skip to Main Content

Onsdags-urten: Syren

“En have med tunge syrener,
syrener i sænkede klaser.
Strømme af våde syreners duft
fra mørkets usynlige vaser.”
(Hans Hartvig Seedorff)

Jeg har et livslangt crush med syrener. Jeg er forelsket i dem. Jeg kan begrave mit ansigt i en klase syrener og ville forsvinde i dem. Jeg plukker dem og sætter dem i vaser, selv om de kun holder kort. Jeg kan ikke se mig mæt i dem. Hvide, lilla eller lyserød, jeg er lige glad, jeg elsker dem alle. Håbløst romantisk.

Som barn kiggede jeg mig hemmeligt over skuldrene og sippede forsigtigt den gyldne dråbe fra endespidsen af de små blomster med den fortryllende duft. Ville jeg mon overleve at indtage den magiske eliksir?

I dag ved jeg, at syrener på ingen måde er giftige. Tværtimod, de kan sagtens pryde og pynte maden. Saften er sødlig, men eftersmagen fra blomsten er pebret og skarp.

Et drys syrenblomster over en grøn salat, en hvid hytteost eller aspargessuppe (vælg de lilla, ik’), en chokoladebrun kageglasur – det er poetisk stjernestøv i hverdagen.

Simpelthen.

Amen.

This Post Has 5 Comments
  1. Hvor er det sjovt. Jeg er lige så vild med syrener som dig. Elsker dem uanset farve, og ærger mig over, at de ikke blomstrer i længere tid end de gør. Men jeg anede ikke, at de kunne spises. Spændende, det må næsten prøves.

  2. Er håbløst utro, har netop forladt mirabeller og kirsebær til fordel for syrener, og om lidt forelsker jeg mig i de vilde roser. Men ligenu plukker jeg blomsterne af enkeltvis, suger honningen ud og husker fornemmelsen af at sidde på et gammelt halvtag dækket af grenene og uset iagtage verden.

  3. Sjovt – vi har også lige opdaget den søde saft, der vel næsten ikke er mere end sød luft…vidunderligt sød luft 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.