Onsdags-urten: Havtorn

Det er ikke først gang, jeg fabulerer om havtorn her på bloggen – det var i dens spæde barndom i indlægget Ingen fryser uden torne.

Som jeg skrev dengang:

Havtorn er et tornerosebær. En morgensur passionsfrugt med en skarp smag af eksotisk syrlighed. Sådan er havtorn, en tornerosebusk, der bl.a. vokser langs de danske kyster. Havtornens små orange bær skjuler sig bag sylespidse torne og splatter nemt ud, når man forsøger at plukke dem. Det kræver hemmelige tricks.

Det hemmelig trick er at klippe grenene af (bare rolig, det gør ingen skade for den nøjsomme plante) og hjemtage dem. Så kan man omhyggeligt pillede guldklumperne af, eller resolut proppe grenene i fryseren, med blade, torne og det hele – og så ryste bærrene af, når det hele er stivfrossent. De smager faktisk lidt mildere efter sådan en kold omgang.

Sådan ser de ud – det er nemlig nu, at du kan finde dem langs kyster og på sandede jorde:

Smagen er ….. speciel…. ikke særlig børnevenlig.
Som en sød dame sagde i dag; “de smager sundt!”
På én gang bitre, aromatiske, intense, skønne. Lidt som passionsfrugt møder ribs møder citron.
Og C-vitamin-indholdet er astronomisk. Ét bær, som er på størrelse med en ært, der har fået lidt væksthormon, svarer i C-vitaminniveau til en hel appelsin! Stik lige den…..

Det gør sig rigtig godt sammen med gulerod, i en frugtsalat, sammen med kokos, i smoothies, til syltning og gelé.
Kernerne og frugtkødet (meget usædvanligt) er olieholdigt. Olien bruges flittigt i hudpleje-produktion, ofte under navnet “sandtorn”.

Har du prøvet havtorn?