skip to Main Content

Hjemmelavet solcreme

I disse skønne solskinsuger får jeg mange spørgsmål om solbeskyttelse.

Flere spørger, om man ikke bare selv kan lave solcreme og dermed undgå problemkemi?
Det er nu ikke helt simpelt.

Hjemmelavet solcreme kan indeholde aluminium – eller også er den solbeskyttende effekt alt for lav.

 

Hjemmelavet solcreme med aluminium

Mange opskrifter på hjemmelavet solcreme indeholder stoffet Tiosol.
Tiosol indeholder stoffet Alumina, også kaldet aluminiumdioxid.

Så med hjemmelavet solcreme undgår du ganske vist kemiske filtre.
Til gengæld får du et aluminiumsstof.
Det kan være problematisk.

Min klare anbefaling er at begrænse sin eksponering for hudoptag af aluminium.

De norske myndigheder anbefaler ud fra et forsigtighedsprincip at undgå aluminiumsholdige deodoranter.
Vi indtager nemlig også aluminium fra kosten og drikkevandet.

Du kan læse den norske anbefaling her.
I linket kan du også læse om aluminiums (mistænkte) problematiske effekter på sundheden.

Udfordringen er, at der ikke på nuværende tidspunkt findes tilstrækkeligt gode videnskabelige studier, der siger noget om hudoptag af aluminium.
Læs evt. mere her.

Helt ny studier af hudoptag fra bl.a. UV-filtre (se studiet her) kunne tyde på, at hudoptag af kemikalier er større, end vi hidtil har antaget.
Faktum er, at vi ikke rigtig ved det.

Mange er opmærksomme på at undgå aluminium i deres deodorant.
Hvis det er sort snak for dig, så tjek min gratis Deo-karrusel her på bloggen.
En deodorant indeholder typisk 2 – 5 % aluminiumssalt.

De franske myndigheder anbefaler, at indholdet af aluminium i plejeprodukter ikke overstiger 0,6 %.

I forhold til solcremer er det lidt tricky, da alle UV-filtre kan være problematiske.
Min anbefaling er derfor at veksle mellem de mindst ringe løsninger.
Dem finder du her i min gratis Solcremeguide.

UV-filtret i Tiosol er i øvrigt titanium dioxid (ikke på nanoform).

På den måde minder Tiosol meget om f.eks. Derma Eco Baby solcreme, som dog har forskellige andre ingredienser også.
Disse er dog ikke problematiske.

 

 

Andre ingredienser i hjemmelavet solcreme

Hjemmelavet solcreme kan også indeholde andre ingredienser.

Fælles for dem er, at UV-faktoren er ukendt og anses for at være lav.
Det viser bl.a. dette studie fra 2016.

Kokosolie har en mild solbeskyttende virkning, men kan ikke gøre jobbet en hel sommerdag på stranden.
I ovennævnte studie anses kokosolies SPF for kun at være 1 (!).
I dette studie vurderes den til at være omkring 8.

Hindbærkerneolie har muligvis en vis solbeskyttelsesfaktor, men lugter ikke så godt.
Den kan f.eks. blandes op med f.eks. kokosolie.

Jeg har dog ikke kunnet finde noget solid dokumentation for hindbærkerneoliens SPF-værdi.
Særligt er det uklart, om den giver god nok UVB-beskyttelse.

Mange hævder, at hindbærkerneolie har en SPF på 28-50.
Kilde skulle være dette studie om hindbærkerneolies egenskaber.
Men det kan man slet ikke konkludere fra studiet.
Læs evt. mere her.
Den reelle værdi anses for at være langt lavere, højst sandsynligt under 10.

Hvis du har et link til et andet studie, der dokumenterer hindbærkerneolies UVB-beskyttelse, så send det gerne til mig. Tak.
Mig bekendt findes det ikke.

Gulerodsfrøolie har ikke nævneværdig SPF-faktor.
At den sommetider hævdes at have det, skyldes en fejlkonklusion fra et studie, hvor man havde testet et solbeskyttelsesprodukt med gulerodsfrøolie.
Men der var også andre ingredienser i, bl.a. zink (formentlig zink oxid), som er et kendt UV-filter.
Læs evt. mere her.

 

hjemmelavet solcreme

 

Hvordan beskytter man sig så mod solen?

Læs mere her i min Solcremeguide, hvis du vil blive klogere på solbeskyttelse.

Som altid er mine anbefalinger uden økonomiske interesser. 

Forestil dig …

  • at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
  • at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
  • at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
  • at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage

Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.

Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.

Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.

Ja tak, giv mig genvejene til sunde madpakker – helt gratis.

This Post Has 2 Comments
  1. Hej Rose

    Har du kigget på denne studie vedr. hindbærkerneolie, hvor der konkluderes følgende: “The optical transmission of raspberry seed oil, especially in the UV range (290±400 nm) was comparable to that of titanium dioxide preparations with sun protection factor for UV- B (SPF) and protection factor for UV-A (PFA) values between 28±50 and 6.75±7.5, respectively (Kobo Pro- ducts Inc., South Plain®eld, NJ)”? http://mail.lotioncrafter.com/reference/oomah.pdf

    1. @Eva – tak for din kommentar. Det er netop det studie, som jeg omtaler i artiklen, hvor den anslåede SPF på 28-50 (plus-minus) ikke anses for en pålidelig værdi. Alene spændet i UV viser, at der ikke er brugt anerkendte testmetoder.
      Kærligst
      Rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top