skip to Main Content

Onsdags-urten: Mælkebøtte

Sådan ser der ud på den anden side af hækken, her hvor jeg bor. Der er ikke helt lige så mange mælkebøtter på min side af hækken – men vi kan godt være med langt hen ad vejen.

Jeg mindes engang på et blomstermarked i Rom, hvor jeg i et anfald af turisme købte en lille pose frø som et sydeuropæisk pift til min hjemlige urtehave (altså dengang jeg havde tid til sådan en…..). En spændende mig ukendt krydderurt, som på fotoet på den lille frøpose lignende rucola. Herhjemme blev frøen omhyggeligt sået, vandet, puslet og luget, og snart groede en snorlige række af grønne vækster frem. Som væksten tog til, lignende de mere og mere……..taraxacum officinale……løvetand……. i daglig tale:
MÆLKEBØTTER!

Og det var lige, hvad de var.
For mælkebøtteblade er en delikatesse i flere sydeuropæiske lande. Se dét kunne vi lære noget af.
Men erhm…. vi fik vist aldrig brugt dem alle. Der var ret mange!

Min ældste datter Mia på 12 går gerne og gnasker mælkebøtteblade. Vi bruger de små, spæde blade i salater og alle andre steder, hvor man kan bruge et grønt drys. De er let bitre og rige på A- og C-vitamin. Faktisk er der mere A-vitamin i mælkebøtte end i gulerødder.

Franskmændende kalder meget malerisk planten for “pissenlit” og på engelsk “pee in the bed”, da den virker vanddrivende. Roden virker mildt afførende, og dens indhold af bitterstoffet taraxacin stimulerer lever og galdeblære.

I “Politikens bog om helbredende urter” kan man læse, at:

“Ved sammenligning har mælkebøtten vist sig at have bedre banddrivende egenskaber en det almindeligt anvendte vanddrivende middel, furosemid. I modsætning til de traditionelle vanddrivende midler giver mælkebøtte imidlertid ikke lækage af kalium fra kroppen, idet den høje kaliumindhold erstatter det, som tabes”.

Nature rocks endnu engang. Man forstår godt, at medicinalindustrien klapper i deres guldbestrøede hænder over EU’s nye “urtedirektiv”, som truer med at skyde årtusinders urtekundskab i sænk og begrænse din mulighed for at helbrede sygdomme og skavanker med naturlige midler. Har du ikke allerede underskrevet protesten ? (videoen er lidt lang, men sagen er virkelig værd at støtte op om). Vil du vide mere? Så er dette blogindlæg fra Caroline Fibæk et godt sted at starte.

De gule blomster kan tørres og bruges til te. Det kunne være, man skulle prøve det i år! Tørrede blade (som jeg selv har købt – hæ, hæ) bruger jeg jævnligt i urtete-blandinger.

Tørret, ristet og pulveriseret mælkebøtterod har været anvendt som en efter sigende udmærket kaffeerstatning.
Bøtte-latte – var det noget?

This Post Has 2 Comments
  1. Her er et meget alternativ bud på brug af mælkebøtte ( godt nok roden 😉
    http://hungerandthirstforlife.blogspot.com/2011/04/roasted-dandelion-root-rub-for-meat.html
    samt en suppe på bladene
    http://hungerandthirstforlife.blogspot.com/2011/04/dandelion-green-soup-with-roasted.html
    Jeg har ikke prøvet nogen af dem- men med stort velbehag spist salat i Frankrig.
    Synes bare det er sjovt at hun cykler rundt i naturen og finder vilde plante.
    Lidt flueknepperi… der er ikke A vitamin i mælkebøtter – men derimod karoten- et forstadie til ægte A…. 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top