skip to Main Content

Ingen Fryser uden Torne

Havtorn er et tornerosebær. En morgensur passionsfrugt med en skarp smag af eksotisk syrlighed. Sådan er havtorn, en tornerosebusk, der bl.a. vokser langs de danske kyster. Havtornens små orange bær skjuler sig bag sylespidse torne og splatter nemt ud, når man forsøger at plukke dem. Det kræver hemmelige tricks.


Havtorn
Ét havtornbær er på størrelse med en velvoksen grønært, men indeholder lige så meget C-vitamin som en hel appelsin, samt den særlige omega-7-fedtsyre. Så jeg putter et par skefulde i min smoothie hver morgen og beder en stille bøn om en vinter uden snot og hoste. Smoothien smager dejlig friskt; jeg kombinerer med ½ banan og andre frosne bær.

Man kan købe frosne økologiske havtornbær i Sverige. Og det har jeg så gjort. 10 pakker. Kassedamen m/k i ICA i Värnamo kigger lidt mærkeligt på mig, når jeg kommer der med indkøbsvognen fuld af havtorne og 1 kg-poser med økologiske nødder, mandler, frø og kerner (som i parentes bemærket er VILDT meget billigere end i Danmark). Der hamstres. Jeg rødmer.

Ingen fryser uden torne

I Danmark kan man købe havtornsaft blandet med æble. Det er bedst at fortynde med vand, for smagen er meget koncentreret. Så er I advarede (læs: den smager bvadr i min mund!). Find den hos din lokale økopusher eller f.eks. her.


Optøede havtornbær gør sig rigtig godt som modspil til noget hvinende sødt, fedt og intenst, f.eks. raw cashewnøddeis. Man kan også sylte dem med et ordentlig læs sukker, det smager guddommeligt.

This Post Has 3 Comments
  1. Tak for tippet. Jeg har siden mit beøg hos Noma undret mig over hvordan man fik fingrene i disse interessante bær. Nu skal jeg kigge efter dem på næste tur til Helsinborg. Der ligger i hvert fald en ICA, så måske er jeg heldig.

  2. […] Tilbage i 2010 skrev jeg her på bloggen om, hvordan jeg hamstrede og hjembragte stakkevis af æsker med frosne økologiske havtorn fra vores ferier i Sverige. Det gør jeg for øvrigt stadig. For de kan stadig ikke købes i Danmark. Dog læste jeg i bogen, at en bornholmsk havtornplantage har liflige planer om at lancere frosne havtorn på det danske marked – hurra! […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top