Onsdagsurten: Citronmelisse
Citronmelisse
Nu skal det jo ikke være spiselige blomster altid her i Onsdagsurten.
I dag skal vi svælge i en hverdagsurt, som er nem at dyrke – efter sigende selv i vindueskarmen – og taknemmelig at bruge i både mad og te, ja, selv til hudpleje.
Derfor; velkommen til Citronmelisse!
Jeg kan skrive under på, at citronmelisse er meget livskraftigt, selv om den gror i en have, hvis ejermænd ikke har verdens grønneste fingre….
Citronmelisse kaldes også for hjertensfryd, fordi den virker afslappende. En kop te af frisk eller tørret citronmelisse er rigtig godt, hvis du er nervøs, anspændt eller urolig, lige som den også kan bruges ved fordøjelsesbesvær. Selv små babyer kan få mild urtete af citronmelisse, gerne blandet med kamille, anis eller fennikel. Du kan både lave te af citronmelissens blade og stængler.
Du kan køre bladene gennem en persillekværn, blande dem med en smule vand og fryse dem i små portioner, så du har lidt grønt og gratis urtepower til en mørk og tænderklaprende februardag. Den metode kan bruges til alle krydderurter med bløde blade. Bladene kan selvfølgelig også tørres.
“Citronmelissen (Melissa officinalis) er kendt som biernes yundlingsplante. Melissa betyder ‘bi’ på græsk og forklarer citronmelissens navn. Officinalis er den latinske betegnelse for en anerkendt lægeplante.”
Så fik vi det på plads. Det skriver phytoterapeut (= urtespecialist) Rikke Goerlich i sin lille perle af en bog “Urt!”, som jeg netop faldt over på mit lokale bibliotek. Her gennemgår hun 16 lægeplanter, som du selv kan dyrke, eller som allerede bogstavlig talt gror som ukrudt. Hun kommer blandt andet omkring hverdagens små urtemirakler som mælkebøtte, brændenælde, solbær og pebermynte – men også aloe vera og ginseng. Du kan også fordybe dig i Rikke Goerlichs urteunivers her hos DR2.
Citronmelisse indeholder såkaldte fenolske syrer, som muligvis kan lindre og forebygge herpes. I bogen “Urt!” har Rikke Goerlich opskrifter på blandt andet læbepomade og udtræk med citronmelisse, som kan bruges ved optræk til forkølelsessår.
Put også gerne citronmelisse i salaten og brug den som dessertpynt. Og har du stadig, efter alle disse forslag, citronmelisse til overs, så brug den mod myrer og myg!
Hvordan bruger du citronmelisse?
PS. Vil du vide mere om naturlig sund og grøn livsstil for hele familien? Så er mit nyhedsbrev noget for dig. Tilmeld dig her på siden via popup’en nederst til højre og få gratis min e-bog “MUMS – Søde Sunde Sager” i din indbakke, når du tilmelder dig.
Forestil dig …
- at du uden de store anstrengelser ved præcis, hvordan du skal lave en sund og lækker madpakke, som dit barn glæder sig til at skulle spise
- at du har knækket koden til at få dit barn til at spise flere grøntsager
- at du aldrig mangler inspiration til, hvad du skal komme på rugbrødet
- at du bliver bedre til at planlægge dine indkøb og lave store portioner af børnevenlig mad, som du kan have på lager til travle dage
Lyder det som ren ønsketænkning?
Det er det ikke.
Du skal bare opdage, hvordan du sætter det i system, så du ikke igen og igen står der og vifter med to flade med leverpostej, en vindtør gulerod og nogle pølsehorn, der ikke ligefrem strutter af sundhed.
Hent kvit og frit dit uddrag af min e-bog Den Sunde Madpakke.
Så vil du opdage, hvor nemt det er.
Hvordan bruger du citronmelisse mod myg? Har en dreng på 5, som hæver voldsomt op af myggestik – ville gerne kunne holde myggene væk fra ham 🙁
Vh
Anni
@Anni, tak for din kommentar. Jeg har ikke selv praktisk erfaring med at bruge citronmelisse mod myg.
Jeg kan anbefale dig min e-guide “Det naturlige rejseapotek”, hvor jeg bl.a. omtaler forskelle måder at forebygge og behandle myggestik og andre insektbid på. Læs mere her:
https://rosemaimonide.com/det-naturlige-rejseapotek-2/
Kærligst
Rose
Ønsker bare en opskrift på citronmelisse the til voksne.
Mvh Jette
@Jette – tak for din kommentar. Du brygger blot te på citronmelisse, enten tørret eller frisk. Du justerer mængden og trækketiden efter din smag.
Kærligst
Rose
Kære dig, vi har købt et nedlagt landbrug med masser af citronmelisse planter, mit barnebarn på 8 få meget ofte herpes, hvordan laver jeg en creme til hende.
Hvordan tørrer jeg bladene til hjemmelavet beroligende te?
Kærlig hilsen Jane
@Jane, tak for din kommentar. Jeg vil anbefale dig at låne/købe den bog af Jane Goerlich, som jeg linker til i indlægget. Der vil du formentlig finde al nødvendig info.
Kærligst
Rose
[…] Rose Maimonide har også et godt indlæg om citronmelisse/hjertensfryd. […]
Jeg havde astma , allergi i lungerne og har haft det svært lufttrækning, fik opskrift af en læge som har hjulpet mig rigtig meget og nu har jeg det fint . citronmelisse med merian i kogt vand med honning , 1-2 kopper om dagen så hjælpe det 100%.
God bedring til alke syge 🌹
@Malek B, tak for din deling af det gode tip! Skønt at høre, at det har hjulpet dig så meget.
Kærligst
Rose