skip to Main Content

Attachment parenting

Jeg stemmer på blidt forældreskab!

Begrebet “attactment parenting” kaldes i Danmark ofte for “I favn-børn”.

Det handler om at vise sine børn respekt og tillid. Om nærvær, både fysisk og psykisk. Om ligeværdig kommunikation og en god portion tålmodighed. En rarere og gladere måde at være sammen på.

Jeg kan anbefale den danske inspirationsside ifavndanmark.dk og den amerikanske hovedside attachmentparenting.org.

Og hvordan folder denne empatiske tilgang sig så ud, når det kommer til et barns mad og drikke?

Amning er selvfølgelig oplagt, men man kan også give sit barn flaske på en i-favnsk-måde (skulle jeg hilse og sige!).

Her kan du møde en dejlig i-favn-mor, som har brugt min bog BABY som uundværlig inspiration (det siger hun selv!) til at introducere sit barn for nye fødevarer i et roligt tempo, som respekterer barnets signaler. Hun har også fået inspiration til at lade sit barn spise selv, med dertil hørende madfest over stuegulvet…..

 

Netværket slyngebarn.dk er et super forum til at udveksle inspiration og erfaringer med andre mødre. Stemningen er meget respektfuld og helt særlig.

Kender du gode links eller bøger om noget ifavnsk, så del gerne i en kommentar!
Er det din egen side eller andet med kommercielt indhold, så kontakt mig i stedet – tak.

This Post Has 2 Comments
  1. Jeg er for nylig stødt på konceptet, da det omtales i bogen Sov igennem uden gråd.
    Det sjove er, at jeg har praktiseret det, længe før jeg læste om det. Jeg har blot fulgt mine instinkter – for vores instinkter er jo at reagere på vores børns gråd, give dem masser af kropskontakt osv. Jeg møder ofte kritiske kommentarer, fordi jeg er “for blød”, derfor har jeg tænkt lidt over det…
    Jeg tror, vi såkaldte moderne mennesker har flyttet os så langt ud af kroppen og op i hovedet – fra instinkt til fornuft, at vi er blevet i stand til at ignorere vores instinkter i fornuftens navn. Nogle kan måske ikke engang mærke instinkterne længere. Jeg kender det selv. Jeg er jurastuderende og befinder mig meget i lange tankerækker oppe i hovedet. Nogle gange kan jeg blive så optaget af en problemstilling, at jeg glemmer at mærke min krop i flere timer – så meget at jeg ikke registrerer sult og tissetrang! Da jeg er opmærksom på dette, sørger jeg for også at lave ting, som primært handler om at være i kroppen – yoga, god mad, “stening” (altså den form, hvor man bare stirrer tomt ud i luften…), fordi det skaber ligevægt, energi og glæde.
    Fordi jeg plejer min krop og mine instinkter, kan jeg ikke ignorere dem. Jeg kan og vil ikke lade mit barn vente i timevis på maden, fordi sundhedsplejersken siger, man kun skal amme hver tredje time, eller græde sig i søvn, fordi eksperterne siger, at babyer skal sove 13-15 timer i døgnet i deres egen seng, osv.
    Det gode moderskab sidder ikke i brysterne eller i bagdelen, som du skriver i din bog, Rose. Det sidder efter min bedste overbevisning i maven – på os alle sammen – hvis bare vi tør mærke efter.
    Og nu skal jeg nok stoppe mig selv, før jeg bliver helt rørstrømsk og kliche’et… 🙂

  2. @Liv, tak for dit dejlige, personlige og tankevækkende indlæg. Jeg er meget enig 🙂
    kh Rose – som også i årenes løb har boet temmelig meget i sit hoved…..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top