Derfor er kokosolie stadig sundt

Er kokosolie sundt?

Denne artikel er senest opdateret juni 2023. 

Kokosolie er ikke farligt.
Det er tværtimod sundt – i begrænsede mængder og optimal kvalitet.

Du bør til gengæld undgå billige planteolier og margarine.
Også alt det færdigmad, som det findes i.

 

 

Er kokosolie det rene gift?

Det er en forældet og forkert antagelse, at mættet fedt fører til øget risiko for hjertekarsygdomme.

Kokosolie består af ca. 90 % mættet fedt.
Mættet fedt kan føre til stigning i kolesteroltallet (HDL, for at være mere præcis).
Men stigning i kolesteroltallet fører ikke til øget risiko for hjertekarsygdomme.

Mættet fedt har til gengæld afgørende betydning for bl.a. hormonsystemet, cellemembranerne, tarmfloraen, omsætningen af D-vitamin og hjernens funktion.

Når mættet fedt tidligere blev dømt ude, hænger det også sammen med, at man ikke tog højde for, at årsagen var indholdet af transfedtsyrer, som vitterlige er nogle banditter.

Tager vi transfedtsyrerne ud af regnskabet, er mættet fedt ikke længere den store synder.

Se også denne artikel, som konkluderer:

“A landmark systematic review and meta-analysis of observational studies showed no association between saturated fat consumption and (1) all-cause mortality, (2) coronary heart disease (CHD), (3) CHD mortality, (4) ischaemic stroke or (5) type 2 diabetes in healthy adults.1 Similarly in the secondary prevention of CHD there is no benefit from reduced fat, including saturated fat, on myocardial infarction, cardiovascular or all-cause mortality.2”

Et godt og veldokumenteret sted at læse om, hvorfor mættet fedt og kolesterol ikke er såkaldt farligt, er her hos Chriss Kresser.
Han er en af de førende funktionel medicin-læger.

Her hos Criss Kresser kan du også læse mere om, hvorfor højt kolesteroltal ikke giver øget risiko for hjertekarsygdomme.

Foretrækker du at læse på dansk, så se her hos Madbanditten (der er forskningslinks i artiklen).

 

 

De tog fejl

Her hos Dietdoctor kan du møde en række svenske ernæringsprofessorer, som fladt lægger sig ned omkring myterne omkring mættet fedt.

Ja, indlægget er fra 2010.
Man kan undre sig over, at det går så langsomt.

Flere og flere fagfolk vedkender sig efterhånden, at de tog fejl ved at udråbe mættet animalsk fedt som en synder.
Herhjemme f.eks. Arne Astrup.

En af de nyeste i koret er George D. Lundberg , som er forhenværende redaktør af JAMA (Journal of the American Medical Association).

Men hvorfor har man i lægeverdenen så svært ved at indrømme, at man tog fejl?
Så svært sommetider, at man vælger at holde fast i forældet viden?

En del af forklaringen kan du læse mere om her hos Gapskokken.

Og så må jeg lige nævne, at advarselslampen “sponsoreret forskning” altid linker hos mig, når forskere i floromvundne vendinger omtaler billige planteolier.
Det er naivt at være blind for, at der er milliarder på spil i madolieindustrien.

 

Mine anbefalinger om sundt fedt

Her er mine anbefalinger om sundt fedt:

• 1-2 spsk. økologisk jomfrukokosolie og økologisk smør
• 1-2 spsk. økologisk ekstra jomfruolivenolie
• Økologisk avocado, oliven, nødder, mandler, frø, kerner – ca. en håndfuld dagligt<
• Fisk og skaldyr fra Fiskehitlisten samt økologisk kød og æg fra frilandsdyr
• 1 tsk. eller 4 kapsler Arctic Cod Liver Oil levertran fra Nordic Naturals

Anbefalingerne gælder til alle fra 1 år.

Med denne fede menu får du passende mængder og en god balance mellem omega-3, omega-6 og omega-9 med optimal optagelighed og kvalitet.

Kvaliteten af fedtstofferne er helt afgørende.
Det forbigås desværre i de fleste studier.

Det skal være jomfrukokosolie, altså uraffineret/koldpresset/rå kokosolie.
Det skal være ekstra jomfruolivenolie.

Jomfru betyder, at det er første koldpresning.
Ekstra hentyder til lavt syreindhold.

Det hele økologisk, selvfølgelig.

Nødder, mandler, frø og kerner bør iblødsættes korrekt for at nedsætte fytinmængden og dermed optimere næringsoptaget.
Se mere i guiden Farvel Fytin!

De bør ligeledes kværnes for bedre næringsoptag.
Hele kerner, frø m.m. bør undgås, særligt til små børn og alle, som lider af tarmrelaterede helbredsproblemer.
Se mere i guiden Fibermyten.

 

 

Er kokosolie sundt? Ja, i dén grad!

