Dåsemad uden kemi
Månedens tema i mit onlineunivers Grøn Stue er:
Kemifri dåsemad
Emballage til fødevarer kan indeholde en liflig cocktail af problematiske kemikalier, som kan skade sundheden og/eller miljøet.
Overraskende nok er plastemballage til fødevarer ret godt reguleret.
Til gengæld er der stort set ingen regulering omkring fødevaremballage af papir og pap, som kan indeholde fluorstoffer og andre slags kedelig kemi.
Og så er der dåserne.
Jeg har længe ønsket at lave den helt store shoppeguide til dåsemad uden kemi.
Bad boys i dåsemad
Dåsemad kan indeholde følgende problematiske kemikalier:
- Bisphenoler, Bisphenol A diglycidyl ethers (BADGE) og Bisphenol F diglycidyl ethers (BFDGE)
- Nonylphenol / nonylphenol ethoxylater
- Konserveringsmidler, f.eks. sulfitter
- Tekniske hjælpestoffer
I fiskekonserveres kan anvendes syre og kautisk soda i forarbejdningen, bl.a. for at afskinde fisken.
Du kan også finde stofferne 4-Cumylpheno og Novolac glycidyl ether (NOGE) i en dåse med fisk.
Nogle typer dåsemad, f.eks. kokosmælk og torskerogn, kan indeholde fortykningsmidler, hvilket jeg ikke anbefaler, særligt ikke til børn eller hvis man har udfordringer med tarmsystemet/fordøjelsen.
Det kan ikke udelukkes, at der er andre problematiske stoffer end de her nævnte.
Forstå bisphenoler
Bisphenoler er hormonforstyrrende selv i ultrasmå doser.
Ud over Bisphenol A (BPA) findes der en masse andre bisphenoler.
Der er ikke noget, der tyder på, at de skulle være sikre alternativer.
Der er ikke specifikke regler for de andre bisphenoler ift. fødevarer.
Det interessante er, hvis produktet (f.eks. en dåse) er 100 % fri for alle typer bisphenoler.
Ikke kun i henhold til evt. grænseværdier, men simpelthen helt fri for alle typer bisphenoler.
Selv om vi taler om små mængder er det vigtigt at forstå, at også små mængder kan gøre stor skade.
Det er særlig interessant i forhold til fostre og børn.
Et barn udsættes for store mængder hormonforstyrrende stoffer sammenlignet med de mængder hormoner, barnet selv danner.
Hormoner findes i bittesmå mængder i kroppen og er meget potente.
Et barn udsættes for 13 pmol BPA dagligt.
Til sammenligning danner et barn på 6 år 1-10 pmol østrogen dagligt.
Tallet er snarere 1 end 10.
Og så er 13 pmol jo lige pludselig meget.
Alt for meget.
Der produceres årligt 4,6 millioner ton BPA (2012) på verdensplan.
Vil du gerne have dåsemad uden kemi?
Hvis du godt kunne tænke dig at have en shoppeguide til dåsemad uden kemi ved hånden altid, så er jeg sikker på, at dette tema er lige noget for dig.
Du slår simpelthen op under den type mad, du vil købe. Det kan f.eks. være majs, makrel, tomat eller torskerogn.
Så kan du se, præcis hvilke typer, som er uden problemkemi.
Du bliver også præsenteret for alternativer på glas, karton eller i plastemballage.
Nemmere bliver det ikke.
Ja tak, jeg vil gerne høre mere om dåsemad uden kemi!
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.