skip to Main Content

Boghjørnet: Kræs

Velkommen til anden udgave af Boghjørnet. En ny kategori på bloggen, hvor jeg vil anmelde bøger om sundhed, helse, børn og økologi. Og kogebøger. For jeg elsker kogebøger og kan simpelthen aldrig få nok af dem!

I dag vil jeg tage et kik i:

Lone Spliid: “Kræs – førstehjælp til familier med kræsne børn”
Politikens Forlag, 2011

Kræs

KRÆS

“Bogen er skrevet som en kombineret kloge- og kogebog med en blanding af opskrifter, enkle råd og fakta om, hvad smag og kræsenhed er for nogle størrelser, og hvad man som forældre til et kræsent barn kan gøre. Ønsket har været at nå rundt om emnet og problemerne på en jordnær og uhøjtidelig måde, så madglæden kan blive geninstalleret rundt om i de små hjem, og så du som læser kan få listet en masse skøn mad i dit barn.”
Sådan står der i bogen “Kræs”, og det er meget sigende for bogens indhold og stil. En let, humoristisk og uhøjtidelig tilgang til emnet med fokus på glæde og praktiske løsninger, der passer i en almindelig hverdag.

Bogens første halvdel er “klogedelen”, som giver en masse brugbar viden om, hvorfor nogle børn er kræsne – eller, mere politisk korrekt; madgenerte, smagssensitive eller supersmagere. Og, ikke mindst, hvad man kan gøre ved det.

Bogens anden halvdel består af 50 opskrifter fra både det salte og søde køkken, både småretter og hele måltider.

Jeg er mest begejstret for den teoretiske del. Den har givet mig større forståelse for, hvorfor nogle børn er mere kræsne end andre. Det handler simpelthen om noget fysiologisk, som vi ikke selv er herre over, nemlig hvor mange smagsreceptorer vi har på tungen. Har man mange af dem, ja så er man mere disponeret for at være kræsen. Men noget andet ER vi selv herre over; og det er, hvordan vi stimulerer de smagsreceptorer, vi nu engang har.

Bogen giver også gode aha-oplevelser i forhold til, hvor meget madens konsistens kan have at sige, i forhold til, om et barn vil spise noget mad eller ej.

Jeg har glædet mig særlig meget til at anmelde denne bog, fordi jeg selv er “velsignet” med et yderst kræsent barn, nemlig min yngste, Mirjam på snart 3 år. Hun er ekstremt sensitiv i sine præferencer og spiser, som vinden blæser. Appetitten er ligeså. Hun afviser blankt kød i alle afskygninger, fisk undtagen karrysild, kartofler undtagen pommes frittes, ketchup samt alle former for varme grøntsager og sammenblandede, varme retter. Til gengæld spiser hun gerne (men ikke altid!) skovsyre, rå pastinak og drikker matcha (fin grøn te i pulverform).

Det interessante er her, at min ældste datter altid har gået glad og fornøjet om bord i stort set alt, hvad hun har fået serveret af mærkværdigheder fra mit eksperimenterende køkken.
Og de to piger har altså fået nogenlunde samme gastronomiske opvækst. Note to self; lad være med at køre selvbebrejdelserne automatisk i stilling, hvis dit barn er kræsent.

Den grusomme grøntsagslevner

Nå, men Mirjam tilhører således den kategori, som Lone Spliid kalder “Den grusomme grøntsagslevner”. Her giver bogen tre hovedtips:
For det første; skjult grøntsagerne ved at blende dem ind i retten. Den kendte vi godt i forvejen, og det virker sjældent her, men jeg ved, at det giver bingo hos flertallet af grøntsagsfornægtende børn.

For det andet; Servér grøntsagerne rå i stedet for tilberedte og med en dip. Okay, det er ikke ligefrem at opfinde den dybe tallerken at foreslå rå grøntsager, men dippen – det er en fin finesse. Mirjam er i forvejen glad for at dyppe grøntsagerne i tahin (sesamsmør) eller mandelsmør, og det er dejlig nemt og sundt. Men jeg blev inspireret til lidt flere dips.

Det det tredje: nogle børn vil gerne drysse ting på grøntsagerne, efter de er dyppet i dippen. Ting som i frø, kerner, krydderurter etc. Det virker ikke her, men idéen er god, så det er hermed givet videre.

Og så fremdeles til de syv andre klassiske typer kræsenpinde.

KRÆS giver masser af godt tips til at forebygge, at kræsenheden bliver et problem. Der er gode forslag til lege, mind-set og kommunikations-stategier, alt sammen meget håndgribeligt.

Jeg synes også vældig godt om, at bogen har et afsnit om betydningen af moderens kost under graviditet og amning, baseret på nyere dansk forskning. Thumbs up!

Opskrifter er jeg lidt blandet omkring.
Der er gode forslag til grøntsagsdips og varme retter med indbygget grønt.

