skip to Main Content

Brugte savlesmække – cool eller klamt?

Din mening har betydning for os!

Er det cool eller klamt at købe brugte savle- og hagesmække? Altså, renvaskede selvfølgelig.

Når jeg som inkarneret økomor skal skaffe tøj eller andre tekstiler til mine børn (oh fryd, hvilken herlig opgave), så er der tre muligheder;

Plan A: Arv, lån, led i arkiverne (tilføj ‘sy selv’, hvis du har evnerne – jeg har ikke)
Plan B: Køb brugt, enten i den lokale genbrugs, på trendsales.dk eller dba.dk
Plan C: Køb nyt økologisk (elsker Plan C)

Hvis vi tænker os casen savlesmække, så kan jeg her og nu få 5 nydelige savlesmække på Den Blå Avis til 25,- i alt.

Hvis jeg vil købe nye økologiske, så er billigste mulighed tre stk. for 65,- (skriv for guds skyld en kommentar, hvis du finder nogen billigere). De fås selvfølgelig federe (læs: dyrere), f.eks. nullernaller lille elg her eller gekkoer her og i ren merinould her (savle, savle, om jeg så må sige).

Skal jeg bruge 20 stk savlesmække til babys startpakke, så sparer jeg over 300,- ved at købe brugt. Det er lige til at købe de to økologiske kyllinger, man ellers ikke synes der er råd til.

Nej, ikke-økologiske tekstiler er ikke på dagsordenen. For 25% af verdens forbrug af sprøjtegifte går til produktion af bomuld.

Og nu er så spørgsmålet bare; er det klamt at købe brugte savlesmække? Det synes jeg selvfølgelig OVERHOVEDET ikke, med mindre de har grimme pletter, huller eller er lige så grimme som den på den nuttede lille bamse her. Jeg kender bare én, som synes det ikke er spor cool….. 😉

Kun en bamse frygter ikke savlen

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has 4 Comments
  1. Nej, jeg synes ikke det er klamt. Jeg har arvet flere savlesmække.

    Jeg har dog også syet en del selv, selvom jeg er elendig til at sy. Jeg købte nogle restestykker af lækker blød økobomuld. Klippede det ud i aflange trekanter og zigzaggede rundt i kanterne. Dermed havde jeg lækre, bløde savlesmække. Jeg lavede ingen lukning men bandt dem bare i nakken. Det endte med at blive yndlingssmækkene over alle de andre lækre og dyrt indkøbte.

  2. jeg synes ikke det er klamt :-).

    Jeg har dog også syet selv og lagt et tyndt lag kogt uld ind i så de kan holde lidt længere, for min lille bebs savler igennem de tynde i ren bomuld. Overvejer at sy et lag PUL ind i de næste, for ulden krøller sammen…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top