skip to Main Content

Onsdags-urten: Chili

Vi tager lige én til af de hotte “urter”, som denne gang er frugterne fra Cayennepeber (Capsicum frutescens); det, vi til daglig kalder chili.

 

Chili er skarp, stærk og sviende, fordi den indeholder stoffet capsaicin. Alle kender chili som det stærke krydderi fra især asiatiske og mellemamerikanske køkkengryder. Men chili kan også bruges medicinsk, da den indeholder et slimløsende stof. Derfor er det frem med chilien, når du er ved at blive forkølet. Chili indeholder pænt meget C-vitamin og dræber bakterier.

Jeg er helt sikker på, at chili er vanedannende (endelig noget at blive afhængig af, som ligefrem er sundt!), selv om jeg ikke har kunnet hitte ud af, hvilket stof i chilien, som er afhængighedsskabende. Jo oftere man spiser det, jo stærkere doser kan man tåle, men derfor bør man alligevel ikke spise større mængder chili hver dag, da der er en lille risiko for, at det kan skade lever, nyre eller fordøjelse.

For tiden er jeg ret pjattet med Urtekrams økologiske chiliflager. De er ikke særlig stærke, men det gør ikke så meget, for så kan man drysse en pæn portion ud over frokosten, det ser pænt ud og smager godt. Chili øger forresten også stofskiftet og kan hjælpe med at regulere blodsukkeret, så den er god til at understøtte et vægttab.

Til varme retter bruger jeg Sonnentors malet, økologisk chili. Den er helt afsindig stærk, så en lille pakke rækker til mange år.

 

 

 

 

 

 

 

Nå ja, og så har jeg en svaghed for mørk chokolade med chili. Det er helt genialt. Desværre er det ikke lykkedes mig at finde en økologisk chilichokolade, hvor emballagen ikke kunne tænkes at indeholder fluorstoffer (var det sort snak? – så læs her).
Så af og til lukker jeg øjnene og køber den alligevel.

 

 

Og når køkkenbølgerne går højt, laver jeg Icy Spicy raw chokolade med salt, hamp, goji og chili.

Jeg er hypersart over for hudkontakt med chili (avvv!!!!!), så jeg bruger handsker, når jeg håndterer frisk chili. Kernerne er de stærkeste. Somme tider klipper jeg chilien i småbidder med en saks, så undgår jeg chilisaft på hænder og skærebræt.

Har du et chilitip, så del det gerne!

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has 3 Comments
  1. @Stine, tak for opskriftlink, man går sjældent galt i byen med Plums opskrifter.
    Jeg købte noget af hendes “stærk chilisauce” – og når hun skriver stærk, så mener hun stærk (!!) – det var jeg ikke lige forberedt på.
    kh Rose

  2. Mmm – jeg er også helt vild med chili! For eksempel i varm kakao. Eller røget chili, også kaldet chipotle, som bare smager helt vildt godt!
    Men jeg har tit undret mig over følgende: Er det det stærke ved chilien der gør den sund? Altså er stærk chili sundere end mild chili?
    Vi savner nemlig chili smagen herhjemme efter at vi er begyndt at lave mad i børnehøjde, så nu prøver vi at dyrke nogle habanero dulce, der skulle smage af chili uden at være stærke – det bliver spændende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top