Onsdags-urten: Valmue

Jeg vil så gerne dele det ekstraordinært smukke syn, som markerne lige rundt om hjørnet byder på herude i år.
Jeg fryder mig over dem hver anden dag på min løbetur.
Der kommer bare flere og flere. Helt vildt i år!
Det er SÅ smukt.
Fotoet yder det slet ikke retfærdighed, men måske en fornemmelse:

Disse her havde min kæreste plukket til mig for et par uger siden, på vej hjem fra børnehaven om morgenen. Det var vores kærestedag. Valmuerne holder kun ultrakort efter plukning; en dag eller højest to.
En flygtig glæde, modsat kærligheden …

Og hvad kan man så bruge valmuerne til, ud over at tilfredsstille sit øje?

Tja, ikke så meget. Her i Danmark har vi både gærdevalmue (Papaver dubium), kornvalmue (Papaver rhoeas) og køllevalmue (Papaver argemone). De er alle tre almindelige og ligner hinanden til forveksling, i hvert fald for urtenovicer. Køllevalmuen har små stive hår på frøkapslerne, det har de to andre ikke.

Frøene bevarer spireevnen i mange år. Derfor kan de eksplodere i antal som i år, hvor vejret åbenbart er særligt gunstigt for valmuer. Så kommer regnen og kulden da NOGEN til gode … (!)

Valmuer er giftige (opium, remember …). Det er for øvrigt mælkesaften fra Opiumsvalmuen (Papaver somniferum), som anvendes til at fremstille den hvide gift.

Til gengæld er det frøene fra den modne Opiumsvalmue, som er det, vi kender som birkes. Camilla Plum siger, at frø fra andre typer valmuer ikke smager godt, og det tror jeg så på. Frø af staudevalmuer (de flotte i mange kulører og størrelser fra haven) er giftige. Såå – man skal vide, hvad man har at gøre med! Læs mere om valmuer i haven her på havenyt.dk.

Jeg slog lige op i den handy, lille bog “Danmarks natur – vilde urter” af Dorte K. Rohde Nissen. Hun skriver om køllevalmuen:

“Man kan lave en lille dukke, hvis man forsigtigt åbner valmuens blomsterknop og krænger kornbladene bagover. Frugtknuden er dukkens krop og hoved, de røde kronblade er dukkens kjole.”
Nårrrh … det skal da prøves. Men altså; ikke noget med at smage på dukken!!

Ud over rundstykket, så er birkes eminent som drys på fisk eller ovnbagte rodfrugtfritter!

Forestil dig …

• at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
• at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
• at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
• at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.