiiiiiv! I år satser vi på tørring og seriøs spisning …
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.
uhmm hvor se de kantareller dog lækre ud. Jeg har slet ikke været på svampejagt i år, så er lidt ked af det. Hvad er din erfaring, er de større og mere smagfulde i de svenske skove end herhjemme?