Onsdags-urten: Døvnælde
“Her mor, den brænder slet ikke!” sagde min ældste datter Mia for et par uger siden, da vi var ude at gå tur i skoven, og rakte mig et eksemplar af noget, der grangiveligt lignede brændenælde, bare med en hvid blomst. Og når hun nu holdt den stille og roligt i hånden, så kunne jeg vel også.
Ha! AVVV!!! Jeg er bare tyndhudet.
Døvnælde – i finere kredse kendt som lamium album – er en handlingslammet version af brændenælde. Siges det. Men det passer altså ikke helt.
Det mest raffinerede ved døvnælde er, at børn og barnlige sjæle kan suge nektar ud af de yndige hvide blomster, der sidder i en nydelig krans rundt om stilke og dufter sødt og strutter med deres små klokkeformede bægre, hvis man kigger rigtig godt efter. Blomsterne kan også bruges i te-blandinger.
Det supergode site skoleniskoven.dk skriver om døvnældens forunderlige blomst – en ret gennemtænkt konstruktion:
Det mest praktiske ved døvnælde er, at blade og topskud kan bruges lige som brændenælde og findes til overflod i skov og krat her, og der, og allevegne.
Hvis du vil gå helt agurk i nælderne, kan jeg anbefale bogen Den magiske nælde af Dorte Stibolt fra weedtoeat.dk. Den er fuld af opskrifter med brændenælde, men døvnælde kan også bruges. Det er ikke nogen super-stylet bog, og et register ville have klædt den, men den er meget informativ og rig på nytænkende og inspirerende opskrifter.
PS. På min facebook-side får du hver dag nyttige tips og aktuelle links til sund og grøn livsstil.
Cool side – Tak for det link 🙂
My pleasure 🙂