skip to Main Content

Fredagsbrevkassen uge 23 – 2012

SPØRGSMÅL

Kære Rose

jeg har din “Baby” bog, hvor jeg mener jeg kan huske, jeg har læst om babyskeer, hvor du anbefaler hornskeer. Men nu kan jeg simpelthen ikke finde det afsnit i bogen! Kan du eventuelt hjælpe med at finde det? Jeg har i øvrigt brugt bogen flittigt! 

På forhånd mange tak!

Med venlig hilsen, A


SVAR

Kære A

Tak for dit spørgsmål om hornskeer.
Jeg har ikke skrevet noget i BABY om bestik af horn.

Jeg synes, at hornbestik er mægtig pænt og dejligt at holde i, men at det desværre ikke med garanti kan gå gennem det kemiske nåleøje.

På hornskeer.dk kan man læse meget detaljeret om fremstilling af horn-sager. Imponerende håndværk. Her er linket.

Det første lange stykke tid går det godt. Men så ender vi ved poleringen. Der nævnes Slipol, Brasso eller brun sæbe.
Når jeg kigger på Slipol og Brasso’s sikkerhedsdatablade, så tænker jeg; Hmmm, altså ikke lige i min eller mit barns mund!
Brun sæbe indeholder ingen oplysningspligtige stoffer, meeeen det er jo altså meget basisk.

Jeg skal ikke kunne sige, hvilket poleringsmiddel som anvendes til de hornskeer, du har linket til. Måske findes der et mere sundhedsvenligt alternativ til polering – det har jeg ikke forstand på. Du kan evt. spørge dem direkte, hvad der er brugt. Jeg skal heller ikke gøre mig klog på, i hvor høj grad det trænger ind i hornet, vaskes af og fordamper. Vi må have en kemiker på banen. Men jeg forestiller mig, at det godt kan trænge ind i hornet. Desværre.

Desuden må hornvarer ikke vaskes med varmt vand eller sæbe, kun med lunkent eller kold vand. Lidt uhygiejnisk i mine øjne.


Horn kan for øvrigt ikke tåle kulsyre eller juice m.m.

Nogen vil nok synes, at jeg er lidt for hys her, men det er en smagssag. Nu har du i hvert fald mulighed for at vælge.
Jeg foretrækker bestik i rustfri stål. Det har jeg set i babystørrelse her hos helsebarn.dk.

KH Rose

 

PS. Vidste du, at du som medlem af Grøn Stue har fri og ubegrænset adgang til personlig rådgivning fra mig i min brevkasse i medlemsforum? Du får også 10% rabat på alle dine økologiske indkøb – også spisegrej til baby!
Tjek alle dine medlemsfordele ud her – blandt andet er de første 30 dage gratis! 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top