Denne artikel fra 2017 af Chris Kresser er noget af det bedste at henvise til for et veldokumenteret overblik omkring kokosolie gavnlige effekter på helbredet.
Der er masser af solide links til tungtvejende forskning i artiklen.

I artiklen konkluderes inkl. links (min oversættelse), at kokosolie …

• forbedrer lipidprofilen
• reducerer taljemålet
• er antimikrobielt
• kan fremme vægttab
• kan øge antioxidanstatus
• kan beskytte mod Alzheimers

Denne review artikel (file:///Users/ejer/Downloads/1075302624r-3CoconutOilrevised2.pdf) – opsummering af mange artikler – fra 2015 konkluderer (min oversættelse):

“KONKLUSION

Mennesker fra traditionelle kulturer i de sydlige Stillehavsøer, Asien, Afrika og Mellemamerika har brugt kokosolie i generationer i traditionel kost baseret på kokos. Disse mennesker har lavere tendens til fedme, hjertesygdomme, kræft, diabetes, gigt og andre sundhedsproblemer end mennesker i Nordamerika og Europa, der slet ikke spiser kokosbaseret mad.

Indtil for nylig blev kokosolie dæmoniseret, og forbrugerne blev foranlediget at tro, at kokosolie er skadelig for helbredet, da det kan tilstoppe arterier og forårsage hjertesygdomme. Tiderne har ændret sig. Nu anerkendes kokosoliens positive effekter i stigende grad og kokosolie, især jomfrukokosolie, bliver atter værdsat for dens gavnlige egenskaber.”

Bonusinfo:
Kokosolie er den mest varmestabil olie til stegning.

Det dokumenteres i denne undersøgelse fra DTU fra 2016.

 

 

Vidste du det om billige olier?

Denne metaanalyse konkluderer, at der ikke er belæg for at anbefale flerumættet fedt for at beskytte mod hjertekarsygdomme.

“Current evidence does not clearly support cardiovascular guidelines that encourage high consumption of polyunsaturated fatty acids and low consumption of total saturated fats.”

Det er nu ikke det store tab med de billige planteolier.

”Når man køber margarine, må man ikke stå og grine …”.
Der er egentlig heller ikke så meget at grine af.

Margarine og en del olier har været igennem noget af en tur i den kemiske vridemaskine.
Man varmpresser, raffinerer og ekstraherer, fordi det giver større mængder olier, som kan sælges billigt.
Det foregår sådan her:

Først varmpresses olien.
Derved ødelægges mange af oliens gode egenskaber, og der kan dannes de skadelige frie radikaler.
Mange af oliens sunde stoffer, f.eks. antioxidanter og E-vitamin, forsvinder.

Dernæst kan olien evt. presses ud til sidste dråbe ved hjælp af organiske opløsningsmidler; det kaldes ekstraktion.
Det bruges typisk til de helt billige olier (f.eks. vindruekerneolie).

Når en olie er kemisk ekstraheret, smager den skrækkeligt.
Derfor bliver den filtreret, afsyret, bleget og dampbehandlet ved høj varme (deodoriseret), for at den atter bliver spiselig.

Måske får den også en tur i enzymmaskinen, hvor man skiller fedtstofferne ad og bygger dem sammen på nye måder, f.eks. for at olien kan blive fast ved stuetemperatur (som i margarine).

Som prikken over i’et sælges olien måske i en klar flaske, så der kan trænge yderligere dagslys ind og skade olien.
Velbekomme …

Bemærk, at olier i smørbare produkter også er varmpressede og dampbehandlede ved høj varme.
Hvis de ikke var det, ville de smage meget igennem, og produktet kunne ikke sælges.
Uraffineret rapsolie har f.eks. en meget markant smag.

Du kan læse mere om industrielle oliers helbredseffekter her hos Weston A. Price.

 

 

Nørdet bonusvideo

I denne lange nørdede video kan du møde læge Terry Wahls, som selv har sklerose.

Hun forklarer, hvorfor kokosolie, bacon, ghee og olivenolie er de gode fedtstoffer og bør indtages sammen med en masse grøntsager og bær i mange farver.

Terry Wahls forsker i kostens helbredende egenskaber, særligt til patienter med sklerose, Alzheimers, kræft, gigt, borrelia og andre autoimmune sygdomme.
Wahls samler på cases, hvor patientens autoimmunitet er forsvundet efter kostomlægning til Wahls Protocol.

Der er nu så mange personlige historier, inklusiv hendes egen, at hendes forskning bliver økonomisk støttet tilstrækkeligt til at kunne give varige, grundige resultater, der viser, at antiinflammatorisk kost med mættet fedt helbreder især de nævnte sygdomme og nok også er livsforlængende for alle andre.

Teorien bag er, ret forenklet sagt, at alle autoimmune sygdomme stammer fra dårlig tarmflora, der trigger immunsystemet til at reagere.

 

 

 

Forestil dig …

• at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
• at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
• at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
• at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.