skip to Main Content

Souper!

En varm skål økologisk suppe i høj kvalitet med masser af grøntsager.
Det er kerneydelsen hos Soupanatural i København, som holder til i Skt. Peders Stræde og Guldbergsstræde.

Flydende orange varme
Min kæreste og jeg havde soupdebut i lørdags, og det bliver bestemt ikke sidste gang. Jeg nød en smuk suppe af græskar og sødkartoffel med et perfekt strejf af chili. Flydende orange varme! Min kæreste slubrede lystigt en jordskok-gorgonzola-suppe og så glad ud imens. Hertil et virkelig godt rustikt brød og et glas af min yndlingsjuice, æble-mango fra Voelkel.

KælderretrohyggeI de små, rå lokaler (pas på hovedet! – der er lavloftet) kan du få økologiske supper, morgengrød, kaffe/te, vitaminas (smoothies med havregryn), cocktails, økojuice og en lille kage. Morgengrød med nødder og frugt kan man – i følge hjemmesiden – enten nyde på stedet eller tage med på cyklen. Kan man spise grød, mens man cykler….?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top