Men en del af opskrifter kunne jeg godt have ønsket var blevet mere sundhedsoptimerede. Jeg mener, der er ikke meget nyt eller sundt i at lave klassiske kanelsnegle, pizza med ost og skinke, leverpostej med en halv liter piskefløde eller smoothies baseret på frugt, juice, tørret frugt og mælk. Jeg ville ønske, at der havde været mere fokus på at putte sundt fedt, mættende protein og fuldkorn i opskrifterne. Og få nu den hyperraffinerede vindruekerneolie ud af køkkenet, ik’!

 Kræs

Skæv ikke til dit barns tallerken

Hvis man kommer fra toastbrød og købepizza, er der givetvis meget godt at hente i bogens opskrifter som en væsentligt og overskueligt skridt i en sundere retning. Men hvis man er vant til at lave sund mad og ikke altid baserer sit køkken på mælk, sukker og gluten, så vil bogens opskrifter nok skuffe.

Det virker som om, at opskrifterne i KRÆS på boller og kager er puttet ind for at fylde. Lagkage, fødselsdagsboller, kanelsnegle, drømmekage, muffins, alt sammen hamrende traditionelt med hvedemel og sukker i overflod. Aj, det forstår jeg simpelthen ikke. I mine øjne hænger det ikke sammen med bogens øvrige indhold. Og hvorfor må vi ikke få et lille pip om økologi? Det virker samlet set for letkøbt.

Nå, men for ikke at lyde som en alt for mavesur klidmoster, vil jeg skynde mig at understrege, at jeg faktisk overordnet set er ret glad for den bog. Den er velskrevet og underholdende, samtidig med at den formidler vigtig viden og brugbare, gode råd. Bogen er indbydende sat op (hvis man er til retro og masser af farver) og godt gennemredigeret.

Endelig er jeg begejstret for den respekt for barnet, som skinner igennem. Det holder på den lange bane. Vi lader “Kræs” få det sidste ord:

“Tænk på dit barn som en begavet og følsom smager, der er god til at skelne mellem de fineste smagsnuancer, konsistenser og smagsoplevelser. (…) Skæv ikke hen til barnets tallerken, og undlad at kommentere, hvad sit barn spiser eller levner.” 

This Post Has 4 Comments
  1. Sikke en god ide med en boganmeldelser TAK

    Jeg kan med min snart 18 årig lange erfaring fortælle at noget af kræsenheden heldigvis går over 😉 eller ændre sig….
    Den der 1,5-5 år kræsenhed kan jeg godt leve med- det er rent biologisk set smart at babyer i den alder bliver mere kræsne/selektive- men nøj hvor kan jeg få spat af teens mærkværdigheder….

    Vi arbejdede i biologi en del med PROP TASTER prøven; hvor man enten var non taster, taster eller supertaster.
    Non-taster er sådan nogle som elsker alt bittert og som ofte tylle sort kaffe ned uden at blinke.
    Taster kan godt spise bitre ting som kaffe, kål og grapefrugt men de bemærker smagen- mens super -tasterne bare ikke kan noget som helst med bitterhed som mange grønne grøntsager jo er.
    Jeg synes det var ret interessant at prøve( jeg er taster)
    – skriver hun om det ?

    MEN når det er sagt så tror jeg at citatet du afslutter med er meget rigtigt
    – PAS din egen tallerken og undgå at kommentere indholdet 😉
    Jeg er ret sikker på at vi er mange der ubevist i vores bekymring og omsorg for vores børns ve og vel -ofte kommer til at skubbe til en lille kræsenhed 🙁

  2. @Henriette, tak for kommentaren.
    Ja, hun er inde på testen (ikke lige med det navn), men fortæller lidt om de tre kategorier (med fordanskede navne) og det med at reagere forskelligt på forskellige smagsstoffer.

    Jeg glemte at skrive, at jeg også selv var ret kræsen som barn, så jeg kan godt huske, hvordan det var…. og gør mit bedste for at bevare empatien over for mit barn, selv om det – indrømmet – af og til kan være svært.

    Teenage-kræsenhed; det har jeg vist til gode!

    Det eneste er, at Mia har fået nogle sjove præferencer i forhold til, hvordan gulerødderne skal serveres. For tiden skal de være høvlet i tynde, brede strimler, så spiser hun dem glad og gerne. Men det må ikke være i stave eller mønter eller den slags. Undtagen hvis hun er meget sulten, så spiser hun bare en hel gulerod (afsløret, ha-ha).

    KH Rose

  3. Samvirke har dette måned et April tema omkring kræsne børn, som jeg vil anbefalde folk tjekker på deres hjemmeside (http://samvirke.dk/tema/kraesen.html). I selve bladet snakker de også meget om forældrenes rolle og at det er vigtigt at forældrene tager ansvar og håndtere børnenes kræsenhed. De har en interessant histoerien om familien hvis søn levede primært af spegepølsemadder i 5 år… (Har du allerede bladet, så er der stadig flere artikler på hjemmesiden)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top